Kræftforening: Natarbejde kan give kræft

Det er uansvarligt at frikende natarbejde som sandsynlig årsag til brystkræft, mener Kræftens Bekæmpelse om konklusion fra århusianske forskere.
3. september 2010 kl. 10:37Opdateret 3. september 2010 kl. 10:40

Når forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik nu frikender natarbejde som årsag til brystkræft, så er det direkte uansvarligt.

Det mener Kræftens Bekæmpelse, efter at de århusianske forskere netop har offentliggjort deres konklusioner.

- Det er uansvarligt, når Århus-forskerne bastant melder ud, at kvinder med natarbejde ikke behøver frygte brystkræft, og at der ikke er videnskabeligt belæg for at advare mod natarbejde i den sammenhæng, siger professor Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse i en skriftlig udtalelse.

Han tilføjer:

- Vi fastholder den konklusion, som International Agency for Research on Cancer (IARC) står bag, nemlig at der er en sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft.

Frede Olesen mener ikke, de danske forskeres forskning og deres data er tunge nok til at ændre på de tidligere internationale konklusioner om en mulig sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde.

- Indtil der bliver sået tvivl om den konklusion på baggrund af ny solid forskning, vil vi lade tvivlen komme kvinderne til gode, siger Frede Olesen

Kræftens Bekæmpelse afventer resultaterne af flere danske undersøgelser, herunder en omkring natarbejde og brystkræft blandt sygeplejersker. Den ny undersøgelse ventes i 2011.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ahva?. er det ikke ligesom arbejdsmiljøet som evt. kunne være årsagen til brystkræften?, jeg kan ikke se hvorfor kvinder som er aktive om natten skulle være mere sandsynelige til at få brystkræft end ellers,.. den synes jeg er for langt ud på landet.

Jeg ved heller ikke, hvordan man er kommet frem til enten den ene eller den anden konklusion.
Er det ren statistik, uden at man kan en lægelig (eller biokemisk) forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan?

Der er heller ikke meget i den artikel man kan forholde sig til, udover et par nævnte navne der åbenbart er uenige. Hvilket jeg i bund og grund er ret ligeglad med.

Hvis man hørte radioavisen på P1 kl. 12, vil man have hørt, at de pågældende folk fra Arbejdsmedicinsk Klinik jo med deres "brystkræftfrikendelse" ikke dermed gik ind for natarbejde, da den interwievede fremhævede en række lidet sundhedsfremmende ting ved det.

Lægerne i Århus har gennemgået (hvad det så dækker over) 9 statistiske undersøgelser, og der er dem de bygger deres konklusion på.
Hvilke statistiske metoder der ligger til grund, ved vi ikke.
Hvordan undersøgelserne er udvalgt ved vi ikke.
Hvad succeskriteriet på konklusionen er, ved vi ikke.
De påstår at alle undersøgelser der kommer til det modsatte resultat, bygger på dyreforsøg. Det ved vi ikke om er korrekt.

og husk så at statistik er en føjelig tjener.