To millioner haner gasses hvert år

Haner fra hønsearter, som er specialudviklede til æglægning, er ubrugelige, da de producerer for lidt kød. Derfor gasses to millioner af slagsen hvert af.
21. september 2010 kl. 03:50Opdateret 21. september 2010 kl. 03:55

Hvert år bliver to millioner nyudklækkede haner gasset ihjel, for at et tilsvarende antal høns kan komme i gang med at lægge æg til de danske forbrugere. Det skriver Politiken tirsdag.

Det skyldes, at haner fra hønsearter, som er specialudviklede til æglægning, producerer meget lidt kød. Derfor kan det ganske enkelt ikke betale sig at fodre dem op.

- Vi laver kun æglæggere her, og så kan vi ikke bruge hanerne til noget, siger Jens Toft, som er logistikansvarlig hos rugeriet Triova, til Politiken.

Han vurderer, at firmaet afliver godt to millioner hanekyllinger om året.

- Hanerne ryger over på et løbebånd og ned i en spand, hvori der er kulsyre, og så sover de ind stille og roligt. Når de har ligget der en tid, så vi er sikre på, at de er døde, bliver spanden tømt i en stor container, siger Jens Toft til Politiken.

Og det er der ikke meget at gøre ved, hvis vi stadig skal kunne købe billige æg og lavpris-kyllingekød, lyder det fra både brancheorganisationen, en økonom og formanden for Dyreetisk Råd.

- Det er meget voldsomt at slå to millioner dyr ihjel, men hvad er alternativerne, der hvor vi er i dag?, siger formand for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe til Politiken.

- De er for små til at spise, og der er ikke et marked for dem, fortsætter han.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

2 millioner holder ikke, det er langt flere.

Man kønssorterer ikke æggene, der udruges, derfor vil der være langt flere hanekyllinger vedklækningen end de 2 millioner, som artiklen omhandler.

TV viste for nogle år siden,hvordan det gik for sig.
en spand ved siden af klækkebakken, hvor hanekyllingerne blev kastet ned i. Hønekyllingerne fik klippet næb, blev vaccineret og sat over i andre bakker.

vi har købt 40 usorterede daggamle kyllinger i sommers. 15 haner er imellem mindst,men det kan først ses om nogle uger.