Telegram

Arbejdsløse oplever kursusdeja-vu

De danske kommuner får en god pose penge fra staten, når de sender ledige på aktiveringskurser. Derfor ender de arbejdssøgende på de samme kurser flere gange.
Telegram
12. oktober 2010 kl. 02:55

Man kunne tro, at kommunerne ikke helt ved, hvad de skal gøre af de danskere, der mangler et job. I hvert fald sendes danske ledige på de eksakt samme aktiveringskurser flere gang i træk.

Det skriver Berlingske Tidende.

Mens det ikke giver megen mening for de ledige at høre det samme foredrag igen og igen, kan kommunerne hver gang hjemtage den højeste refusion fra staten. Dermed kan de holde udgifterne til de ledige nede.

Oplysningerne om, at de ledige kører i ring med kurserne, forbløffer beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V):

- Det lyder dybt underligt. Der er intet vigtigere, end at vi tager udgangspunkt i, hvilket tilbud der bringer den ledige tilbage i job igen.

Erik Nielsen (S), der er borgmester i Rødovre og formand for KLs arbejdsmarkedsudvalg, mener heller ikke, at det giver mening.

- Det er ikke godt. Kommunerne skal sikre, at kvaliteten i tilbuddene til de ledige er høj, siger han til Berlingske Tidende.

/ritzau/

Opdateret 12. oktober 2010 kl. 03:00

Det er en misforståelse at tro, at det nogensinde var meningen, at aktiveringen skulle give mening.

Aktiveringen ligger i tråd med de borgerliges hunger efter straf. Som kriminelle hele tiden skal straffes hårdere, ditto udlændinge, og altså også arbejdsløse. Aktiveringen har således mere natur af en fængselsstraf end noget som helst andet - forløbet i sig selv er værdiløst, og tjener kun som figenblad til at retfærdiggøre, hvad der reelt er en frihedsberøvelse.

Leif Højgaard

De ledige glæde sig til den dag de går på pension og forlader dette galehus.

Sådan går det, når man sætter økonomi og økonomiske virkemidler over diskussion af indhold og ressourcernes rette anvendelse. Politik begynder med en vilje, fører til en vision, og ender i en udmøntning af vejene til målet, herunder de økonomiske behov for deres opfyldelse.
Desværre er rådghed over midler blevet den eneste måde at hævde status på, også i det offentlige, fremfor den kreative, pragmatiske og undertiden ligefrem billige løsning.

Slettet Bruger

En kort overgang i halvfemserne brugte man mange penge på at efteruddanne ledige med længere erhvervsrettede kurser og fik omskolet adskillige, så deres kvalifikationer passede til arbejdsmarkedets aktuelle behov. Det skaffede mange i varige vellønnede jobs og hvad der kostede i den ene kasse af dyre kurser skabte større gevinster andre steder ikke mindst ved det efterfølgende opsving foruden en arbejdsstyrke med relativt høje IT kvalifikationer.

Dengang var de borgerlige også imod at bruge penge på dette område. Arbejdsgiverne skulle selv klare det, hvilket man desværre havde ventet længe på forgæves, og nu ser man altså deres version af snæver kassetænkning og billige sminkede kurser, fordi man også vil signalere, at man gør noget ved problemerne. Fint nok at have en politik, men det virker uærligt når man ikke vil stå ved den og konsekvenserne, og lader som om man konstant bliver overrasket, og igen vil se på sagerne, skride ind, straffe nogle enkelte og tilføre mere bureaukrati. Det bliver der hverken flere kvalifikationer eller mere vækst ud af, men kontorer for syns skyld indtil næste gang man bliver såkaldt 'overrasket'. Tænk nyt eller gå af.