Telegram

Danskere forfølges i Vollsmose

Ifølge formanden for samarbejdsrådet i Vollsmose går somaliske og palæstinensiske unge direkte efter danskere.
Telegram
8. oktober 2010 kl. 08:13

Under de mange problemer i Odense-bydelen Vollsmose ligger også en etnisk konflikt, hvor danskere er ofre for overfald og bilafbrændinger begået af bander med især palæstinensisk og somalisk baggrund. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ra Ranunkel, der er formand for samarbejdsrådet i Vollsmose, slår alarm og advarer om etnisk konflikt i den kriminalitetsplagede bydel. Især den seneste måned er problemerne ifølge ham eskaleret.

- Jeg har altid sagt, at jeg er stolt af at bo i Vollsmose. Jeg begynder at blive træt nu. Flere og flere af mine naboer kommer og fortæller, at de er blevet overfaldet og er blevet frarøvet deres penge. Eller at deres bil er blevet brændt af, fortæller Ra Ranunkel.

Ifølge ham er det en hård bande af somaliere, der begår overfald på stisystemerne bevidst rettet mod danskere.

Og det er primært palæstinensere, der brænder danskeres biler af og styrer området Bøgetorvet i Vollsmose, lyder det.

Fredag har Odenses borgmester, Anker Boye (S), inviteret til stormøde om problemerne i Vollsmose, der de seneste uger har eskaleret med sammenstød mellem blandt andre politiet og vrede unge.

/ritzau/

Opdateret 8. oktober 2010 kl. 09:55

Mads Kjærgård

Ja Danmark er ved at gå i opløsning! Man må indrømme at globaliseringens velsignelser er mangfoldige!

Slettet Bruger

Måske det kan hjælpe at bygge en superpolitistation i Aarhus.

Al balladen omkring indvandrere i de seneste 40 år skyldes stort set udelukkende et par hundrede unge palæstinensere. Hvis Palæstina-problemet blev løst, ville samtlige indvandrer-problemer blive løst samtidigt.

Martin Kristensen

Javel, ja. Gælder det også overfald fra somalierne, problemer med øst-europæiske roma-bander eller det faktum at andre europæiske lande har problemer med eksempelvis algierne i Frankrig eller en blandet gruppe i Brighton og andre steder i UK?

Næh...problemerne skyldes ikke Palæstina situationen men derimod situationen i Europa. med blandingskultur (europæisk og den de har med), social deroute - ikke mindst for patriarkerne og fejlslagen integrationsindsats. Altså skal problemet løses i Danmark, ikke i Ramallah/Tel Aviv.

Dorte Sørensen

Til anbefaling så havde Poul Friis i P1-formiddag direktør for Boligselskabernes Landsforening Bent Madsen inde til at debatterer regeringens ghettoplan. Den vil blive lagt ud på nettet engang i dag.

Der er mærkværdigvis ingen, der længere kommer på det lille ord: "Hvorfor?" Det er da det mest interessante at få belyst.

@Peter - jeg tror, at dem , som føler sig terroriseret er ligegalde med hvorfor ---de fokuserer på løsninger (læs: et fredeligt sted at bo) - i hvert tilfælde på kort bane.
Vi SKAL have modet til at "ekspedere" dem, som bare fucker alting op uden nogen form for hensyntagen ---- allermest af hensyn til det store flertal, som opfører sig eksemplarisk

Nej, Tom Dahl, vi skal løse de bagvedliggende problemer. Intet er mindre interessant for offentligheden end dem, der opfører sig eksemplarisk. Et uanalyseret og uløst problem vender bare tilbage hundredfold - og hvad er det for en ufattelig intellektuel dovenskab, der kendetegner dette land? Ikke at det er noget nyt, men afgjort lige bekymrende som altid.

Dorte Sørensen

I går kom DR med en positiv historie fra Vollsmose . DR havde været ude i Vollsmose og filme den opgang og fra den lejlighed, hvor Caroline Woznicki var født og havde levet sine første år.
Hvis vi i stedet fik de positive historier frem så kunne det være at vi ikke var så bange for de store socialeboligområder.

Det ikke politiets opgave at "tage sig" af kriminelle. Hvorfor gør de det ikke ? Om det er folk af palæstinensisk og somalisk eller "dansk" baggrund er da vist ikke afgørende i den sag.

Det er politikernes opgave at løse sociale problemer ... tror jeg nok, men det gør de vist ikke ?

Efter ni års Rasmussen regime, med det ene forbud efter det andet, hævede straframmer, uhørt øgede beføjelser til polititi og HeStaPo og masser af "tomme tønder" bulder fra populisterne mod kriminalitet ... hvad er resultatet så egentligt ?

Måske der skulle gøres lidt mere ved ganske almindelig, gemen kriminalitet, og så skrue lidt ned for "råb og skrig" om terrortruslen ?

Der er vist nok at se til også uden for "ghettoerne".

Per Jongberg, pointen er jo ovenikøbet, at hvis man gør noget ved de bagvedliggende årsager til den banale kriminalitet, mindsker man også terrortruslen.

Ja !

Til Dorte Sørensens : " I går kom DR med en positiv historie fra Vollsmose . DR havde været ude i Vollsmose og filme den opgang og fra den lejlighed, hvor Caroline Woznicki var født og havde levet sine første år".

Først og fremmest et apologetisk indslag så grotesk at det på en eller anden måde slår en rekord..... men det er nyt for mig at Caroline W. er en slags somalier bare fordi hun kommer fra Vollsmose. Hvad man dog ikke skal stille op til som kendis ;-)

Nyheder er jo nu engang det usædvanlige. Det skal man ikke lade sig snyde af. Når medierne oftest fokuserer på danskere der overfalder indvandrere er det naturligvis fordi det er det usædvanlige og opsigtsvækkende.
Den omvendte situation er efterhånden knap en notits på side 10, og nogen medier vil endda for pli og korrektheds og dansk tolerances skyld endda nedprioritere den yderligere - muligvis - det siges at den slags er sket.
Så dette kommer måske bag på nogen - som tror at medier er 'virkeligheden'.

35 milliarder kroner - godt 7000 kroner for hver eneste dansker. Er det ikke det, de skide ghettoer har kostet os de seneste 25 år.

Tænk på, hvordan de penge kunne have gjort godt , hvis vi havde brugt dem på - f.eks. - vores skoler.

Jeg tror vi skal holde op med at kaste gode penge, efter dårlige penge og i stedet give ghettoernes indbyggere et klart alternativ: Synk eller svøm. Det er ikke vores problem længere.

Dorte Sørensen

odd bjertnes
Hvorfor mener du, at de gode historier ikke må komme frem. DR talte med et par unge drenge fra Vollsmose og de var stolte og overraskede over at Caroline W var født i Vollsmose og begge mente, at hun kunne bruges som rollemodel. Er det ikke sådanne historier, der skal frem i stedet for al den fokus på alt negativt.
Kunne man ikke også forlange, at fodboldstadionerne blev revet ned for at forebygge den stadig voksende fodbold vold.

Dorte Sørensen

Henrik Jensen du skriver
- ”35 milliarder kroner - godt 7000 kroner for hver eneste dansker. Er det ikke det, de skide ghettoer har kostet os de seneste 25 år. ” hvad tænker du på.
Ifølge P1-formidag , hvor direktøren for de danske boligselskaber var den der skulle debattere med lytterne. Han fortalte at Landsbyggefonden ( penge fra månedlige lejer indbetalinger til renovering af lejligheder og nærområder) havde i de sidste år fået udtrukket 9 mia. kr. som regeringen havde brugt til nybyggeri af ældreboliger. Hvilket betød at Landsbyggefonden i dag har underskud , men har t af regeringen fået lov at gå ud på lånemarkedet.

Såvel artiklen fra Ritzau som flere af indlæggene i debatten illustrere desværre kun alt for godt, hvad en del af problemet er, og hvorfor det er så svært at få det løst. For løsning af et hvilket som helst problem har jo som en nødvendig forudsætning, at man erkender, hvori problemet består.

Og her går det galt for Ritzau allerede i overskriften. ”Danskere forfølges i Vollsmose” hedder af. Ja hvad ellers? Alle, der bor i Danmark er jo danskere, så hvem skulle det ellers være, der blev forfulgt? Svenskere eller grækere?

I artiklen står endvidere:

”Ifølge ham er det en hård bande af somaliere, der begår overfald på stisystemerne bevidst rettet mod danskere.”

FORKERT. Det er en hård bande af danskere med somaliske forældre, der begår overfald på stisyste-merne bevidst rettet imod hvide danskere.

Jens Thorning skriver:

”Al balladen omkring indvandrere i de seneste 40 år skyldes stort set udelukkende et par hundrede unge palæstinensere.”

FORKERT. De unge mænd, der laver ballade, er ikke indvandrere. De er børn af palæstinensiske flygtninge.

Det interessante ved artiklen fra Ritzau er, at vi for en gang skyld får det specificeret lidt nærmere, hvem de urolige og kriminelle unge mænd i ghettoerne egentlig er. Og de er altså i Vollsmose primært børn af palæstinensiske og somaliske flygtninge.

Ergo må man konkludere, at problemet i hovedsagen hænger sammen med dårlig integration af disse flygtninge i det danske samfund, og/eller at forældrene ikke har fået tilstrækkelig støtte og hjælp til at opdrage deres sønner ordentligt.

Og det er jo ganske interessant i forhold til nogle af de politiske ideer, der fremsættes for at løse ghettoproblemerne. Venstre har således luftet tanken om, at en dansker ikke må få sin udenlandske ægtefælle til landet, hvis hun bor i et ghettoområde.

Og senere har BRH udvidet tanken til, at danskere i det hele taget skal have svært ved at få deres udenlandske ægtefælle til landet, hvis de bor i en lejebolig.

Men hvorfor tror Venstre, at dette vil løse problemet med, at børn af palæstinensiske og somaliske flygtninge går amok i Vollsmose og lignende områder? Det svarer da fuldstændig til, at man vil løse et problem med urolige fodboldtilhængere ved at forbyde jyder eller bornholmere at flytte til København…..

Dorte, når jeg kalder din gode historie (eller rettere inddragningen her i denne tråd) for grotesk, er det - og det mener jeg også jeg humoristisk antydede - fordi jeg ikke kan se relevansen overhovedet.
Wozniaki er en god historie for mange, - jeg kender mindre til hende det er vist tennis - men det er en anden verden. Og en anden tid endda vist.
Alle historier skal fortælles, men ikke misbruges.

Lars Hansens foragt for indvandrere og andre kulturer er ikke et klædeligt præmis.
Ligegyldigt hvor meget de selv siger at de er tyrkere, somaliere, palæstinensere og den islamiske nation når det skal være fint - så kan de bare lukke, for når de bor i Vollsmose DK så er de 'danskere' DIXI !!!
Selv DF's tovligste overkillere er mere virkelighedsnære.. og det er jo ikke godt for troværdigheden.

Søren Kristensen

Dorte har en pointe. Navnet Vollsmose animerer i sig selv til vold - hvis man altså tror at den slags feng shui / numerologi betyder noget (det gør jeg).

Jeg er sikker på at et nyt navn i kombination med en ny fordeling af lejlighederne, altså en udvanding af ghettoiseringen og forholdsvis flere velfungerende etniske danskere som rollemodeller i området vil læge en dæmper på problemerne. Især hvis beboerne også fik en lokal politistation med i købet. Det nye navn kunne være: Carolinelund.

Se hvor flot Urbanplanen på Amager er blevet efter at DR har slået sig ned i området. Det er tydeligvis ikke ligegyldigt hvem man har som nabo.

@Peter --- skal lige forstå "Nej, Tom Dahl" ---betyder det, at du mener, at dem som terroriserer områderne skal have frit spil indtil vi har lavet en tilbundsgående analyse af, hvorfor de/det er endt, som det er ??

I givet fald, vil jeg blot konstatere, at vi er uenige, og at det er så uforskammet nemt at sidde i sit elfenbenstårn og ty til strukturelle årsagssammenænge, når man ikke selv hver dag frygter, at en af vandalerne smadrer en eller ens materielle indbo.

"Ligegyldigt hvor meget de selv siger at de er tyrkere, somaliere, palæstinensere og den islamiske nation når det skal være fint - så kan de bare lukke, for når de bor i Vollsmose DK så er de ‘danskere’ DIXI !!!"

Ja når man er født og opvokset i Danmark, så er man naturligvis dansker, hvad ellers???

Desuden tror jeg nu nok, at det mere er Odd Bjertes end de unge selv, der har travlt med at fastholde dem i en rolle som nogen, der ikke er en del af det danske samfund.

Man kunne endda ligefrem få den tanke, at en del af de unge mænds vrede og aggression netop handler om, at de med rette eller urette føler sig holdt udenfor.

@Tom

"Vi SKAL have modet til at “ekspedere” dem, som bare fucker alting op uden nogen form for hensyntagen."

Hvad ligger der i begrebet "ekspedere"? Mener du, at vi skal genindføre dødsstraffen, eller hvad tænker du på, når du skriver "ekspedere"?

Selvfølgelig skal man da ikke lade være med at gribe ind over for forbrydelser, Tom Dahl. Man skal bare ikke forskelsbehandle forbrydere efter ophav eller bosted. Og man skal afgjort sætte sig grundigt ind i, hvorfor disse unge mennesker gør til de yderligheder, de gør. Jeg kan tro, Lars Hansen måske har ret for en stor del; men jeg kan jo ikke være sikker.

.... undskyld udtrykket "ekspedere", som kan give associationer til en eller anden film med et hestehovede i sengen ;o)
Jeg mener blot, at vi er nød til gøre kort process (ups det kan også misforstås) overfor tåberne hver gang de terroriserer andre, så de mærker en hurtig konsekvent reaktion på deres handlinger. Det duer ikke med blødsøden rundkredspædagogik overfor disse typer ----- det betyder ikke, at vi skal stoppe med at finde de strukturelle årsager.
Det er jo helt klart, at etnicitet og bosted intet skal have at sige ift konsekvensen (alle skal være lige for loven), men vi er nød til at erkende, at visse etniske grupper i visse områder er overrepræsenterede i statistikken ---- vi gør alle en bjørnetjeneste, hvis vi konstant har berøringsangst overfor det faktum.

og med al respekt: det faktum at Wozniacki skulle være født i Vollsmose kan ikke bruges til en disse...... hendes vindermentalitet, dedikation og talent havde blomstret uagtet, hvor hun måtte være født, al den stund at hendes far har været den bærende kraft i den udvikling, hvilket man så kan synes om eller lade være....

Det kan ikke udelukkes, at enkelte af tåberne i Vollsmose ville have godt af at have blot en snert af den vindermentalitet og arbejdssomhed, som ligger til grund for at blive verdens nr 1 i i tennis, men det er også en helt anden historie :o)

@Tom Dahl

Jamen så er vi enige. Jeg mener også, at det er problematisk, at der går alt for lang tid, fra en ung mand bliver grebet i kriminalitet, og indtil retssystemet har tid til at tage sig af sagen. Det er vigtigt, at kriminalitet får konsekvenser med det samme.

Og det er også vigtigt, at politiet ikke tillader unge rødder at få den opfattelse, at noget er ”deres” territorium. Men det kræver jo ressourcer og ikke mindst, at politiet er til stede i nærområdet og ikke kun på en station, som ligger 15 km væk.

Under bandekrigen i København blev der udtrykt ønske om at genåbne nærpolitistationen på Nørrebro og sende det signal til de unge, at såfremt den f.eks. blev brændt ned, så ville der blot blive åbnet 2 nye. Og hvis de også blev udsat for hærværk, så ville der blive åbnet 3. Jeg kan ikke huske, hvem der fremsatte det forslag, men tankegangen er for mig at se helt rigtig.

Til odd bjertnes:
Lars Hansen udviser da lige netop IKKE foragt for folk fra fremmede kulturer.
Hvis man er født her i landet som barn af en indvandrer, er man netop IKKE indvandrer.
At betegne børn af udenlandske forældre på den måde er derimod netop at stemple dem som anderledes.

Lars Hansen - jeg tager bare folk alvorligt - og det de siger om sig selv, deres kultur, tanker, tilhørsforhold - og indforskriver dem helst ikke til foder for en hurtig sprogkløvning. Er ihvertfald opmærksom på det.
Ofte oplever man, at folk ikke bryder sig om at blive taget alvorligt, fordi de har et 'spil', eller en politisk intrigans igang. ja det kan ligefrem af en konfliktorienteret person blive opfattet som 'fjendtlig dissekering af mine tanker'.
De indvandrere der kalder sig danske er det i en eller anden grad (med mindre de har gang i et 'spil' ;-)),, men det er alrtså ikke det samme som at være 'født i Danmark'. Dansk er som bekendt en kultur-hed.
Men selvfølgelig interaktiverer hvad man kalder ting, og folk, med deres selvopfattelser. Det er bare forkert at insistere folk 'danske' når de ikke hverken er det eller har nogen drift mod den kultur-hed.
Apropos hvad man kalder ting :
Den altid positive (og det er noget værd !) Søren Kristensens forslag synes jeg er ret charmerende.
Jeg synes også at fonetiske tilfælde er utroligt astrologiske og sigende lidt for ofte hehe.
Odd betyder jo lidt snurrig ikke ?

Iflg. Wikipedia bor der godt 10.000 mennesker i Vollsmose, og gennemsnitsindkomsten er ca. 121.000 kr. om året.

Var det ikke et bedre udgangspunkt at tage fat i fattigdommen i området, som et udgangspunkt for diskussionen, frem for at fremhæve etnicitet som afgørende for hvad der sker af kriminalitet.

Dernæst ville en koncentreret politiindsats, med lokale politifolk indsat i området, også på de tidspunkter hvor balladen opstår, givetvis dæmpe problemerne. Hvis to-mandspatruljer ikke sikkert nok er nok, jamen så tre-mandspatruljer, og gerne flere af dem til fods, og med personlig kontakt til alle unge der antræffes i området, især i aften og nattetimerne.
Visitationer når det skønnes nødvendigt, og så fortsæt det arbejde, indtil de nuværende problemer er løst.
Det kræver et langt sejt træk af politiet, det er mandskabskrævende, og for nogle politifolk et utaknemmeligt arbejde, men det giver pote i det lange løb.

Og så er det billigere, end at rive velfungerende boliger ned.

Sider