Telegram

En million danskere står uden fagforening

Lønmodtagere fravælger fagforeninger og a-kasser i stor stil. Især unge privatansatte hopper fra. Det truer den dansk aftalemodel, mener ekspert.
Telegram
3. oktober 2010 kl. 22:00

Godt en million danske lønmodtagere vil ikke være medlem af en overenskomstbærende fagforening.

Dermed støttes de kollektive overenskomster kun af den halvanden million, der stadig er medlem af de traditionelle fagforeninger.

Det viser en ny analyse foretaget af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos). Der er tale om medlemsflugt fra fagbevægelsen, lyder konklusionen.

I dag er fire ud af 10, svarende til 1.045.000 lønmodtagere, ikke medlem af en overenskomstbærende faglig organisation. For 10 år siden talte de såkaldte gratister kun tre ud af 10, svarende til 800.000 lønmodtagere.

En af analysens forfattere, professor Jesper Due, mener, at den faldende tilslutning til fagbevægelsen er en trussel mod den danske aftalemodel.

- Den danske model bygger på tilslutning fra kernetropperne, som er alle dem, der både er medlemmer af en fagforening og en a-kasse. Men dobbeltmedlemmerne bliver færre og færre, siger Jesper Due til Ugebrevet A4.

Professoren vurderer, at tendensen vil fortsætte i de kommende år.

- Og det udfordrer i den grad vores måde at regulere arbejdsmarkedet

på, siger Jesper Due.

Han mener, at regeringens halvering af dagpengeperioden fra fire til to år og fjernelsen af fradraget for faglige kontingenter har sat ekstra fart i trafikken ud af fagbevægelsen og a-kasserne, fremgår det af Foas' rapport.

Analysen viser, at gratisterne hovedsageligt er unge, lavtuddannede mænd i den private servicesektor. Mange i gruppen har anden etnisk baggrund, og størstedelen har en politisk orientering til højre for midten.

I fagbevægelsen diskuterer man, hvordan man skal få medlemmerne tilbage.

- Vores store opgave lige nu er at få kursværdien på overenskomsterne til at stige i folks bevidsthed, siger LO's næstformand, Lizette Risgaard, til Ugebrevet A4.

/ritzau/

Opdateret 3. oktober 2010 kl. 22:05

Det vil være meget skadeligt for dansk økonomi, hvis den danske aftalemodel afgår ved døden p g a manglende fagforeningsmedlemmer.

Fagforeningerne bærer måske selv skylden - det er jo ikke ligefrem folk med "medie-tække" og friske udspil, som tegner fagbevægelsen .

Iøvrigt , så vil det nok også gavne, hvis fagbevægelsen droppede støtten til visse politiske partier og istedet kørte en benhård lobbyisme over hele linjen.

Selv de mest højreorienterede politikere ville være glade for en økonomisk støtte i ny og næ og givet levere noget til gengæld.

Så man skal droppe et ideal, blive ven med fjenden, og sælge sig selv som medieluder?. Så er der 500.000 unge lavt-uddannede til højre for midten, og resten melder sig ud.

Det ville svare til at bede industrien om at støtte Enhedslisten.

Jeg lægger mest mærke til den her sætning om dem der ikke er medlemmer...:

"... og størstedelen har en politisk orientering til højre for midten."

KUNNE faldet i medlemmer måske hænge sammen med at de traditionelle fagforeninger så entydigt har meldt at de KUN vil samarbejde med venstre fløj???

Når fagforeningerne kun vil samarbejde med den ene side, så synes det da ganske logisk at dem på den anden ikke vil være medlemmer... Man ligger som man har redt!

Hvis fagforeningerne lagde det partipolitiske til side og i stedet blot forhandlede med den til enhver tid siddende regering om de emner der nu var aktuelle, så ville de nok være mere relevante for den brede arbejdende befolkning.

Slettet Bruger

Mon ikke fagforeningerne gerne vil have indflydelse og ville møde frem, hvis vko indbød til trepartsforhandlinger om emner med interesse for folk på det moderne arbejdsmarked? Det sker næppe, men et væsentligt problem er at mange vigtige spørgsmål ikke kan forhandles med arbejdsgiverne alene, men vedrører andre rammer og lovgivning.

Ellers ser arbejdsløshedstallene jo også pænere ud, når nogle hverken er berettiget til dagpenge pga manglende forsikring eller kontanthjælp pga deres ægtefæller, materielle værdier eller krummer på kistebunden.

Travis Malmzon

Det kunne være interessant at se tal for de forskellige brancher.

Jeg tror at en del af forklaringen ligger i at der er flyttet mange jobs fra produktionsvirksomhederne til serviceerhvervene, hvor der ikke er den samme tradition for organisering.

Der er ingen tvivl om at den nuværende model også er til stor gavn for arbejdsgiverne, hvorfor det måske ikke var en dårlig ide hvis arbejdsmarkedets parter talte sammen også på andre tidspunkter end ved overenskomstforhandlingerne.

Hvis både arbejdstag- og arbejdsgiversiden så ophørte med at støtte de politiske partier, ville mistænksomheden måske blive mindre.

Mange af truslerne mod den danske velstand, kommer jo fra udlandet, og derfor er det ikke optimalt at bruge kræfterne på at slås indbyrdes.
(Også) På det punkt er tyskerne foran.

Men at afmontere klassekampen, er jo noget af en kamel at sætte til livs for dem som har baseret deres politik på den.