Fogh tror på atomkompromis på topmøde

Natochef Anders Fogh Rasmussen forventer enighed om ny Natostrategi på et kommende topmøde. Også når det gælder alliancens omstridte atomvåben.
15. november 2010 kl. 16:11Opdateret 15. november 2010 kl. 16:25

Nato står foran en ulmende strid om alliancens atompolitik, når alliancens ledere mødes til topmøde i Lissabon fredag og lørdag.

Men Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, forventer, at han kan finde et kompromis, som kan stille alle lande tilfredse, siger han på et pressemøde forud for topmødet.

For det første skal det understreges, at Nato vil arbejde på at skabe de rette betingelser for en verden uden atomvåben. Samtidig står det klart, at så længe, der eksisterer atomvåben i verden, vil Nato være en nuklear alliance, forklarer Fogh på et pressemøde forud for topmødet.

- Disse to elementer repræsenterer en politisk balance, som er acceptabel for alliancen, siger Fogh.

Han understreger samtidig, at et nyt missilforsvar skal ses som supplement til og ikke afløser for alliancens atomvåben.

Ordlyden omkring alliancens nukleare politik ventes at blive et af de afgørende stridspunkter, når Nato-lederne i Lissabon skal vedtage et nyt strategisk koncept, som skal danne rammen for Natos arbejde i fremtiden.

Det er især Tyskland og Frankrig som danner modpolerne i atomdebatten.

Med USA's præsident, Barack Obamas, åbenlyse opbakning til en verden uden atomvåben har en gruppe Natolande med Tyskland i spidsen sat fokus på nedrustning og fjernelse af de amerikanske strategiske atomvåben i Europa.

Omvendt vil Frankrig og præsident Nicolas Sarkozy ikke acceptere, at der lægges pres på landet for at få det til at opgive sin status som atommagt.

Ifølge en Nato-diplomat tæt på forhandlingerne, ventes der ingen store ændringer i formuleringen af atomvåbnenes rolle i forhold til alliancens sikkerhed.

I det nuværende strategiske koncept fra 1999 står, at atomvåben "yder et unikt bidrag" til at bevare fred, og at tilstedeværelsen af amerikanske atomvåben i Europa er "afgørende for sikkerheden i Europa".

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det hjælper ikke meget at Barack Obama
satt eild til lunterne på et par atomprøvesprængninger i september (og ja, verdenspressen "glemte" at rapportere om det, når søde dejlig USA beter sig hyklerisk). Japanerne som samtidig mindedes årsdagen for verdens største krigsforbrydelser i Nagasaki og Hiroshima var dog godt tossede. Her kunne pressen ikke fortrænge atomsprængningerne.

Første skridt mod en atomvåbenfri verden er at USA betingelsesløst skrotter samtlige af deres atomvåben..

Henning Pedersen

Fogh siger at vi har masseødelæggelsesvåben, det er ikke noget han tror, det er noget han ved. Endvidere forsikrer han os om, at vi da så sandelig har tænkt os at beholde dem og udvikle dem!!