Forsvaret nedtoner problem med syge i krig

Ledende militærpsykolog sætter spørgsmålstegn ved fagforenings påstand om, at mange psykisk syge ender i krig.
10. november 2010 kl. 19:22Opdateret 10. november 2010 kl. 20:50

Chefen for Forsvarsakademiets Institut for Militærpsykologi, Vibeke Schmidt, savner dokumentation for, at rigtig mange psykisk syge soldater skulle ende i krig.

Det er en udmelding fra Yvonne Tønnesen fra soldaternes fagforening Hærens Korporal- og Konstabelforening, som psykologen reagerer på.

- Hvad er det for mange soldater, hun kender, og hvad er det for befalingsmænd og chefer, der ikke er deres opgave bevidst?, spørger Vibeke Schmidt.

Til bladet Kommunen siger Tønnesen, at:

- Der er rigtig mange af "mine" soldater, der er blevet sendt af sted, selv om soldaterkolleger, befalingsmænd og chefer ikke kan have været i tvivl om, at de har været syge.

Vibeke Schmidt vurderer, at man i Forsvarsakademiet har mellem 30 og 40 soldater til undersøgelse, før et hold sendes i krig. Og ingen af disse kommer af sted, hvis de lider af psykiske problemer, garanterer Vibeke Schmidt.

Alligevel tør hun ikke udelukke, at enkelte med psykiske problemer smutter gennem systemet.

- Vi kan aldrig være sikre på, at der ikke kommer nogen ud, som ikke burde have været udsendt. Systemet er så komplekst og har så mange aktører, at det kan forekomme, siger militærpsykologen.

- Men jeg er ret sikker på, at ingen med vilje sender folk ud, der ikke er egnet til at modstå de psykiske belastninger, fortsætter Vibeke Schmidt.

En beretning fra korporal Bjarke Jensen tjener som eksempel på en udsendt soldat med psykiske problemer. Midt om natten løb soldaten rundt og truede resten af sin lejr med et skarpladt våben. Han blev dog overmandet.

Chefen for den personalestrategiske afdeling i Forsvarskommandoen, Henrik Ryberg, mener ikke, at det helt kan forhindres, at psykisk syge sendes i krig. Men der er ikke tale om et omfattende problem, slår han fast.

- Vi har lige lavet en kæmpe undersøgelse af Hold 7 i Afghanistan, der ikke kan bekræfte, at der ikke går en masse psykisk syge rundt, siger han.

Den omtalte undersøgelse viser blandt andet, at 95 procent af de danske soldater ikke havde psykiske reaktioner otte måneder efter, at de var kommet hjem fra Afghanistan.

ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas H. Pedersen

Nope der er masse af unge og gamle mennesker som gerne vil afsted. det eneste problem er at forsvaret skal spare og det går udover kvaliteten på soldaterne.

Søren Mikkelsen

"undersøgelse(n) viser blandt andet, at 95 procent af de danske soldater ikke havde psykiske reaktioner ... efter, at de var kommet hjem fra Afghanistan."

Derimod er den helt tavs om den psykiske nedbrydning af store dele af det besatte lands befolkning. Underligt nok, for det er klart det der menes med "at gøre en positiv forskel i verden", altsaa spaendingen ved at oedelaegge andres liv.

Bang-bang, du er demokratisk.

Thomas H. Pedersen

Nu er det lidt svært at lave en undersøgelse af en befolkning som har levet i 30 år med krig og ødelæggelse om de har taget skade af de sidste 9 år.
Mine oplevelser er at afghanerne ikke er ligeså svage mennesker som os danskere når det kommer til ulykker. havde der sket en katastrofe i Danmark vil landet næsten gå i stå af folk som tuder mens i Afghanistan vil livet bare gå videre.
Hvis du er i tvivl så læs halvdelen af de kommentar som kommer herinde af folk som tuder over et eller andet.

Thomas H. Pedersen

Det har såmænd ikke noget med svaghed at gøre - rent faktisk har man undersøgt forekomsten af PTSD i den afghanske befolkning - specifikt blandt kvinder med børn under 5 år.

Man fandt at 29,8% af kvinderne led af PTSD - det er farligt at opholde sig i en krigs-zone. Så livet går ikke bare videre - det sætter sig sine mentale spor.

Thomas H. Pedersen

ja du har ret svage er måske et for stærkt ord, så vil jeg heller kalde os danskere forkælet og pakket ind i vat.

Selvom man har PTSD så går livet videre, det bliver de nød til ellers kommer der ikke mad på bordet i Afghanistan. og ja jeg ved godt det er farligt at bo i en krigszone det har jeg gjort i 19 måneder af mit liv.
Men tak for oplysningen den har jeg aldrig hørt om før.