Hjort går ind for social optjening

Finansministeren er enig i, at udlændinge skal optjene retten til sociale ydelser i Danmark for at få dem.
2. november 2010 kl. 17:55Opdateret 2. november 2010 kl. 18:00

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) tilslutter sig idéen om, at udlændinge i Danmark skal optjene retten til at modtage sociale ydelser.

Det har Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslået i forbindelse med forhandlingerne om næste års statsbudget, finansloven. De vil have udlændinge til at betale til systemet et stykke tid, før de kan få ydelser fra det.

Finansministeren vil undersøge sagen.

- Det er klart, når alle nævner den samme problemstilling, så vil det selvfølgelig være en central ting. Og personligt deler jeg det også. For hele vores system i Danmark er baseret på noget andet end resten af verden. Derfor kan der være god mening i at se på optjeningsprincipper, siger Claus Hjort Frederiksen.

Liberal Alliance mener, at udlændinge skal afkræves en privat sygesikring for at kunne arbejde i Danmark. Finansministeren vil ikke komme ind på, hvordan et nyt system vil kunne se ud og om det for eksempel kun skal gælde for personer fra lande uden for EU.

- Vi må se på indretningen af vores sociale system. Vi har jo ikke et optjeningsprincip, bortset fra folkepensionen. I modsætning til en række andre lande. Det har der været en interesse for at se på. Det er ikke noget, man lige kan trylle frem. Det er formentlig et kompliceret arbejde, siger Claus Hjort Frederiksen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I resten af Verden har man da heller ikke noget optjeningssystem bortset fra netop pension. Alt andet end pension giver det absolut ingen mening, at man skal "optjene" til. "Optjening" er i denne sammenhæng et misvisende ord for diskrimination.

Skal de så betale mindre i skat, siden de nu ikke kan få noget igen for pengene og ikke må se det TV de vil?
Naturligvis ikke, De Borgerlige ELSKER nemlig gratis skatteyder-penge de kan give til deres privat-hospitaler, høre-kliniker, bilforhandlere og hvad ved jeg ..

Dette forslag skal også nok øge lysten hos udlændinge til at komme herop og hjælpe os med
at holde befolknings-tallet nogenlunde stabilt, noget vi ikke længere selv kan finde ud af i dette pensionist-land ..

Liberal alliance vil tvinge folk til at tegne en privat sygesikring. De begynder nu med "udlændinge".
OK, men en, der har levet i skattely i f.eks. Spanien, kan vel komme hjem og blive behandlet på hospitalet, uden at have betalt til systemet, men det er nok ikke sådanne skattenægtere, de borgerlige har i kikkerten.
Lad os få det val nu!

martin sørensen

http://nordjyske.dk/artikel/10/2825/53/3706344/3/hvorn%E5r+er+loven+stra...

hvornår er loven stram nok ??

FAMILIESAMMENFØRING: Stram, strammere, strammest. Jo debatten og lovstramningerne omkring udlændingelovene er gået i selvsving.

Kæden i debatten er forlængst hoppet af, mens man cykler videre uden at registrere, at det er udlændingedebat for udlændingedebattens skyld for at kapre stemmer på en stram, strammere, strammest DF-dagsorden.
Lovene strammes i flæng for stramhedens skyld. uden at man ser på konsekvensen hos for den enkelte, der rammes, eller interesserer sig for, hvordan loven faktisk virker.

Seneste lovstramning for permanent opholdstilladelse ramte min kones datter, udelukkede fordi hun var 19, da loven blev vedtaget. Hun skal nu af den grund vente, til hun er færdig med sin uddannelse færdig med at arbejde i to et halvt år.

Så reelt betyder det, at hun venter, til hun er ca. 28, før hun kan få sin permanente opholdstilladelse. Mens hun kan se sin lillebror på 18 få sin permanente opholdstilladelse, bare fordi han var under 19 år, da loven blev vedtaget med tilbagevirkende kraft. Nu ca. 4 måneder efter at den sidste lovstramning trådte i kraft snakker man igen om at stramme loven.

Lad os bare slå fast med syvtommersøm. Hver gang loven strammes, rammes primært danskere og deres familiesammenførte ægtefæller og børn. I løbet af fire ugers ophedet ghettodebat udviklede DF-forslaget med syv år sig til femten år, før man kan få sociale ydelser fra den danske stat.

Gennemføres dette forslag, der rammes primært almindelige danskere, der bor i familiesammenførte ægteskaber med deres udenlandske ægtefæller, og deres børn.

Bag tallene for familiesammenføring gemmer sig helt almindelige hr og fru, Christensen, Jensen og Sørensen mm. Jo almindelige folk som jeg, Martin Sørensen, gift med min kone Wongduan Sørensen fra Thailand, der bor sammen med min kones to børn af tidligere ægteskab. Fom (anna) og Fame (Christian).

Vores ægteskab er normen for familiesammenførte ægteskaber. Som alle andre, har vi begge et helt normalt arbejd og bidrager til samfundskagen med vores skatter og afgifter. Så strider forslaget om en optjenings periode før man kan få del af social velfærd og sygesikring mm, Ikke præcist mod ellers noble ønsker som man har om at vi skal være et homogent land der bygger på et ligheds princip?

Hvorfor skulle min kones børn af tidligere ægteskab stilles ringere, end andre børn. Ville lavere børnepenge ikke præcist have gjort dem dårligere i stand til at kunne gøre sig til en del af det danske fællesskab, som vi alle er del af? Ja, og hvordan vil man løse problemstillingen med børn af blandet oprindelse, hvor den ene part er dansk og den anden part er af udenlandsk oprindelse?

Og hvad med den dansker, der har boet 15 år i udlandet og nu flytter hjem til et nyt job med ægtefæller og børn. Hvordan vil VKO administrere sådanne lovstramning?

Thailand topper listen for lande over familiesammenføring, jo men samtidigt så topper thailandske kvinder også i beskæftigelsesgraden hos kvinder, fra ikke vestlige lande. Ja og som tiden og udviklingen går så vil thailandske kvinde ganske om få år overhale deres danske medsøster. På arbejdsmarkedet i beskæftigelsesgrad. Glem historien om de familiesammenførte, som en belastning for samfundet ja den er ikke bare forkert det er direkte en bevist falsk løgnagtig melodi som DF spiller for at holde udlændinge debatten i kog.

Med DF's forslag om at stramme familiesammenføringsloven, så det kun er personer med videregående uddannelser, der kan få familiesammenføring med dette forslag, ønsker man åbenbart direkte at ramme danskere, der forelsker sig i en udlænding. Tanken er, at der kun er behov for personer med universitetsbaggrund på det danske arbejdsmarked. Ja, min kone har haft arbejde i nu syv år, ganske som af thailandske kvinder, der bor i og arbejder Danmark, i helt almindelige liv. De er direkte modbeviser til denne udokumenterede DF-påstand om, at der kun er behov for universitets uddannende indvandrere. Nej, loven strammes, uden at man har undersøgt, om der overhovedet er behov for sådanne stramninger

Stram, strammere, strammest.