Regeringen genåbner offentlighedslov

Regeringen forhandler med Socialdemokraterne for at få bred opbakning til ny offentlighedslov.
14. december 2010 kl. 15:12Opdateret 14. december 2010 kl. 18:20

Regeringen går nu i forhandlinger om en ny offentlighedslov, selv om loven allerede blev fremsat i Folketinget i sidste uge.

Siden justitsminister Lars Barfoed (K) fremlagde loven, der blandt andet indebærer nye regler for aktindsigt, har det vist sig, at regeringen ikke har et flertal bag.

Det er særligt en ændring i den såkaldte ministerbetjening, som et flertal i Folketinget er imod. Ministerbetjening er interne dokumenter, som ministeren for eksempel får fra styrelser som forberedelse til lovforslag. De vil med lovforslaget være undtaget for aktindsigt i visse tilfælde.

Det er Socialdemokraterne imod, og Dansk Folkeparti ønsker desuden en bred aftale. Det forsøger Lars Barfoed nu at skaffe.

- Jeg vil ikke forhandle for åben dør, men vi er i en god dialog. Det er klart min hensigt, at vi skal have en bred aftale omkring det her. Vi skulle gerne både have Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne med, men også gerne SF og De Radikale.

Spørgsmål: Men vil du ændre noget i forhold til ministerbetjening?

- Jeg vil ikke forhandle gennem pressen.

Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup står fast på, at forhandlingerne med Barfoed skal lede frem til ændringer i forhold til ministerbetjening..

- Folk, der ved nogen om det her, siger, at de ikke får mulighed for at afdække skandalerne på samme måde som tidligere. Det er klart, at vi ikke legitimerer, at en regering, der trækker den ene skandalesag efter den anden efter sig, skal arbejde videre uden, at uvildige instanser kan kigge dem over skulderen, siger Karen Hækkerup.

Kommer der en ændring på ministerbetjening, vil Socialdemokraterne støtte loven.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, vender sig også imod, at der kommer begrænsninger i aktindsigt.

- Det siger sig selv, at borgerne skal have den bedst mulige adgang til papirerne. Alt taler da for, at vi skal have så meget offentlighed som muligt i forvaltningen, siger han.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

" Det er klart min hensigt, at vi skal have en bred aftale omkring det her. ", siger vores Justitstjener.

Ja, for han kan ikke få flertal indenfor den sædvanlige tamme Ovk kreds.

Når nu der således formentligt laves et bredt forlig om en ny Offentlighedslov, så vil vi atter se hvorledes SF (og S) mageligt kan samarbejde med DF. Der er kun hårnålen til forskel. Glögge ser næsten karakterfuld ud, ved siden af.

Anne Marie Pedersen

Ja, ja. Tager man stilling til sagen og ikke manden, så er det ganske tilfredsstillende at Peter Skaarup og DF pt. er imod.
Så må tiden bare vise, om de finder en alle anden mystisk mærkesag at forhandle med. Og så kommer loven jo nok igennem alligevel til gengæld for penge til de ældre eller stramninger på - ja gæt selv hvor.

Per Jongberg:

Ja, der er ingen tvivl om at han havde været fuldstændig ligeglad med en "bred aftale" hvis DF havde udmeldt at de ville stemme for, og det er måske i virkeligheden også det han forsøger at opnå.

Nu må Regeringen vise, at den snart er opgaven med et bredt forlig voksen. Ikke mindst fordi, det er offentlighedens, altså dine, mine og vores allesammens forhold, som er sat på spil med det første lovforslag.

Alt andet end et bredt forlig, der som sin natulige logik gør alt for at tage offentligheden i ed, også når den har udtrykt en klar kritik af det første forslag - til og med med klare anbefalinger til Regeringen om, hvor det første lovforslag gik fejl; vil klart være en afgørende fejl i forhold til folkestyret.

Forsøger man med et smalt forlig omkring offentlighedens mulighed for transparens i relation til indretningen af vores egne forhold, må man forudse et fornyet, massivt krav om tilbageruldning. Fordi offentligheden er dén centrale akse i et åbent og moderne demokrati. Øget hemmelighed vil gøre magt-relationerne eksklusive, og dermed betyde en distancering af offentligheden.

Og man kán ikke med nogen form for rimelighed gøre forsøg på at diskvalificere befolkningens deltagelse i eget demokrati til folkestyrets interne logik. Optikken er åbenlyst magt-arrogant og fortjener at blive modsagt i alvorlige vendinger. Barfoed må vise ganske anderledes takter i viljen til forhandlinger på et plan, der anderkender, hvor det danske demokrati begynder, samt dets vilje til at udvikle sig på fornufts-vilkår...

Med venlig hilsen