Lene E. åbner op for at anerkende Sydsudan

Sydsudanernes ønske om selvstændighed må vi tage til efterretning, siger udenrigsministeren under Afrika-besøg
27. januar 2011 kl. 08:00Opdateret 27. januar 2011 kl. 08:15

Udenrigsminister Lene Espersen (K) åbner nu op for at anerkende Sydsudan som selvstændig stat.

Endnu foreligger det endelige resultat af folkeafstemningen om Sydsudans selvstændighed ikke. Men udenrigsministeren "tvivler ikke på, at et massivt flertal vil stemme for selvstændighed".

Det ventes, at mellem 98 og 99 procent af sydsudanerne har sagt ja til at løsrive sig fra Nordsudan.

- Vi kan ikke undlade at anerkende indbyggernes klare tilkendegivelse, understreger Lene Espersen under sit besøg i Sydsudans hovedstad, Juba.

Hun arbejder derfor for, at EU, Norge og USA koordinerer deres diplomatiske erklæringer over for det, der ser ud til at blive Afrikas yngste stat. Om kun et halvt år.

- Vi forstår godt, at det må gøre ondt på Nordsudan. Derfor skal vi også melde ud på en ordentlig måde. Det bedste ville være, at Nordsudan blev det første land i verden, der anerkender Sydsudan.

Lene Espersen er den første vestlige udenrigsminister, der besøger Sydsudan siden uafhængigheden.

Hun erklærer, at Danmark, der i årevis har ydet bistand til Sydsudan i hundred millioner kroners-klassen, fortsat vil være at finde blandt bidragyderne til den nye stat.

- Jeg kan ikke love, at vi sætter ind med mere bistand, men vi bliver der. Vi har ikke råd til, at Sydsudan udvikler sig til en skrøbelig stat som Somalia, understreger hun.

Skal man tro Sydsudans præsident, Salva Kiir, så er det som skete under den langvarige borgerkrig (1983-2005) nu historie.

- Vi vil tale med alle dem, der ønsker at skabe problemer for os. Vi ønsker at bevare fredelige grænser til nord, og vi ønsker at bevare et godt forhold til vore naboer i syd: Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Uganda, Kenya og Etiopien, siger Kiir.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ville ønske Lene E. var ligeså ivrig for at presse verdenssamfundet til at ankende Somaliland. Somaliland har i modsætning til Sydsudan haft en selvstændig og demokratiske regering de sidste 15 år. Befolkning har været i stemme boxen i 3 omgang, hvilket er blevet betegnet demokratiske af OECD observatorer. Seneste i 2010 har landet haft valgår, som forgik utroligt fredeligt uden vold. Befolkning har talt og for længste valgt at løse rive sig fra Great Somalia. Netop derfor bør verdenssamfundet inklusiv Lene E. ikke presse Somaliland til igen, at blive en del af Great Somalia. Befolknings ønske bør respekteres ligesom i Sydsudan som Lene E. påpeger. Man kunne have den tanke at Lene E. havde en skjul dagsorden ellers også tale uden med to tunge.

Mahad Aden, det er trist, at vi ikke længere hører så meget om de forskellige demokratiske frihedsbevægelser - og især deres succes. Måske den nye store bølge langs hele Afrikas nordkyst kan påkalde sig et fokus?

Peter Hansen: ja, du har fat i en god pointe. Det eneste vi stort set hører fra Afrikas nordøst kyst er pirateri, som selvfølgelige er beklageligt når de gå udover os dansker. Vi hører ikke om de demokratiske udviklinger der finde sted. Medierne har også en central rolle og moralske ansvar for disse begivenheder.

Peter Pedersen

I forhold til Soamliland er det jo nemmere for Lene E. at have en holdning til Sydsudan, da Somaliland er lidt mere kontroversiel - og det land har Per Stig Møller ikke skaffet hende en holdning på forhånd

Desuden kan hun jo her kan ride på nyhedsværdien samt det ubetinget glædelige budskab, at selvstændigheden er besluttet ved relativt demokratiske valg - og at det er sket næsten uden optøjr ol. - uden at regeringen i Khartoum har sat sig i mod til slut.

Det er dog fortsat utroligt vigtigt at DK og en række andre vestlige lande
yder meget store pengebeløb i støtte - indtil SydSudan kan opbygge sin egen olieindustri, - også med det formål at undgå, at landet i endnu større grad kommer under kinesisk koloniherrredømme med det formål at stjæle afrikanernes olie - sådan som Kina praktiserer det i resten af Sudan.

Desuden har DK i en årrække sendt FN soldater og civile medarbejdere til Sydsudan - og ikke kun til Juba, som Lene Espersen besøgte, så UM burde have et solidt grundlag for indgående viden om landet.