Regeringen hæver afgiften på mættet fedt

Slagterierne får chance for at begrænse fedtafgiften på den magre mørbrad. Afgiften på mættet fedt hæves.
19. januar 2011 kl. 10:27Opdateret 19. januar 2011 kl. 11:10

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) ændrer nu på den omstridte fedtafgift.

Det betyder, at den magre mørbrad kan slippe med en lavere fedtafgift end den fede bacon, når afgiften træder i kraft. Samtidig hæver skatteministeren afgiften fra 13 til 16 kroner per kilo mættet fedt.

I regeringens oprindelige forslag blev fedtafgiften beregnet ud fra en gennemsnitsværdi for hvert dyr. Der skulle betales afgift af 12 gram fedt for hver 100 gram svinekød og 10 gram fedt for hver 100 gram oksekød.

Nu bliver det frivilligt, så slagterierne kan afregne fedtafgift efter udskæring, så bacon eksempelvis får en højere fedtafgift end mørbrad.

- Vi har justeret forslaget, så det bliver muligt at vælge, om man vil afregne afgift efter indholdet af mættet fedt i den enkelte udskæring eller efter de gennemsnitlige satser, siger Troels Lund Poulsen.

Det første forslag blev blandt andet kritiseret for ikke at gavne sundheden. For med en gennemsnitsværdi ville magert kød bliver ramt lige så hårdt som fedt kød.

Nu bliver det altså muligt at lave den differentiering. Men for at få de 1,5 milliarder kroner i statskassen, der er budgetteret med, er det nødvendigt at hæve afgiften.

- Nu har vi imødekommet kritikken, men de store justeringer medfører jo, at afgiftsgrundlaget og provenuet bliver mindre.

- Derfor bliver vi samtidig nødt til at hæve afgiftssatsen fra 13 kroner til 16 kroner for at sikre finansieringen, siger Troels Lund Poulsen.

Ordningen er valgfri, så at særligt de mindre slagterier ikke belastes af ekstra administrative byrder.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

.

Hvis man har en fedtafgift, så kan man vel lige så logisk lave en proteinafgift ( vi spiser mere protein end nødvendigt) eller en melafgift ( skær ned på brødforbruget) eller en mælkeafgift ( vi drikker mere mælk end nødvendigt), en lagkageafgift o s v

Måske skulle man lave en skat på overvægt - vi laver et Vejedirektorat, som vejer os alle sammen f eks hvert andet år.

Dem der er overvægtige pålægges så en særlig skat eller afgift pr kg overvægt.

En overvægtsskat er da lige så "fornuftig" og "seriøs" som en fedtafgift ????

Dorte Sørensen

Ja det er et værre cirkus. Først afviste OVK S og SF forslag om en fedtafgift det var jo imod skattestoppet. Så fremsatte regeringen og DF selv et forslag med fedtafgift i deres såkaldte Genopretningsplan, men her skulle der ikke skelnes mellem fedtindholdet i de forskellige stykker på et dyr, da det ville blive for besværligt at administrer. Det er nu fra valgt . Man må sige at OVK forstår at slinger rundt – ved de hele taget hvad de selv gør.

Johann Svendsen

Det var da en glædelig nyhed, det betyder nemlig
at det ikke længere vil være gratis for politikere at uddele valg-flæsk !!