Læger: Betaling for tolk kan koste liv

Indvandrere og flygtninge har ikke råd til at betale for tolk ved lægebesøg. Læger kritiserer egenbetaling.
27. februar 2011 kl. 10:00Opdateret 27. februar 2011 kl. 10:15

Læger frygter, at det får alvorlige konsekvenser for indvandrere og flygtninges sundhed, når de selv skal betale for en tolk ved lægebesøg.

I værste fald kan det koste liv, hvis patienterne ikke forstår, hvad lægene siger, lyder kritikken.

- Når der ikke længere er fri adgang til tolkebistand, vil en stor del af de etniske minoriteter være ude af stand til at kommunikere klart, når de går til læge, siger professor og overlæge Morten Sodemann, fra Odense Universitetshospital.

- Det kan ikke undgå at få følger for deres helbred, og i nogle tilfælde vil det betyde en øget dødelighed, fastslår overlægen.

Han står bag en ny rapport "Tolkelovens præmisser og sundhedskonsekvenser", som skønner, at omkring 47.000 personer med ingen eller sparsomme danskkundskaber rammes af den nye lov.

Den træder i kraft 1. juni og betyder, at indvandrere og flygtninge, der har været i landet i mere end syv år, skal betale et gebyr på omkring 150 kroner, hvis de har behov for en tolk under et læge eller sygehusbesøg.

Også Lægeforeningen er kritisk over for loven.

- Loven vil ramme de dårligst uddannede og dem, der kommer fra de svageste sociale kår. I forvejen kan det som læge være svært at hjælpe dem, og hvis de ikke har råd til tolk, bliver det endnu sværere, siger næstformand Yves Sales.

Kritikken afvises af sundhedsminister Bertel Haarder (V), som mener, at gebyret er så lavt, at det vil være muligt at betale for de fleste.

- Når alle i Sverige, også indvandrere og flygtninge, kan betale 150 kroner for et lægebesøg, så tror jeg også, at man i Danmark kan finde ud af det, siger han.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Når man som dansker møder en udenlandsk læge med ringe danskkundskaber, kan man så også forlange en gratis tolk?

Der er faktisk en held del patienter, der efter lægekonsultation på sygehuse og i private konsultationer ikek har fattet ret meget eller følt sig forstået af den undelandske læge.
Et problem som jeg ser herude på bøhlandet.

Og lige om lidt bliver det sådan, at alle, også danskere, skal betale et gebyr på 150 kr. for at gå til læge, eller tage på hospitalet...

Mona Blenstrup

@Jens Nielsen

Du har da helt ret. men frygten for at blive kaldt alt muigt grimt, får især de halvgamle til at undlade at stille krav til at blive forstået og forstå både blandt danske og udenlandske læger.

Dog vil jeg men, at en patient, der behandles af en udenalandsk læge med mangelfulde sprogkundskaber er særlig sårbar.

@ Karsten Aaen

Måske der unne blive tale om betaling for at tage på skadestuen med en skade, der er over en uge gammel og er blevet tilsendt og lagt behandlingsplan for - for en uge side.Eller fordi man ikke var tilfreds med en anden regions skadestues diagnose. Alt for ofte bliver skadestuerne benyttet til behanlding af ting, der godt kunen vente og behandles af egen læge i åbningstiden. En betaling af en slags, kunne måske formå folk til at tænke sig om. Derved gives plads og personlae til de akutte skaders behandling.
Dog vil jeg mene at børn skal behandles gratis.

Jeg føler mig også lidt snydt. Det kan jo være fint nok, at en læge på Fyn mener han har løsningen...
Jeg er en ganske almindelig himmerlænding, som blev behandlet af en måske polsk læge. Jeg kan snakke lidt engelsk og lidt tysk, men det rakte ikke i dette tilfælde. Der var ingen tolk og ingen hjælp at hente.
Jeg må jo så tilhøre een bestemt og ofte udsat gruppe, føj!
Jeg er årg. 1948 og har boet i Danmark hele mit liv (og har betalt, hvad det koster). Jeg synes at Morten S. og Eva L. måske skulle spytte lidt mere i bøssen. De har jo åbenbart kassen til at betale, eller er det bare fordi de er nogle brokkerøve???

Sabine Behrmann

@ Jørn Hansen,

Har du så overvejet at brokke dig til Bertel Haarder? Det, synes jeg, du skulle. For det er nemlig ham, der er hovedansvarlig for, at der igennem de sidste ca. 25 år ikke er blevet uddannet læger nok i Danmark.

Mona Blenstrup

Vi mangler ikke læger under uddannelse. Adgangsravene for mandlige lægestuderende er endda sat ned, for at give det -"atærke" køn bedre adgang.

Men mange af dem forsvinder ind i medicinalindustriens og forskningens verden.
I bedste fald fortsætter de lægegerningen i Købenahvns området.

Herude på bøhlandet gider de ikke være, for de har haft råd til at sætte familie og bo mens de læste, og det er ikke sådan at flytte en familie.