Ud med oliefyr - ind med vind

En ny plan fra regeringen sætter stop for nye oliefyr, men gang i flere vindmølleparker til havs nær kysterne.
23. februar 2011 kl. 08:06Opdateret 23. februar 2011 kl. 08:15

Der kommer mange flere vindmøller nær kysterne, stop for nye oliefyr, men afgift på halm og flis som brændsel. Det skal til gengæld fortrænge kul som opvarmning i de store byer, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers.

Sådan tegner indholdet i den Energistrategi 2050, som regeringen vil fremlægge torsdag, hvis den bliver godkendt i regeringens koordinationsudvalg onsdag.

Dele af det forventede indhold er lækket til forskellige aviser. Planen skal vise vejen for et Danmark, når der skrues ned for brugen af olie, gas og kul og lukkes helt for de haner i 2050.

Det hele skal hjælpe klimaet, skabe arbejdspladser og fjerne afhængigheden af olie, gas og kul. Samtidig skal landbruget kunne tjene på at levere råstof til energi.

Hele fem nye vindmølleparker skal opføres ved kysterne, hvor de ikke generer naboerne så meget. De skal stå i Aarhusbugten, i Lillebælt, ved Røsnæs og i to i Øresund, skriver Politiken.

I 2020 skal den vedvarende energi dække 33 procent af forbruget, skriver Berlingske. Tidligere var målet lidt lavere, 30 procent i 2020. I dag dækkes 19 procent af vedvarende energikilder.

Stoppet for oliefyr i nybyggeri kan blive allerede i 2013. Fra 2017 skal det være slut med at sætte nye oliefyr i eksisterende byggeri, skrive avisen.

De små kraftvarmeværker under 20 MW får lov til frit at vælge halm og flis i stedet for naturgas. Til gengæld kommer der afgift på halm og træflis, såkaldt biomasse, som råstof i kraftværkerne, skriver Børsen.

Den nye afgift skal dække det tab af indtægt, som forsvinder med afgifter for olie, benzin, kul og naturgas. Socialdemokraterne og SF, som er med i forliget og dermed har vetoret, har været modstandere af biomasse i de små værker. De to partier frygter, at det vil øge udledningen af CO2.

Kun Enhedslisten står uden for energiforliget.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Socialdemokraterne og SF, som er med i forliget og dermed har vetoret, har været modstandere af biomasse i de små værker. De to partier frygter, at det vil øge udledningen af CO2."

Klassisk eksempel på er det perfekte står i vejen for det gode.

"Til gengæld kommer der afgift på halm og træflis, såkaldt biomasse, som råstof i kraftværkerne, skriver Børsen.

Den nye afgift skal dække det tab af indtægt, som forsvinder med afgifter for olie, benzin, kul og naturgas. "
Man må beundre ærligheden, MEEEN:
Hvor dum har man lov at være !!!

Ja Mona, det er tankevækkende, så meget der skal til at erstatte bare vores almindelige elforsyning med vedvarende. Her er vi ikke engang begyndt at røre ved den energi, der skal til at erstatte forbrændingen i bilparken, ved at flytte den over på el-nettet.

Læg hertil, at vores forbrug af energi vokser, og opgaven ser uoverkommelig ud, hvis vi vil opretholde samme forbrugsniveau.

Det er ikke tilstrækkeligt. Problemet er at regering ikke regner med den årlige vækst.

F.eks. giver 7% vækst i energiforbrug en fordobling af energiforbruget på bare 10 år! Så med mindre regering bremser væksen, så kommer foreslaget i 2050 blot at dække 8% - hvilket langt fra er nok til at slukke for nogen som helst haner.

Dr. Albert A. Bartlett, Aritmetik, Population, and Energy, University of Colorado, USA, 2004

Forelæsning findes her:
(http://www.youtube.com/watch?v=F-QA2rkpBSY)

Tak. Jeg er åbenbart en af de 4 mill.

Han bør iøvrigt tilføje "global depression" i nederste venstre kvadrat, såfremt han påstår depressionen er forårsaget af pengeforbruget alene - i hvert fald ifølge min spilteori-bog.
Meeeen, vi får jo lov at leve og vi kan sagtens fikse det nuværende kapitalistiske system (f.eks. ved at nedlægge det), såååå en smiley'en blir ;-)

Kuba er allerede i godt gang - de forpulede socialister ;-)

Ben Polak, Game Theory, Yale university, 2009
http://oyc.yale.edu/economics/game-theory/

Power of Community: How Cuba Survived Peak Oil
www.powerofcommunity.org/

Alex Jensen: "Et absurd forslag. Det er nødvendigt at have 100% vedvarende energi senest i 2020".

Danmarks årlige elforbrug udgør ca. 39 mia. kWh. En 60 MW vindmøllepark med en årlig produktion på 220 mio. kWh koster omkring 2 mia. kr. Desuden skal der tages hensyn til lagringstab og udbygning af distributionsnettet. Den ekstreme finansieringsbyrde bliver ikke rar for danske skatteydere. For ikke at tale om umådelige rentestigninger for at tiltrække udenlandsk valuta til dækning af en ekstrem import, da store dele af vindmøllekomponenterne fremstilles uden for landets grænser.

Hvem er absurd?

Mona Blenstrup

Jeg glæder mig til vores jordvarmeanlæg bliver etableret på vores nye ejendom. Men det hjælper desværre ikke på elforbruget, som trods sparetiltag og ditto pærer dog stadigt skal belastes miljøet.
Men undvære min pc - det kan jeg ikke.

Mona, jeg har det på samme måde. Skærer ned på mit el-forbrug, og kigger så med dårlig samvittighed på min PC, som langt overstiger resten af husets samlede el-forbrug.
Men der sætter jeg grænsen - jeg er trods alt programmør :)

Der er jo masser af muligheder for andre alternative energiformer, som skal i spil - straks. Det er utroligt og mærkeligt, at den ideologi, der tager navn fra et råstof (kapital), udmærker sig ved netop gang på gang at opvise mangel på det selvsamme råstof - mens det, råstoffet skal byttes med, ude i virkeligheden forekommer i rå mængder (især arbejdskraft). Kapitalismen er simpelthen en flaskehals.