Sander skal undersøges i sagen om Penkowa

Helge Sander (V) skal undersøges for sin rolle i sagen om forskeren Milena Penkowa, kræver oppositionen.
6. februar 2011 kl. 05:42Opdateret 6. februar 2011 kl. 20:53

Tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) skal undersøges for sin rolle i sagen om den svindelanklagede forsker Milena Penkowa, som han ser privat.

Det kræver en samlet venstrefløj, efter at B.T. i går kunne fortælle, at Helge Sander har givet gode råd til professor og hjerneforsker Milena Penkowa, som han som minister har tildelt 1,1 million kroner i form af den såkaldte EliteForsk-pris i 2009.

I denne uge blev Milena Penkowa politianmeldt for at have forfalsket dokumenter og opdigte rotteforsøg - hun har tidligere måttet betale en kvart million kroner tilbage, fordi hun brugte forskerpenge fra en fond på tøj, rejser og dyre middage.

Da Milena Penkowa fik forskerprisen af Sander var hun allerede to gange blevet undersøgt for at fuske med sin forskning.

Selv om hun dengang blev frikendt af Københavns Universitet, undersøgte Helge Sander aldrig, om der var hold i anklagerne mod Milena Penkowa, før hun modtog den prestigefyldte pris.

Det får oppositionen til at kræve hans rolle undersøgt.

- Sander har et stort forklaringsproblem. Man kan jo ikke sidde og udnævne sine gode venner til elitepriser, og da slet ikke hvis han samtidig er vidende om, at der var sager på vej på grund af mistanke om fusk med hendes forskning, siger SFs Jonas Dahl.

- Nu bliver man nødt til at få undersøge hvad der er foregået, og om hun rent faktisk har fået prisen mod bedre vidende.

SF bliver bakket op i at få undersøgt Sanders rolle af Socialdemokraterne og Enhedslisten.

Helge Sander har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Milena Penkowa var Charlotte Sahl-Madsens forgængers kæledække og modtog flere priser og megen virak. Så sig ikke at kønnet er uvigtigt som forskningsfetish.

Per Holm Knudsen

Apropos hjerneforskning, så lyder et mundheld:
"Gud skabte manden med to hoveder og kun blod nok til at bruge det ene af gangen!"

Ja-ja, der er jo ikke noget forkert ved at være glad for damer, men hvis man har det andet hoved dybt i skatteydernes sparegris og lystigt deler ud af indholdet ... han må (måske) lære, ligesom Rasmussen (III) måtte det mht naturfilm osv., at den slags må betales med ens egne lommepenge.

Også selv om man er Venstremand.

@ Jongberg. Netop fordi man er Venstremand.
Vi ved at venstrefolk for det meste er meget tynde på deres grunduddannelse. De satser enøjet på en politisk karriere, fordi de ikke har andre kvalifikationer. Venstremagten behøver masser af infanterister, gerne typer som Sander, Lauritzen, P Christensen, og ... De køres nogle år gennem Venstres hjernevaskeri, og er så klar til det beskidte arbejde.
Ingen ved sine fulde fem kan tro at Sander ved egen kraft destruerede universiteterne. Nej, venner. Det var tydeligvis generalsekretær Fogh Rasmussens værk. Sander var blot infanterist i den krig.
Anklag ikke manden for manglende dømmekraft. Enhver med Sanders forudsætninger ville svimle når 700.000 kr. står i kø for at komme ind på lønkontoen. Og når alle referencer til virkeligheden er væk er man nem at manipulere med.
Nuvel.
Hans almene mangel på realitetssans vil formentlig gøre det vanskeligt for ham at forsvare sig mod anklager om at have været i skødet på Penkowa...
Ak ak ak.

@ Lars Dahl

Du har sikkert ret, men selvom han mangler dømmekraft, realitetssand, osv, så skal han sgu på blokken, hvis han har gjort noget forkert.

Så lad os få en uvildig undersøgelse ... ikke af mandens intime liv, men af hans håndtering af vore midler.

@Jongberg. Du har ret. Manden - dum eller dorsk - skal stå til regnskab for sin medvirken til at smide vores økonomi i toilettet og vores fædreland på møddingen.

Lars Villumsen

Spændende sag og utroligt betydningsfuld for alle.

Godt at se engagementet fra hele garden.

Det er vigtigt det her!

Skriv, skriv, skriv.......

"Sander har et stort forklaringsproblem. Man kan jo ikke sidde og udnævne sine gode venner til elitepriser, og da slet ikke hvis han samtidig er vidende om, at der var sager på vej på grund af mistanke om fusk med hendes forskning"

Sanders forhold til Penkowa gør utvivlsomt tildelingen af eliteforsk-prisen suspekt - ikke mere end så mange andre tildelinger af priser og forskningsmidler, men suspekt er forholdet ikke desto mindre. Men at Sander skulle være vidende om at der var "sager på vej", er vist en lige lovligt frisk påstand. Om Sander har kendt til Penkowas situation kan man da godt have sine tanker om, særligt når man tænker på at de to personer tilsyneladende har været bonkammerater. Men hvis ret skal være ret, og det skal det vel helst, så mangler der altså lige nogle detaljer i det regnestykke. Først og fremmest var det ikke Sander, der indstillede Penkowa til prisen - det var Hemmingsen. Derudover blev Penkowa tildelt et professorat af KU EFTER de blev bekendte med den personalesag, der senere ledte til hendes aftrædelse. Med andre ord er det vi med SIKKERHED kan sige omkring Sanders viden og grundlag for at tildele eliteforsk-prisen, at Penkowa, af KU (læs: Hemmingsen) blev fremstillet som en eksemplarisk forsker.
Ikke dermed sagt at Sander er "uskyldig" eller at han for den sags skyld ikke, ene mand, har smadret dansk forskning og højere uddannelse årtier tilbage. Men jeg synes i den grad det er ærgeligt, at den her sag stort set kun bliver brugt til de sædvanlige politiske angreb og skyttegravskampe.
Bottom line er altså at KU's rektor har været langt mere indblandet i alt det her, end Sander har været. Derudover er Sander (heldigvis) ikke længere i en position, hvor han kan blande sig i den slags ting. Men Hemmingsen sidder stadigvæk i sin stilling og maskineriet kører videre - Penkowa er jo langt fra den eneste danske forsker, hvis karriere ikke har en klam stank af nepotisme og det der er værre hængende på sig.

Kim Sørensen

"Penkowa tildelt et professorat af KU EFTER de blev bekendte med den personalesag, der senere ledte til hendes aftrædelse"

Den "personalesag" der medførte at konen trådte tilbage er vist blevet afgjort i Københavns byret i november eller december 2010.