Telegram

Universiteter forkorter semestre

På flere universitetsfag er de halvårlige semestre nu skrumpet ind til 12 ugers undervisning.
Telegram
17. februar 2011 kl. 06:53

På flere universitetsfag er de halvårlige semestre nu skrumpet ind til 12 ugers undervisning. Det skriver Politiken torsdag.

Senest har Saxo-Instituttet på Københavns Universitet (KU) skåret undervisningen på blandt andet arkæologi og historie ned fra 14 til 12 uger per halvårligt semester uden at tilføre flere timer per uge. Det sker for at spare penge.

- Mange andre institutter har gjort det længe. Vi var faktisk den sidste bastion og en af dem, der har holdt fanen højest i længst tid, siger studieleder Anders Holm Rasmussen til Politiken.

Også på Aarhus Universitet har flere fag under humaniora kun 12 ugers undervisning per semester. På Syddansk Universitet er standard for et semester 15 uger, men på humaniora er det kun 13 uger. Og det kommer bag på rektor Jens Oddershede:

- Jeg var ikke klar over, at vi var nede på 13 uger på humaniora. Det er jeg så nu, siger han til Politiken.

Forskningsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er utilfreds med de kortere semestre. Hun peger på, at taxameterbeløbene til humaniora og samfundsfag i 2010 blev løftet med over 4000 kroner eller cirka 12 procent.

- Så vi har fra politisk side afsat midler til mere undervisning. Og der er ingen tvivl om signalerne fra mig, at så forventer vi også, at der kommer mere undervisning, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Opdateret 17. februar 2011 kl. 07:00

Jeg kan desværre kun supplere oplysningerne med naturvidenskab i Århus og vist også I Kbh.
Det er ganske enkelt umuligt at fordybe sig i et stof på samme måde på 3 måneder som på et halvt år, men det er måske heller ikke meningen? Der er vel en grund til, at Århus Universitet gik væk fra sit hidtige delfin-logo med tilhørende tekst.
Hvis man tror, man kan få folk hurtigere gennem studiet med samme viden, så må man tro om:
"Man kann ein Schwein nicht in halber Zeit mästen, indem man ihm doppelt so viel zu fressen gibt."
(Skrevet for mange år siden af den tyske kavntekemiker Erich Hückel om samme emne)

Lone Koefoed Hansen

Det er en noget mere kompleks sag, end det man kan se her. Jeg underviser på uni, og der er 1 måned om året, hvor jeg ikke laver undervisningsrelaterede ting, og det er i juli, hvor jeg er 'kommanderet' på sommerferie. August bruges på at forberede det nye semester, sept-dec er der undervisning, januar er der eksamen og forberedelse til nyt semester, feb-maj er der undervisning, juni er der eksamen. Og derimellem skal jeg så forske 50% af min arbejdstid.
Man skal jo huske, at selv hvis der er 12 ugers undervisning på et semester, så er der jo en periode efterfølgende, hvor de studerende skal arbejde med eksamensforberedelse. Og på Humaniora betyder 'eksamensforberedelse' typisk, at man selvstændigt (oftest under vejledning) skal fordybe sig i et emne (research, udvælgelse, formidling), som man så skriver en forhåbentlig kritisk opgave om. Det er jo sådan set også en del af undervisningen.
I stedet for at fokusere på kvantitet, så ville man få mere ud af at fokusere på, hvordan langt de fleste uddannelser faktisk temmelig fokuseret sigter mod at få de studerende til at arbejde aktivt med stoffet i 5 måneder ud af 6 mulige pr halvår. Og de kan godt arbejde aktivt med det uden at jeg som underviser forelæser om det (faktisk er en forelæsning jo netop ikke aktiv).
Så kan vi ikke få en anden snak i stedet for. En som handler om kvalitative og ikke kvantitative aspekter af universitetsuddannelserne? Please?

Dorte Sørensen

Undskyld men er det største problem ikke taxameterordningen?
Mht. til de flere penge som Humaniora og samfundsfag fik i 2010 ikke bare taget et andet sted i beløbet til Universiteterne .

Marianne Mandoe

Uddannelser i verdensklasse...... min bare....

Lone Koefoed Hansen

@Dorte: jo, det er et ret stort problem. Der kom flere penge på taxameteret, men de penge blev taget fra en anden basisbevilling. Så det var det der med at fodre hunden med sin egen hale.
Men det betyder jo selvfølgelig, at man nu kan sige, at der kom flere penge til undervisning....
@Marianne: det kunne teknisk set godt være uddannelser i verdensklasse, og der er sikkert også nogen, der er det. Men det er helt sikkert, at på mange fag er det ikke antallet af timer hvor man ser en undervisers ansigt, der afgør om det er verdensklasse eller ej. Det kommer også an på hvad den underviser gør, når man ses og ikke mindst sørger for at studerende gør, når man ikke ses.

Henrik Andersen

Har dagens studenter glemt at de også skal læse selv?
Siger de ikke at de læser et fag?
Jeg læste på et af de gode engelske universiteter, vi havde 4 forelæsninge og 4 tutor timer i grupper på mindre end 10 i et 12 ugers semester. Halvejs i semestret skulle en 2000 ords opgave afleveres og i uge 16 skulle vi aflevere en 3000 ords opgave samt en 2 timer eksamen. ja de sidste 4uger var til at skrive opgaven og til eksamensforberedelser.
Den første dag fik vi et kort over universitetet og beskeden var at resten kunne findes på opslagstavlerne.
Der var mange som havde spørgsmål svaret var ret enkelt, " Hvis du ikke kan tage dette selvstændigt, hvordan tror du at du klarer dine opgaver."

Anbefaling til Lone Kofoed Hansen og Henrik Andersen.

Iflg. min opfattelse er forelæsninger oftest spild af tid. Det er langt mere givende selv at arbejde med stoffet og tale med medstuderende om problemer som så altid kan endeligt afklares af underviser/vejleder.

Forelæsninger kan så omhandle specielt svært stof. Lektionerne bliver ekstra gode hvis de formes som dialog mellem underviser og studerende.
Altså et mere inkluderende forhold mellem underviser og stud.

Derfor synes jeg også at det er fortvivlende når visse liberale kontrolfreaks engang krævede mødepligt og fraværsstraf ved at skære i SU

Lone Koefoed Hansen

@torben: my point exactly (mht forelæsningen som undervisningsværktøj). Der kan dog derimod netop være god ræson i at have mødepligt til nogle ting, fordi man så kan skabe den dialog, som du taler om.

Jesper Frimann Ljungberg

Torben Skov.
Der er basis for lidt cut and paste her:

Tja nu er det nødvendigvis ikke sådan som du beskriver for alle studier.
Mange af de naturvidenskablige studier er det vigtigste altså instruktor timerne, hvor man på gammel maner gennemgår opgaver som man har regnet/løst derhjemme.
Der er typisk en cycle der indeholder

1. Forberedelse,
2. forlæsning,
3. forberedelse,
4 opgave løsning,
5 instruktor timer
6 hvis STØRRE_OPGAVE så
7 hop til 9
8 hop til 1.
9 Løs større opgave
10 hop til 1

Og hvis du foretager færre itterationer af ovenstående.. så får du altså ikke banket lige så meget ind i hovedet på de unge mennesker.

// Jesper