Telegram

Japansk a-kraftværk svindlede med kontrol

Det jordskælvsramte japanske atomkraftværk Fukushima pyntede i årevis på kontrolrapporterne.
Telegram
20. marts 2011 kl. 08:57

De japanske myndigheder var advaret om svindel med kontrolrapporter på atomkraftværket Fukushima blot få dage før, at et voldsomt jordskælv sendte dele af landet ud i en nuklear katastrofe.

Blot 10 dage før, at jordkælvet ramte Japan, havde værkets egen operatør, Tepco, indleveret en rapport til landets atomsikkerhedsmyndigheder. Heri indrømmede Tepco, at man i årevis har undladt at inspicere 33 bestanddele ved værkets seks reaktorer.

Eksempelvis er det elektroniske system til én af reaktorernes temperaturregulering ikke blevet undersøgt i 11 år.

Rapporten beskriver også, at inspektionerne ikke indbefattede kontrol med dele af værkets kølingssystemet. Problemerne med netop kølingssystemet oven på jordskælvet har ført til frygten for et massivt radioaktivt udslip.

For at skjule de mangelfulde undersøgelser udarbejdede værkets inspektører falske rapporter, der skulle tegne et billede af grundige eftersyn - selv om det altså langtfra var tilfældet.

Som de japanske myndigheder konkluderede efter at have modtaget rapporten fra Tepco:

"De langsigtede inspektionsplaner og håndteringen af vedligeholdelsen var utilstrækkelig", skrev det japanske atomsikkerhedsagentur to dage efter at have modtaget rapporten.

Det var blot otte dage før, jordskælvet ramte landet.

"Kvaliteten af kontrollen var utilstrækkelig", stod der videre.

Myndighederne beordrede herefter Tepco til at udarbejde en plan for, hvordan der skulle rettes op på de problematiske forhold. Deadline for denne blev sat til den 2. juni.

Nu har Tepco imidlertid fået andet at tænke over. Nedkølingssystemet på Fukushima skal fungere igen, så den i forvejen kritiske radioaktive stråling ikke forværres.

Kunne denne ulykke have været mindsket med en bedre kontrol på Fukushima?

Det tør myndighederne ikke udelukke, konstaterer en atomsikkerhedsrepræsentant, der ikke ønsker at få sit navn frem.

De japanske myndigheder har foreløbig valgt at evakuere over 200.000 mennesker, der var bosat inden for 20 kilometers afstand af atomkraftværket.

/ritzau/AFP

Opdateret 20. marts 2011 kl. 09:00

Jamen, dér fik privat energiforsyning så endnu et grundstød.

Hvorefter reglen bliver denne enkle : Lad aldrig mere noget privat firma drive et atomkraftværk.

Jeg er sikker på at alle ikke-offentlige atomkraftværker har gang i noget lignende - alle uden undtagelse.

Deres formal er at tjene penge. Deres holdning, som vi hører trumpeteret i disse dage, er at a-kraft er ganske ufarligt og fuldstændig under kontrol. Så hvorfor spilde penge på dyre eftersyn af reserve-reserve-nødsystemer?
De vil jo alligevel ikke blive lukket ned, da samfundet har brug for energien. Højst en revselse eller en lille bøde og måske afskedigelse af nogle medarbejdere, der hurtigt kan erstattes.

Privatejede a-kraftværk skulle ikke være tilladt.

Ups, mens jeg skrev kom vennerne med de samme kommentarer. Godt vi er enige!

Johannes Lennar

Al atomkraft skal bare væk fra jorden, uden undtagelser. Det er simpelthen alt for farligt og for usikkert. Der er ingen sikkerhed, garanti eller rationelt logik bag det der sker i de videnskabelige forklaringer og så til det der sker i virkeligheden.

Den eneste grund til at de får lov til at eksisterer er på grund af de grådige kapitalistiske tendenser som vi åbenbart er kommet til at tilbede i sådan en grad at vi benægter alle facts og siger
"Det er 100% sikkert. Tror du ikke på det? så er du bare dum med en IQ på 70 og vi gider ikke høre mere på hvad du har at sige"!

Vi kunne sq lige så godt gå tilbage til 1500 tallet og indføre katolicismen igen. Det vil der være lige så meget mening i.

Vi er kommet langt, og det har givet os selvtillid. Men nu er selvtilliden noget der modarbejder os. Vi tror vi kan så meget sammen, men i virkeligheden er vi bare en bunke svage individer der prøver på at udkonkurrerer hinanden jf. det uskrevne kapitalistiske manifest.
Og det er klart i sådan et system med så meget fokus på en selv og så lidt fokus på det samlede "vi", kan der ikke være plads til så skrækindjagende institutioner som et atomkraftværk.

Den menneskelige faktor har altid været det stærkeste argument imod atomkraft.

Så indtil hele atomkraftprocessen inkl. rapportering bliver automatiseret/robotificeret bør man søge mere sikre alternativer.

Det er da interessant som stemninger dannes i det offentlige. Hvis man skal gøre sig håb om at vende den offentlige stemning, som den fx. kommer til udtryk i "Tobakkens Historie", som jeg har oplevet den fra 1950 til nu, hvor man endogså kan forestille sig forbud mod udendørs rygning(!) så skal man ikke bruge frygt som det væsentligste argument. Man skal kende og kunne citere de modsatte argumenter, som fx. at der allerede er en tikkende klimabombe, og påstanden om, at der ikke er alternativer til atomenergi. Hvad sker der hvis Kina begynder at fyre op under 150 kulkraftværker?

Kina arbejder ellers selv med grøn energi, men politisk kan det blive en katastrofe, hvis Kina begynder at falde fra hinanden p.g.a. økonomisk nedgang ("nu vil vi have vores penge, EU").

Der var en morsom artikel i Videnskabens Verden for nogle år siden omkring energi: "Energikrisen er afblæst". Et af de mest lovende projekter, bølge-energi, er ikke gennemprøvet, selv om det tegner lovende. Argumenter for/imod er for lange at komme ind på, men et af argumenterne *for* som alt for sjældent høres er flg.: når man kan lave boreplatforme, som ikke bliver slået istykker af bølgerne, så kan man også lave bølge-energiværker.

Fx.: Her er en af fortalernes argumenter: Georges Monbiot i Information 18.d.m. http://www.information.dk/262872 ::

Placering er nøglen

Til disse betingelser må jeg så nu tilføje en femte, som selvfølgelig burde have været der hele tiden: Ingen kernekraftværker må opføres i forkastningszoner, i tsunamitruede zoner, på eroderende kyststrækninger eller andre områder, der står i fare for at blive oversvømmet, eller på noget andet sted, som er geologisk usikkert.

Det er et af de dårligste "råd", for med blot en amatørs viden om geologi kan jeg konstatere at geologerne har opdaget, at der er havbund i flere kilometers højde i bjergegnene, og - mere kortsigtet - at man ikke kan forudsige jordskælv. De steder, hvor der er bjerge, er der potentielt jordskælv (det er jo sådan bjergene er dannet) og de steder som fx. i Danmark, hvor der er fladt og pænt og vådt, kan der komme landsænkninger og oversvømmelser, der er tæt befolket, og - gæt engang: Øresund er en jordskælvszone!

Dalen er dannet på grund af vertikale forkastninger i dalsiden, der kan spores ind i Skåne og nordvestover i Nordjylland. Hele strukturen kaldes Alnarp Dalen, efter byen Alnarp i Skåne og udgør en del af den fennoskandiske randzone, som grænsezonen mellem det skandinaviske grundfjeldsskjold og det nordvesteuropæiske aflejringsbassin benævnes.

http://www.sns.dk/udgivelser/2003/planuddrag_kronborg/html/kap02.htm