Bureaukrati æder penge til velfærd

Et Begrebssekretariat er sat til at definere, hvad det vil sige at spise. - Grotesk, mener socialrådgiverne.
10. april 2011 kl. 04:21Opdateret 10. april 2011 kl. 04:30

En del af 00'ernes mange milliarder til velfærd er gået op i bureaukrati frem for at forbedre landets børnehaver, skoler og ældrepleje.

Det er en af forklaringerne bag paradokset om den danske velfærdsstat, der vokser, mens danskerne oplever nedskæringer, skriver Berlingske.

Kommunerne har eksempelvis hyret 5000 flere i administrationen siden 2007, regionerne har på to år brugt 700 millioner kroner mere på administrativt ansatte, mens staten det seneste år har ansat 800 nye på kontorerne.

Økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen påpeger, at detailstyring og papirvælde næppe er den primære forklaring på paradokset, men det kan være dele af forklaringen.

- Mange ansatte i den offentlige sektor udtrykker, at der er lavet flere krav om, præcis hvad der skal leveres, og hvordan der skal gøres ude i den enkelte skole, børnehave og socialforvaltning, siger han til Berlingske og fortsætter:

- Det indbefatter principielt, at der nu bliver brugt mere tid på at dokumentere, at man opfylder kravene. Det kan bidrage til, at man får mindre ud af de samme penge.

Som eksempel på det omfattende bureaukrati peger Berlingske på Begrebssekretariatet, hvor embedsmænd arbejder med at definere, hvad det vil sige "at spise". Resultatet lyder:

"Tage mad op til munden og spise, at skære eller bryde mad i stykker og anvende spiseredskaber (kniv, gaffel, ske) når maden er serveret".

Helt grotesk mener socialrådgivernes formand Bettina Post, som gav sit indspark, da definitionen "at drikke" blev sendt i høring.

- Det koster rigtigt meget det her, og der er ikke noget, der ligner en ende på det, siger hun til Berlingske.

Socialminister Benedikte Kiær (K) indrømmer, at høringsfasen var overflødig, men siger, at arbejdet er utroligt vigtigt for at sikre en ensartet visitation af borgerne.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Wendt

Socialministereren, der lænser gamle damer, troede vi fængslede den slags...sig lige til hvis det har ændret sig....

Brugerbillede for Arne Lund

Begrebssekretariat? Forsinket aprilsnar. Nok er regeringen rablende, men er det her en joke?
Det næste bliver vel er fækaliesekretariat?

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Hvornår stopper det vanvid?

Det er ikke bare en respektløs behandling af offentlige midler, tjent i dit og mit ansigts sved.

Det undergraver fuldstændig tilliden til, og loyaliteten med velfærdsstaten.

Den logiske konsekvens er, at folk i stigende grad vil gøre alt i deres magt, for at unddrage sig skat, f.eks. ved sort arbejde - af helt principielle grunde.

/O

Brugerbillede for Kristian Jensen
Kristian Jensen

Regeringenssammensætning medfører en grundlæggende skepsis overfor den offentlige sektor. Det aftvinger, tror jeg, et af følgende valg:

1) Enten nedbringer vi sektoren ved at skære i kerneydelser, men det bliver meget vanskeligt i en opgangsfase (før 2008) og regeringen har vundet valget (2001) ved mærkelig nok at foregive at ville bevare velfærden.

2) Den grundlæggende mistillid til det offentlige munder ud i krav om dokumentation for dens reelle værdi, hvilket indirekte undergraver kerneydelserne, hvis ikke flere "hænder" beskæftiges.

Problemet er nu (efter 2008), at man skærer dybt i velfærden, så fordele ved velfærdsstaten synes næsten bortfaldet, men alle dårligdommene, dvs. skattebyrden er bibeholdt.

Jeg er derfor helt enig i Oliviers konklusion.

Vi må træffe et grundlæggende valg. Ønsker vi velfærden eller ej? Alt andet vil være at blive gjort til grin for vores egne penge.

Brugerbillede for Peter Hansen

Det mest groteske er, at amatørismen får så gode vilkår også på dette område, hvor folk, der er uden begrebsapparat på et område, der i akademisk forstand er antropo- og etnologisk, derfor bruger tid, som om de var et gruppearbejde i gymnasiet. Alle disse grundtanker om begreberne er forskningens grundlag, og udført forlængst, så hvis man har brug for det, kan man slå op i Ordbog over Det Danske Sprog eller i en encyclopædi. Socialministeren er dog inde på noget andet: det handler om tidtagning, så man kan udregne normeringer. Quelle scandale! Folks almindelige aktiviteter skal underkastes økonomisk misregimente. Liv skal leves, ikke prissættes.

Brugerbillede for Rune Hjelm

Man kunne måske også bare have brugt det arbejde på definitioner, som allerede foreligger:
http://www.thefreedictionary.com/eat (der var ikke nogle gode danske netordbøger)

a. To take into the body by the mouth for digestion or absorption.
b. To take in and absorb as food.
c. To include habitually or by preference in one's diet.

Brugerbillede for Rune Hjelm

Sig mig, prøver det offentlige seriøst at konkurrere med alverdens ordbøger på at lave definitioner?? Det er arbejde, der er forfinet, trin for trin gennem nu århundreder. De vil ikke have en chance for at komme i nærheden af samme kvalitet ved at gøre det selv.

Og hvad er overhovedet meningen med det?

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Eksemplet her er naturligvis ekstremt og groteskt, hvis ikke selv-parodisk. Men det udstiller desværre alt for tydeligt, hvordan den offentlige sektor har vokset sig fra en 'offentlig tjeneste' til en forbruger i sin egen ret; med alle de dårligdomme, der karakteriserer forbrugerisme. Den store forskel er imidlertid, at man skejer ud for betroede midler, uden nogen naturlig tilskyndelse til at holde igen, så længe skatter og afgifter kan finansiere festen.

Den offentlige sektor mangler simpelthen en fundamental 'Spirit of Trusteeship' i forhold til de midler, den forvalter.

Omvendt får man undertiden indtrykket, at der hersker en næsten frivol attitude i forhold til at holde hus med og prioritere de offentlige midler. En del af forklaringen er muligvis, at budgetterne er så store, og ikke mindst at finansieringen er så abstrakt og upersonlig, at den økonomiske forpligtelse for nemt negligeres.

/O

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

"Tage mad op til munden og spise, at skære eller bryde mad i stykker og anvende spiseredskaber (kniv, gaffel, ske) når maden er serveret”.

Helt grotesk mener socialrådgivernes formand Bettina Post, som gav sit indspark, da definitionen “at drikke” blev sendt i høring."

Helt bortset fra den dystre alvor i sagen, så er det, helt rigtigt, lige til Cirkusrevyen. Jeg havde i hvertfald svært ved at bestemme mig, om jeg skulle le eller græde, da jeg læste ovennævnte udtalelse fra Bettina Post.

Men det gav mig også en ubehagelig mistanke. Hvad er det, de har gang i i Begrebssekretariatet? Er de i færd med at skrive en ny Encyklopædi? Er dette sekretariat permanent, eller en ad-hoc oprettelse? Hvilke er de næste ord, der skal defineres?

Men lad os for Guds skyld ikke få en kommision nedsat til at kulegrave Begrebssekretariatet.

Bare luk lortet!

/O

Brugerbillede for Martin Kristensen
Martin Kristensen

Igen vil jeg fremføre en af mine kæpheste - som jeg plejer at blive ædt for herinde: Det offentlige skal nulbudgetteres indimellem!

Fyr (i princippet - ikke i virkeligheden) alle medarbejdere, fjern alle ydelser og funktioner (igen i princippet - ikke i virkeligheden).

Start så med et blankt stykke papir og definer hvad der offentlige skal dække, og hvad dette vil koste i penge og resourcer; ansatte m.v.

Lad så sektoren få disse resourcer, og lad resten af det de får idag stoppe.

Denne øvelse bør alle store organisationer - ikke mindst det offentlige - gennemføre regelmæssigt - Hver tiende år eller lignende - for at bureaukratiets indbyggede voksetrang holdes i skak.

Brugerbillede for Peter Hansen

Man skal ikke glemme, at det offentlige også udfører en anden væsentlig funktion, som desværre har fået lov at sejle i de sidste 10 år: den styrer som en sluse pengenes rigelighed i samfundet!
Hvis alt det, der flød ind i landet, blev omsat i privat forbrug, ville inflationen blive uhæmmet, og der ville være en masse andre dårligdomme.
Når det er sagt, så er det uhyrligt, at der foregår misbrug af midler og funktioner som ovenstående eksempler, når der er funktioner i samfundet, som kunne bruge flere midler til reelt arbejde. Det er avanceret beskæftigelsesterapi, men det ville ærlig talt være bedre, hvis folk undlod den slags arbejde, personligt så jeg hellere, at folk med en rimelig lønkompensation blev holdt borte fra arbejdsmarkedet, sålænge det er den slags arbejde, de kan bestride.

Brugerbillede for Henrik Jensen
Henrik Jensen

For nogle år siden læste jeg en omtale af en amerikansk, videnskabelig undersøgelse. Forfatterne havde undersøgt en lang række faggruppers moral og stillet dem spørgsmål, som skulle afsløre, hvor meget de satte egeninteresser over almenvellets ditto.

Det virkeligt forbløffende ved den undersøgelse var, at næsten alle erhvervsgrupper havde en stor - og indgroet - altruistisk fornemmelse.

Der var faktisk kun to grupper, som satte deres egne interesser øverst - og som i øvrigt heller ikke stolede på andre. Pudsigt nok var det jurister og økonomer.

Brugerbillede for Karsten Jachs
Karsten Jachs

Man skal jo ikke glemme at bureaukratiet er yderst vigtigt.

Uden det ville man jo ikke kunne sikre at det er de ideologisk korrekte budskaber der når frem i alle hjørner af samfundet.

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

@Ib

Jeg ved ikke om det bør ske så ofte, men der er helt rigtigt et akut behov for at 'leane' den offentlige sektor på nuværende tidspunkt.

Strukturreformen var vel, uanset den diskutable success, et forsøg på det. Men det skal gøres meget mere radikalt, som du siger.

Det forbandede ved opgaven er imidlertid, at det næsten ikke kan gøres uden at afføde et horribelt politisk slagsmål. For at spare noget væk er i sidste ende en politisk beslutning, ligesom det er at bevillige midler til det. Naturligvis kan hvert ministerium og myndighed 'leane' deres egen virksomhed på detailniveau, men det overordnede problem er, at der ikke er en bred politisk konsensus om, hvad og hvor meget velfærdsstaten skal omfatte. Og det er der desværre ikke udsigt til at blive foreløbigt.

Man kan blot håbe, at den aktuelle økonomiske krise skærer igennem de politiske trakasserier, og tvinger regeringen til at skære alt flommet væk, og det helt ind til benet.

Men det alternative skrækscenarie er, at et fortsat politisk konsensus, og navnlig med et rødt flertal, vil bevare eller udvidde den nuværende størrelse på den offentlige sektor, ved at give skatteskruen et nøk op igen. Jeg ved ikke, hvor den teoretiske makroøkonomiske grænse går for et holdbart skattetryk, foreneligt med ønskerne om øget forbrug.

Jeg ville ønske, at man for alvor fik øjnene op for en afgiftsfinansieret offentlig sektor, hvor brugerne i højere grad medfinansierer følgeomkostningerne af deres forbrug, eller m.a.o. betale den reelle pris for deres forbrug. Eksempelvis at tobak, alkohol, benzin etc. blev belagt med afgifter, der kunne finansiere behandling af rygerlunger, alkoholisme, nye motorveje etc. Det er alt andet lige en meget retfærdigere skattepoltik, med den store yderligere gevinst, at den samtidigt er adfærdsregulerende.

Men det er en lidt anden diskussion, der måske mere handler om at skabe større sammenhæng mellem individets valg, livsstil og forbrug på den ene side, og deres ydelse til de offentlige kasser på den anden.

Man skal jo ikke glemme, at en stor del af de offentlige udgifter går til at afhjælpe de skader, folk går og laver på sig selv og andre.

/O

Brugerbillede for Dennis Højgaard
Dennis Højgaard

Peterprincippet - fra kompetance til inkompetence.

Princippet we at ansatte, der klarer sig godt i deres arbejde, vil blive forfremmet. Hvis de klarer sig godt i det arbejde, de er blevet forfremmet til, bliver de forfremmet igen.

Hvis de havner i et arbejde, de ikke klarer sig godt i, så bliver de ikke længere forfremmet. Ansatte i en hierarkisk organisation sidder altså længst tid i det arbejde, de er mindst kvalificerede til.

Brugerbillede for odd bjertnes

Fritgående akademikere er langt system-farligere i informations/kommunikations-samfundet end fritgående proletarer.
Så det er absolut ikke så ligegyldige aktiverings-projekter som det synes, specielt da ikke med fuld løn og pension.
Hvis ingen 'officiel forskning' har udsagt spise-definitionen endnu, så er det bare for citationsjægeren at samle den op til evig arv og eje.
'Den Frie Forskning' har nu aldrig vist emnet nogen interesse før. Men kan vanskeligt afvise, at der åbnes videre op for senere alternativ forskning og positionering, oppositionelle definitioner, kongresser om emnet etc. til gavn for alle relevante fagforeninger og organisationer.
Og den videnskabelige redelighed antastes jo ikke umiddelbart af forskningsemne.

Men det er stadigvæk også splittertosset.

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Et par andre guldkorn, hvis socialrådgiverne skulle komme i tvivl:

Term: alkoholmisbrug
Definition: misbrug, hvor rusmidlet er alkohol

Term: voksenuddannelse
Definition: uddannelse, der er rettet mod voksne

Term: fødselsdato
født d.
Definition: dato, hvor en person blev født angivet ved dag, måned og år

Term: fald på toilet/badeværelse
Definition: fald, der sker på toilet eller badeværelse
Kommentar til definition: Toilet og badeværelse vil ofte være samme i samme rum

Term: selvmord
Definition: dødsfald, hvor en person tager sit eget liv

.... og sådan bliver det bare ved, og ved.

Et veritabelt kompendium over alverdens tautologier.

/O

Brugerbillede for Hans Engberg

Det er et enormt behov for a genoverveje, hvilke opgaver det offentlige serviceapparat rent faktisk skal tage til sig.

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

De bliver bedre og bedre:

Term: dødsfald
Definition: begivenhed, hvor en person ophører med at leve
Diagrammer: 19.01 Utilsigtet hændelse - Hændelsesklassifikation;

Hvem har dog iværksat den beskæftigelsesterapi?

Socialministeren betegner selv arbejdet som "utroligt vigtigt for at sikre en ensartet visitation af borgerne".

Har hun selv læst værket?

Hun burde tvinges til at skrive alle definitionerne op på tavlen 100 gange.

/O

Brugerbillede for Dennis Fantoni
Dennis Fantoni

Jeg tror godt jeg forstår hvor alt det her klovneri kommer fra.

Hvis du skal vide om du allokerer nok, for mange eller for få penge til et område, så er du nød til at vide hvilken kvalitet der leveres til brugerne.

For at vide hvilken kvalitet der leveres skal den kunne kvantificeres og måles og sammenlignes på tværs af udbydere.

Du er nød til at definere ydelsen i detaljer, og måle de enkelte ydelser udfra din beskrivelse.

Derfor alt det her buerokrati.

Et meget mere effektivt system er selvfølgelig i så stor udstrækning som muligt at lade borgeren selv vælge serviceudbyder, og lade serviceudbyderen vide at hvis ikke nok borgere vælger serviceudbyderen, så lukkes denne.

Altså kapitalisme, markedsstyring

Det, der er den store opgave det er at få udnyttet de smarte ting ved markeder og kapitalisme i et system som det Danske hvor mange ting drives ud fra tvangsinddrivelser(skat) og ensartede ydelser som tilbydes til alle gratis, tit hvor man ikke kan vælge udbyderen.

Jeg tror opgaven kan løses, men det kræver formentlig at man tænker ud af boksen - OG at man prøver at finde nogle relativt ukomplicerede målepunkter når ydelser skal sammenlignes - lidt ligesom ÅOP for lån (årlig omkostninger i procent, eller hvad det nu hedder)

En mulig målemetode kunne være at undersøge brugertilfredshed. Dvs. man måler ikke ydelsen, men brugerens vurdering af denne.

Brugerbillede for Karsten Jachs
Karsten Jachs

Når man tænker på Anders Samuelsen kommer man ellers næsten til at synes at der er en vis mening i at definere selvindlysende begreber.

Nogle mennesker mangler helt basal viden.

Brugerbillede for Ditte Reder

Jeg er 20 år gammel, og jeg har aldrig oplevet andet end et samfund som bruger skatteyderes penge på bureaukratiiske processer. Jeg synes det er ærgeligt, da jeg selv er meget solidarisk og tolerant og egentlig principielt støtter den skattestruktur vi har i Danmark.

Problemet er lidt at jeg ikke længere kan stole på at det politiske system tager ansvar for den opgave der ligger i deres hænder. Hvorfor? Fordi der bruges alt for mange ressourcer på bureaukratiske processer som, i politikernes øjne, er meget vigtige.

Er det nu også i virkeligheden et demokrati som jeg kan støtte, når det er så tydeligt at spin, meningsmålinger og moralpolitik fylder det meste af det politiske arbejde? Knivlovgivninger, forbud mod kamphunde, tørklædedebatten --- disse eksempler, samt mange andre, har aldrig været beskrevet i partiernes politiske visioner men får alligevel lov til at vinde frem selvom ingen vælgere kunne forestille at eksemplerne blev vigtige politiske emner dengang de stemte til folketingsvalget.

Det er ærgeligt at unge mennesker mister troen på demokratiet så hurtigt. Selvom jeg har lyst til at ændre verden, ser jeg ikke mig selv blive politiker da de reelt ikke har nogen magt fordi det er blevet så vigtigt at følge meningsmålinger og forholde sig til dem.

Sider