Digitale udlån smadrer bibliotekers økonomi

Udlån af e-bøger og lydbøger er en bombe under bibliotekernes økonomi, mener Danmarks Biblioteksforening.
12. april 2011 kl. 14:17Opdateret 12. april 2011 kl. 14:30

Det er dobbelt så dyrt for biblioteker at udlåne en lydbog via nettet som på cd.

Det koster nemlig 26,50 kroner for netudgaven mod 13,15 kroner for cd-udgaven.

- Det koster bibliotekerne hver eneste gang, en borger låner en e-bog eller en netlydbog, og med stadig flere digitale udlån bliver det nemt en bombe under bibliotekernes økonomi.

Det siger direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal være dyrere at udlåne digitale materialer, når de både er billigere at producere og mangfoldiggøre end de trykte materialer.

Udlån af e-bøger er også en dyr affære for bibliotekerne. Det koster næsten 17 kroner for hvert udlån, mens det kun koster syv kroner, hvis lånerne i stedet henter den trykte bog.

Når fysiske bøger udlånes er forfatterne sikret en økonomisk kompensation via forfatterpengene, som staten udbetaler. For e-bogen gælder det foreløbigt, at bibliotekerne skal lægge et beløb ud ved hvert udlån.

Det betyder, at bibliotekerne mange gange må begrænse antallet af netudlån for at spare på pengene.

En e-bog kan i modsætning til en trykt bog kopieres og være lige så god som originalen. Forlag og forfattere er dog ikke begejstrede for at e-bøger distribueres på den måde.

Problemstillingen er lig den, musikindustrien stod med. Den gang lykkedes det at udvikle kopibeskyttelse og flatrate forretningsmodeller, så bibliotekerne betaler en samlet pris uanset antal downloads.

Forlag og biblioteker taler sammen for at finde en lignende løsning, når det kommer til e-bøger.

Nu skal der sættes turbo på produktion og tilgængelighed af danske e-bøger og forretningsmodeller, der gør det frit og lige at få adgang via bibliotekerne.

- Det vil vi kæmpe for på alle fronter. Målet er naturligvis, at borgere her i landet også kan få adgang til al den gode, danske litteratur digitalt, slutter Steen-Hansen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen
Anne Marie Pedersen

Tåbeligt dumt at de koster mere. Det er mistillid til lånerne - og sådan tjener man ikke penge på lang sigt.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Hvad mener direktøren for Biblioteksforeningen egentlig? Han siger: "Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal være dyrere at udlåne digitale materialer, når de både er billigere at producere og mangfoldiggøre end de trykte materialer."

Det er det jo heller ikke - rent teknisk altså. Det koster i princippet 0 kr. at distribuere en elektronisk bog via høflig selvbetjening fra biblioteksbrugerens hjemmePC. Måske et par håndøre for at registrere, at bogen er blevet overført.

Men der må åbenbart være knyttet en særlig "afgift" til dette lån, siden beløbet sniger sig op på hele 26,50kr.

Måske problemet er, at bibliotekerne er ved at gøre sig overflødige i forbindelse med selve udlånet eller "det at lange en bog over disken", som den gamle Z-politiker Poulsgaard vist udtrykte det lidt hånligt.

For lægger man omkostninger til biblioteket oven i "afgiften" til forlagene, så ender det såmænd nok med, at prisen OVERSTIGER anskaffelsesprisen for den enkelte låner.

Sådan er der så meget, der ændrer sig med tiden. Engang var en bog SÅ dyr, at det var fornuftigt at deles om det fysiske eksemplar i sognet - nu er det snarere omvendt med de digitale eksemplarer, der er lige så lette at få fat i som digital musik og Tv/Film ...

Brugerbillede for Janus Agerbo

@Hans Jørn

Jeg forstår ikke helt din kommentar. I telegrammet, gøres der jo netop opmærksom på det ulogiske i, at bibliotekerne skal betale mere, for en ydelse, der koster mindre at levere.

Desuden er det et "at lange en bog over disken", det sidste en bibliotikar øsnker, da de er uddannet til at behandle literatur og finde frem til det ønskede. Ikke blot at lege ekspedienter.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

@Janus: Jeg forstår heller ikke, hvorfor forlagene har haft held til at kræve mere for en e-bog end for en a-bog - så det må kunne undersøges. Måske er det en afgift, der er baseret på forventet piratkopiering, der er ulige nemmere for en e-bog end for en a-bog?

Du har helt ret i, at bibliotekarer ikke er uddannede til at gøre det, som Poulsgaard så hånende udtalte engang for længe side - jeg tror, det var i forbindelse med "den sorte krone", eg. en afgift på udlån.

En bibliotekars fornemste opgave - iflg. mine beregninger - er at skelne mellem skidt og kanel - dvs. anbefale litteratur, der er læseværdig. Men med den systematiske nedskæring af filialbiblioteker, ender det nok med, at bibliotekarer OGSÅ skal være ekspedienter, når den sidste biblioteksassistent er blevet "sparet bort".

Det er ærgerligt, at netop kulturområdet rammet først og hårdes, når kommunerne skal holde sig inden for Claus Hjorts hjemmelavede budgetgrænser (manden kan jo ikke lægge to tal sammen uden at bryde sammen jf. de 43mia. han skønnede forkert på et år)

Brugerbillede for Michel Steen-Hansen
Michel Steen-Hansen

Jeg må jo hellere forsøge at forklare mig, selvom det på tråden lyder som om vi er grundlæggende enige. Det er vanskeligt at finde en forretningsmodel, der sikrer bibliotekerne mulighed for at udlåne e-bøger gratis på samme måde som man gør med de trykte bøger.
Problemstillingen er, at det ifølge KL koster 26,50 kr. hver gang en låner klikker på en netlydbog, mod 13 kr. for en fysisk lydbog, og i gennemsnit koster det cirka 16 kroner for en e-bog, mod cirka syv kroner for en trykt bog.

Derfor påpeger jeg at det virker vanvittigt, at priserne på e-bøger er så meget højere når produktionsomkostningerne er lavere, fordi man kan springe trykning over. Altså når først bogen er produceret er omkostningerne for en e-bog lig med distributionsomkostninger (og indtjening) – hvilket må være langt billigere for et digitalt materiale. Men forlagene har en prisstruktur der gør de digitale materialer dyrere og det er jo ikke en afgift, men en forretningsmodel, hvor forlagene sætter prisen og dermed bestemmer hvor stort overskud de vil have pr solgt enhed.

Når biblioteket i dag køber en fysisk bog, så må den udlånes, så mange gange man vil. En ordning som er politisk vedtaget ved hjælp af de såkaldte forfatterpenge, som staten udbetaler til forfatterne, så bøgerne kan blive stillet til rådighed for de danske borgere via bibliotekerne. Hvad e-bogen angår, så skal biblioteket typisk betale ud fra hvor mange gange den bliver udlånt.

Når bøgerne bliver digitale, er den digitale kopi lige så god som originalen. Forlagene vil derfor naturligt forhindre, at deres e-bøger bliver kopieret og delt på nettet. Og her gav jeg så eksemplet fra musikdistribution, hvor der er en anden model, end at bibliotekerne skal betale hver gang en låner downloader et nummer, men hvor vi aftaler en pris for at stille musikken til rådighed, og så har lavet en kopibeskyttelse (DRM)

Folk skal have mulighed for at læse uanset medieform
Men nu er bibliotekerne jo meget andet end kun udlån. Der kommer stadig flere mennesker på de fysiske biblioteker, i 2009 var antallet af besøg steget til over 36 mio. Og halvdelen kommer efter meget andet end for at låne, som flere også påpeger ovenfor. F.eks. for at få vejledning i informationsjunglen, for at få kurser i brug af internet og digitale løsninger, for at opleve kulturelle arrangementer, for at få borgerservice og en stor del bare for at mødes eller opholde sig i det sidste ikke kommercielle rum, der er i lokalsamfundet.

Altså landets mest besøgte kultur- og læringsinstitution.

Grundideen bag bibliotekerne er at et demokratisk videnssamfund kræver fri og lige adgang til information og viden. Det bør gælde uanset om det er fysisk eller digitalt. Politisk har man vedtaget at sikre forfatterne en økonomisk kompensation for de fysiske udlån, men det er ikke sammentænkt i en digital verden.

Hvis vi vil sikre, at alle borgere fortsat får adgang til dansksproget litteratur, må vi sammen sætte turbo på udviklingen, så vi kan få tilgængeliggjort danske e-bøger og at få lavet forretningsmodeller, der muliggør en fri og lige adgang via bibliotekerne. Målet er naturligvis, at borgere her i landet også kan få adgang til egen litteratur digitalt!

Brugerbillede for Peter Hansen

Det smarteste ville være at løfte e-bogsudgivelsen ud af de private forlags hænder og indgå aftaler direkte mellem forfatterorganisationerne og Kulturministeriet. Forlag var vigtige til distribution af det komplekse produkt, en fysisk bog er; men de er aldeles uvigtige i en proces, hvor forfatterne via en portal vil kunne sælge og levere til både offentlige og private brugere, med økonomisk fordel for både køber og sælger.

Brugerbillede for Helene Svolgart
Helene Svolgart

Peter Hansen. Lige nu flyder markedet med uredigerede, dårligt opstillede, plotmæssigt sjuskede, indholdsmæssigt værdiløse og kvalitativt elendige udgivelser, netop fordi det nu er så nemt at selvudgive. Hvorfor skal redaktørerne og korrekturlæserne og grafikerne nu være overflødige? Er det ikke fair nok, at de også får løn for det bidrag, de yder til udvikling af dansk litteraturkultur igennem deres arbejde på en udgivelse? Eller skal man droppe forlaget som mellemled helt og aldeles og lade de ivrige, håbefulde forfattere have frie tøjler til at ødelægge det danske sprog og litteraturkultur i mangel på erfaring og muligheder for kvalificeret hjælp/gennemgang af deres materialer, som mange ikke har råd til og derfor får nabokonen, som fik fine karakterer i folkeskolen, til lørdag aften? At forlag så kan anses for grådige, fordi folk ikke forstår, at der ved udgivelser skal langt mere til end omkostninger til trykkeri må være en helt anden debat.

Jeg siger selvsagt ikke, at alle udgivelser uden et stort forlag i ryggen er noget hø, jeg påberåber blot forsigtighed omkring en desværre allerede stigende trend om at springer over hvor gærdet er lavest. Dette er også en anden debat om forlagenes mangler i at kunne følge med et marked i udvikling.

Tilbage til problemstillingen om afbetaling af forlag, for den er svær, da det er virksomheder, som også skal aflønne deres medarbejdere, sikre markedsføringskanaler, betale husleje, forsikringer, telefonregninger, elregninger, nyindkøb af software og hardware, inventar osv. Men forfatterne skal også betales, og selvom man mener, at disse ikke har de store udgifter, skal de altså også have nogle fysiske værktøjer at arbejde med for at kunne skabe. Selv en blyant koster penge, og et forfatterskab må pga. tiden og pengene brugt på at fremstille værket, udskrive og sende det osv. skulle anses for et erhverv og ikke blot en hobby. Det bliver det vel også, siden forfatterpenge/biblioteksafgift er skattepligtig og en b-indkomst for de fleste.

Men det er nok korrekt at antage, at forlagene ikke bør have så stor indflydelse på, hvad slutproduktet skal koste, eller som Michel Steen-Hansen så flot udtrykker det: ”Men forlagene har en prisstruktur der gør de digitale materialer dyrere og det er jo ikke en afgift, men en forretningsmodel, hvor forlagene sætter prisen og dermed bestemmer hvor stort overskud de vil have pr solgt enhed.”

Hvad med licenskategorier for forlagene? Licens pr. år? Måske i tre kategorier, så efterhånden som materialet bliver ældre, jo lavere licens, ligesom en trykt udgave også falder i pris efterhånden som udgaven får flere år på bagen?

Forfatters forfatterpenge for trykte udgaver falder jo ikke i den forstand, da forfattere får for, hvad der står til rådighed i sideantal – er der færre bøger pga. udsalg eller ødelagte og ikke erstattede eksemplarer, ja så falder deres forfatterpenge.

Dette kan ikke tælles ved e-bøger, så derfor kunne en licens være god. Ellers er det jo, som Michel Steen-Hansen påpeger, at man skal tælle downloads, hvilket jeg mener, er en lidt for omstændelig affære.

Forlagene skal bestemt ikke udfases! Der skal blot laves helt andre økonomiske aftaler om betaling for varer mellem disse og bibliotekerne, så litteraturen ikke bliver så dyr, at den dør i offentligt regi, men heller ikke så billig, at forlagene ikke kan holde hus over manuskripterne. Både forfattere, forlag og bibliotekerne er et led i processen om at udvikle Dansk litteraturkultur, og vi må endelig ikke nedvurdere blot ét led. Uden forfatter, ingen bog; uden forlag, dårlig og ikke overlevelsesdygtig litteraturkultur, og uden bibliotekerne kan borgerne ikke mæske sig i viden og god underholdning … med mindre de har penge til at købe dem fra forlagene. At penge og økonomi så spænder ben for et samarbejde, som har kunstens ve og vel for øje, må derfor anses for et samfundsmæssigt problem, da det i så fald må være den samfundsmæssige indstilling til værdisætning af kultur og informationer, som er blevet grotesk.