Pind: Irak-krig står bag arabisk forår

Opstanden i en række arabiske lande var ikke blevet til noget uden Irak-krigen, mener Søren Pind.
7. april 2011 kl. 01:29Opdateret 7. april 2011 kl. 15:04

Hvis ikke USA i samarbejde med blandt andre Danmark havde væltet Iraks diktator Saddam Hussein og indført demokrati i Irak, er det ikke sikkert, at unge mennesker i Tunesien, Egypten og Libyen og en række andre arabiske lande var gået på gaden for at vælte deres diktatorer.

Det siger integrations- og udviklingsminister Søren Pind (V) til Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Irak-krigen var bestemt en faktor for, at det kunne lade sig gøre. Man skal ikke fratage de unge, at de selv har tilkæmpet sig samfundsomvæltninger. Men jeg er helt sikker på, at demokratiet i Irak har inspireret under det arabiske forår, siger Søren Pind.

Han hæfter sig ved, at den egyptiske intellektuelle Saad-Eddin Ibrahim for nylig trak en lige linje mellem Irak-krigen og revolutionerne i Mellemøsten.

SF's formand, Villy Søvndal, kalder Søren Pinds argumenter for "vanvittige".

- Det er ikke blot historieforfalskning, det er fantasteri fra Søren Pind, siger han.

- Revolutionerne, vi ser i den arabiske verden, kommer fra folket - krigen i Irak blev startet på et ulovligt grundlag af Bush, Blair og Fogh på en løgn om masseødelæggelsesvåben, siger Villy Søvndal til avisen.

Også flere mellemøsteksperter tvivler på Søren Pinds argumenter, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Der er intet, som tyder på en forbindelse mellem Irak-krigen og det arabiske forår. Demokratiet er jo ikke lykkes i Irak, siger Lars Erslev Andersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den udmelding må være møntet på det segment af den danske vælgerbefolkning, som tænker benzinpriser når de høre ordet araber og som får jernhård erektion når de ser danske jagerfly i luften...

Michael Skaarup

Enig med Rune, Hugo og Michael.

og så STORT TILLYKKE til venstre vælgere med fantasten Pind... der videre udtaler.at Agurkers krumning skyldes de danske operationer i Helman, imens modne tomater, er en gang kommunisk propaganda.

Så pind har læst Hitchens' sidste klumme og leger nu ekko. Der er jo ikke en selvstændig tanke i den mands hoved.

At the Faild State of Irak skulle være forbillede for demonstranterne på Tahrir-pladsen i Cairo, som netop kævede bekæmpelse at fattigdom, korruption, nepotisme og tortur, er en mega neocon-løgn...

...huskes skal det at vores selvudnævnte frihedsminister fører den politik, at Danmark i sin krav til partnerlande skal være mere tolerante overfor netop fattigdom, korruption, nepotisme og tortur.

Pind er smurt helt ind i neocon-sovsen.

Jens Thorning

Det eneste, der betyder noget i den forbindelse, er om Pind og Bush III trykker på Knappen, når de opdager, at Rusland, Kina, Indien og Brasilien er ved at tage over i kraft af globaliseringen, markedsøkonomien og kapitalens uantastelige og ubønhørlige "love".

Vil de tage alle os andre med i en dansk-amerikansk version af Götterdämmerung eller tilpasse sig de nye tider? Forhåbentlig det sidste.

Michael Kongstad Nielsen

Det komplette sludder fra en minister. Tænk at Danmark skal have sådan en fantast siddende som minister. Det minder om en lille trold, der springer op og siger provokerende ting. Det siger noget om, hvor langt regeringen er kommet ud.

I slutningen af januar spurgte den amerikanske professor i international politik Daniel Drezner om oprørene i Nordafrika: "How much logic will be contorted in an effort to argue that the 2003 invasion of Iraq was the trigger? I’m thinking a lot.".

Han fik tilsyneladende ret. Mere om Pinds udtalelser her: http://www.udenriget.dk/?p=923

Søren Pind har en infantil evne til altid, at ville retfærdiggøre sig selv eller nogle som kan gavne hans karriere og så er det ligegyldigt for Søren Pind, hvilken eller snarere hvor lidt validitet hans udsagn har i forhold til fakta.

Søren Pind er desværre prototypen på meget af det som er galt med politikerne anno 2011:

1. Det politiske projekt er Søren Pind.

2. Den politiske dannelse foregår i ungdomspolitik, hvor der gives point for højrøstethed og evne til at kue argumenter, druk til den lyse morgen, loyalitet grænsende til det stupide og stædighed som vil gøre et æsel misundelig.

3. Evnen til saglighed er komplet forsvundet. For eksempel illustreret i den aktuelle sag, hvor hele den etablerede sagkundskab, af god grund, er uenig med Søren Pind.

Jerome Doinel

Hahahahaha!
Ej, undskyld, men fortjener sådan en tåbelig udtalelse virkelig større yderligere saglighed? Jeg forstår ikke, hvordan han kan komme frem til den konklusion...

.... man vil gerne være en succes....

Men det må sørme anbefales at finde sine selv-succes-historier lidt nærmere på.

-- jae, vi fik stoppet familiesammenføringerne ... ?

Det er 10 år siden Pind mand, - og det var som handskedukke for et socialdemokratisk udbryderparti.
Man leder forgæves efter et selvstændigt, positivt, samfundsbidrag fra VK-styret.
Irak ? Helt ærligt.... Jeg snakker om Danmark !
Har du noget der ?

Lykke Johansen

Det betyder intet, om der er facts i det Pind siger - hverken for Pind og OVK.
Det der betyder noget for den slags politiske "typer" er, at de bevidst kalkulerer med, at der er rigtig mange borgere/vælgere, der er uden politisk indsigt, og derfor hopper på hans limPIND.

Thorsten Lind

For at lette på forståelsen af Søren Pinds Univers,
vil jeg tillade mig at nævne hans vigtigste inspirationskilder:

Reaganismen, Nationalismen, Dadaismen & Pind.

At nogen vælger at tro på Pindens sludder, beviser at propaganda og hjernevask er et effektivt våben.
Mvh.Th