Telegram

Danske fly dræbte højst sandsynligt Gaddafis søn

Nye oplysninger viser, at det næppe kan være andre end danske fly, som angreb Gaddafi-beboelse i Tripoli.
Telegram
12. maj 2011 kl. 04:07

Eksperter betegner det nu som 'ekstremt sandsynligt', at danske fly gennemførte det angreb i Tripoli 30. april, hvor Gaddafis yngste søn, Saif al-Arab Gaddafi, døde sammen med tre mindreårige børnebørn.

Det skriver Politiken.

Både Danmark og Nato har efterfølgende afvist - og afviser fortsat - at kommentere, hvem der står bag.

Men på baggrund af billeder af et ueksploderet sprænghoved i ruinerne af Gaddafi-huset er det ifølge Politiken muligt at udelukke stort set alle de øvrige syv lande, som kaster bomber i Libyen.

Sprænghovedet af typen BLU-109 er en særlig 1 ton tung bunkerdræber, som de øvrige krigsførende nationer enten slet ikke bruger eller i hvert fald ikke har med i luftkrig over Libyen.

Politiken har forelagt sin research for våbenekspert Siemon Wezeman, leder af en forskningsenhed ved tænketanken Stockholm International Peace Research Institute (Sipri).

- Det ser meget sandsynligt ud, at det var Danmark, som kastede bomberne, siger Siemon Wezeman til avisen.

Også den italienske luftkrigsekspert David Cenciotti siger, at Danmark må stå bag. Han bruges af både italienske og internationale medier som ekspert på operationen i Libyen og militær flyvning.

Ifølge forsvarsekspert på Københavns Universitet Peter Viggo Jakobsen er angrebet på Gaddafi-villaen kontroversielt, fordi det ligger på grænsen af, hvad FN-mandatet for missionen i Libyen tillader:

- Samtidig har en af vores ministre (statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), red) sagt, at vi ikke går efter at slå deres ledere ihjel. Så hvis det sker, er det jo ikke så heldigt, siger Peter Viggo Jakobsen til Politiken.

/ritzau/

Opdateret 12. maj 2011 kl. 07:53

Per Thomsen

Kan det virkelig være rigtigt, at det danske militær skal anvendes til at udføre attentatet, politiske mord og andre krigsforbrydelser i Afrika?

Kan det virkeligt være rigtigt at vi skal blive ved med at finansiere regeringens krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden over skattebilletten?

Burde det ikke være frivilligt om man vil betale krigsskat, ligesom det er frivilligt om man betaler kirkeskat?

Kurt Svennevig Christensen

Det er en alvorlig sag og om ikke andet må Enhedslisten være forpligtet på at få alle sten vendt i denne sag. Det er imod folkeretten at gå direkte efter landets leder og det strider mod det mandat folketinget har givet.

Dette bombeangreb kan kun forklares med et forsøg på at ramme Gaddafi og måske er "han taget ud".

Den 5. maj skrev jeg en artikel på Modkraft om sagen http://www.modkraft.dk/blogs/kurt-bertelsen-christensen/article/nato-gar...

Tom Paamand

Det skulle da ikke undre, om "nogen" har fået lokket Danmark, som klassens dumme men alt for villige elev, til at gå direkte efter Gaddafi. Men om det var Danmark eller andre, anser jeg fortsat for uafklaret. De Forenede Arabiske Emirater har også F-16 fly med samme bombe - om de har haft den med over Libyen ved jeg ikke.

Kurt,
Gaddafi meldte i aftes ud, at rygter om hans død var noget overdrevne:

http://politiken.tv/nyheder/udland/ECE1279722/gaddafi-afliver-rygtet-om-...

Jens Thorning

Måske kan historiebøgerne nå at blive skrevet om endnu i Anders Fogh Rasmussens levetid! Der kunne for eksempel stå i en historiebog fra 2030, at Danmark gik forrest med at gøre en forskel i Libyen, Irak, Afghanistan og Kosovo og dermed med amerikanske glædestårer blev tilgivet den frygtelige fodnotepolitik i 1980'erne, samarbejdspolitikken 1940-45 og udblivelsen fra den gensidige meningsløse nedslagtning i 1914-18, der imidlertid sikrede USA's og dermed markedsøkonomiens dominans på længere sigt over de tåbelige europæere, Ubehagelige, men egentligt små og glemte episoder, der udelukkende skyldtes de røde socialdemokraters forræderi.

Tommy Karstensen

Danmark står side om side med sine allierede, og det skal regeringen have stor ros og tak for. Endelig kan en lilleput stat opnå respekt blandt sine egne.
Mange indlæg koncentrerer sig KUN om vores indsats. Ingen nævner at Gadaffi myrder løs på sine egne? Det accepteres stiltiende, men heldigvis er det ikke alle danskere der sidder på hænderne. Det er næsten som pressen herhjemme: Der kæftes op mod politiet - ingen siger at bankrøveren selv var ude om det. Han kunne starte med at holde sig inden for lovens rammer. Kvalmt!

Vi ved nu hvorfor amerikanerne så skråsikkert har meldt ud at de ikke går efter Gadaffy, det har de overladt til de danske hitmænd.

Og så er det da ligemeget, hvem der har dræbt hvem, sålænge det er sket inden for mandatet og krigens love.

Rasmus Knus

Nemlig!

Så længe de af danske fly "afleverede" bomber og missiler slår civile ihjel, herunder tre mindreårige børn, indenfor et FN-mandat støbt i elastik og militæret selv definerer begrebet militær nødvendighed uden forstyrende politisk indblanding, så er alting helt fjong.

Tommy Karstensen

Og omvendt er det åbenbart iorden at en anden dræbte dem istedet??