Telegram

Fogh: USA-drab på Bin Laden var en succes

Natos generalsekretær har ikke noget at udsætte på USA's fremgangsmåde ved drabet på al-Qaeda-lederen.
Telegram
4. maj 2011 kl. 17:06

Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, blåstempler USA's aktion mod al-Qaeda-lederen Osama bin Laden, der mandag blev dræbt af amerikanske specialstyrker i den pakistanske by Abbottabad.

Der har ellers været sat spørgsmålstegn ved, om USA havde ret til at udføre aktionen uden at underrette de pakistanske myndigheder, og om USA bevidst dræbte bin Laden i stedet for at tage ham til fange.

Men det er ikke noget, som tilsyneladende får Natochefen til at ligge søvnløs om natten.

- Jeg er ikke juridisk ekspert. Men jeg tror, at jeg taler på vegne af et stort flertal af klodens befolkning, når jeg udtrykker tilfredshed med, at retfærdigheden indhentede ham, efter at han har været ansvarlig for drabene på tusindvis af civile, siger Fogh på et pressemøde i Bruxelles.

- Jeg håber, at denne meget succesfulde operation vil være med til at underminere en af verdens farligste terroristnetværk, fortsætter han.

Den danske Natochef tilføjer, at Natos operation i Afghanistan langt fra er færdig trods drabet på Osama bin Laden. Også strategien med en gradvis overdragelse af sikkerhedsansvaret til de afghanske myndigheder fortsætter uændret.

- Nato og vores partnere vil fortsætte missionen med at sikre, at Afghanistan aldrig igen bliver et sikkert skjulested for terrorister, siger Fogh.

Fogh understreger samtidig, at der er behov for et fortsat stærkere samarbejde med Pakistan, som i flere år kan have huset al-Qaeda-lederen.

- Vi har opfordret de pakistanske myndigheder til at optrappe kampen mod terrorister og ekstremister, især i grænseregionen mellem Pakistan og Afghanistan, siger Fogh.

/ritzau/

Opdateret 4. maj 2011 kl. 17:15

søren jensen

Det ser så ikke helt rigtigt ud læs dette

Top Government Insider: Bin Laden Died In 2001, 9/11 A False Flag

Former Deputy Assistant Secretary of State under three different administrations Steve R. Pieczenik says he is prepared to tell a federal grand jury the name of a top general who told him directly 9/11 was a false flag attack

http://www.infowars.com/top-us-government-insider-bin-laden-died-in-2001...

Hvornår er hønsetyven Fogh blevet sådan en slags international overdommer som kan bedømme andre landes forbrydelser?

Martin Kaarup

Skønt! Det Anders Fogh siger er at vi skal lade pøblen bestemme og ikke et retssystem. Det lyder helt bibelsk.

Monstro Anders Fogh hellere skulle sætte sin lid til et retssystem end pøblens ønskemål - der har han i det mindste et spinkelt håb at blive frifundet.

Tommy Karstensen

Nu er det med andre landes forbrydelser åbenbart et spørgsmål om holdning og ikke fakta. Jeg har idag i den trykte presse læst to forskellige eksperters udtalelser, og de siger USA jf. folkeretten godt kan gøre som de har gjort. Det eneste der kan gøre noget i konflikt med reglerne er, hvis Osama blev skudt uden at have grebet til våben.
Og naturligvis kan Fogh godt udtale sig. Bare fordi man ikke er enig med ham, kan han sagtens være skarp. Vi kan jo ikke kræve at EL og SF tier stile heller, vel?