Det lykkedes lørdag morgen 30-40 danske og udenlandske aktivister at stoppe træfældningen i Østerild Klitplantage, der skal forberede oprettelsen af et stort testcenter for vindmøller.
Naturstyrelsens folk valgt at køre deres maskiner tilbage i garagen og forlade stedet, fordi aktivisterne kom for tæt på dem, oplyser Naturstyrelsen.
- Vi ønsker ikke nogen konfrontationer. Det er farlige maskiner, vi kører med i skoven, og vi vil ikke have, at der er nogen, der kommer til skade. Nu ser vi tiden an og går i gang med vores opgave på et senere tidspunkt, siger skovrider Ditte Svendsen.
Naturstyrelsen havde lagt an til at rydde i første omgang 12 hektar plantage til en vej og til oplagringspladser. Her skulle der også arkæologiske undersøgelser i gang.
Omkring 600 lokale beboere og sympatisører demonstrerede fredag imod, at myndighederne sætter arbejdet i gang, førend Østre Landsret og EU i løbet af juli og august tager stilling til klager, der går på at testcentret strider mod EU's naturbeskyttelse.
Oprettelsen af testcentret er vedtaget i Folketinget af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF.
Der skal ryddes i alt 266 hektar plantage for at give plads til testcentret.
/ritzau/
Opdateret 16. juli 2011 kl. 10:10
FINT!
Godt gået. Hold ud aktivister!
Kunne man dog ikke bare have exproprieret 226ha landbrugsjord?
Nåeh nej, glemte at landmandspartiet sidder i regering...
suk.
Og når man nu alligevel har fældet træerne kan kan man jo lige så godt pløje, sådan nogle vindmøller står jo ikke i vejen for en traktor.
Det koster jo at ekspropriere landbrugsjord. Jorden her er statens.
Totalafdrift af 226 Ha skov giver da nogle penge i kassen. Hvad fru Ellemann vil bruge dem til...?