Telegram

Breiviks advokat ser ham som sindssyg

Forsvarsadvokaten fortæller, at Anders Breivik troede, at han ville blive stoppet, før han nåede Utøya.
Telegram
26. juli 2011 kl. 13:28

Anders Behring Breiviks forsvarer siger nu, at hans klient må være sindssyg.

- Hele sagen lægger op til, at han er sindssyg. Han tror, han er i krig, og når du er i krig, så kan du gøre ting som det her, siger advokaten, Geir Lippestad, ifølge nyhedsbureauet NTB.

På et møde med den internationale presse i Oslo siger forsvareren, at hans klient mener, at verden ikke forstår hans holdninger nu, men at det vil man gøre om 60 år.

- Han er ikke som nogen af os andre. Han er i en boble, sagde Lippestad, da han bliver bedt om at beskrive Breivik.

En journalist fra den norske tv- og radiostation NRK, der tidligere gik i klasse med Anders Breivik, har ellers fortalt, at han har lige det modsatte syn på den mand, der nu er anholdt og terrorsigtet for massemordet i Norge:

- Anders Behring Breivik er, så vidt som jeg kan vurdere det, desværre ikke sindssyg. Det havde gjort alt så meget mere enkelt, hvis han var det.

- Billedet af den gale tempelridder, høj på steroider, er velegnet til at sælge aviser. Det ville skabe en behagelige afstand mellem ham og os, hvis det bare var sådan, siger journalisten Peter Svarr til NRK.no.

Advokaten, Geir Lippestad, har nu haft flere møder med Breivik, og han siger, at hans klient er overrasket over, hvor langt han nåede. Han havde regnet med at blive stoppet, før han nåede Utøya.

- Han udviser et had mod alle, som tror på et normalt politisk system. Han hader alle vestlige idéer, alle, som tror på demokratiets værdier, og som ikke er ekstremister, siger Lippestad.

/ritzau/

Opdateret 26. juli 2011 kl. 13:40

Per Jongberg

" Han tror, han er i krig, ..."

Hvor har han dog den ide fra ?

henrik hansen

Havde det været en muslimsk person, var han helt sikkert blevet betegnet som fundamentalist , og DF og de øvrige fanatiske højrefløjspartier havde straks udnyttet situationen til øget fremmedhad og Fogh ville have udset sig sit næste bombemå vel vidende, at nu ville pengene atter strømme ind i den slukne NATO-kasse

Niels Jespersen

Det var dog en mærkelig advokat manden har fået. Hans pligt er først og fremmest at bistå klienten - ikke at komme med udtalelser som kan skade klienten i retssagen. Uan set om manden så er sindssyg eller ej.
Hvis man læser artikler i Breiviks manifest ser man da ikke noget som tyder på at han hader vestlige værdier eller demokratiet. Han er til gengæld ret mærkelig når det gælder Arbejderpartiet og andre som går ind for mulitikulturer for så vidt angår Islam anerkendt som en del af flere kulturer i
i vestlige samfund. Her mener han at mange muslimer er udmærkede medmennesker og OK men at selve Islam indeholder krav om absolut underkastelse under sharia. Faktisk mener han at måske kun et par procent som tror på islam er farlige. Men de kan til gengæld tænkes at være tungen på vægtskålen, mener han, når det gælder om at indføre sharia når den demografiske udvikling om adskillige årtier vil føre til muslimsk flertal i europæiske lande efter hans opgørelser. Her citerer han fra sine oplevelser med muslimer i Oslo og gennemgår med mange detaljerede henvisninger forskelligt baggrundsmateriale (både historisk og nutidigt) for at vise det han mener kan være islams sande natur, når muslimerne bliver flertalllet.. Han er fortvivlet over at samfundet giver plads for islam når det efter hans mening om adskillige årtier kun kan føre til sharialovgivning, som muslimer er forpligtede på at indføre (ellers kan de ikke være muslimer efter det han siger med henvisninger til mange andre). Det vil være enden på vestlige værdier ifølge Breivik og hans baggrundsmateriale fra mange forfattere, som er mere eller mindre kendte i forvejen. Islam vil ikke anerkende vestlige menneskers kultur og værdier.
Da arbejderpartiet i Norge jo bl. a. går ind for multikulturer og gerne samarbejder med muslimer uden at ane den fare Breivik mener at kunne se på langt sigt, har han fået sine sindssyge ideer til at få opmærksomhed om sine synspunkter ved at skade partiet og de folk han mener er skyld i miseren. Det er jo så nok det advokaten mener med at han er imod demokratiet og modstander af vestlige ideer. Men det er nok lidt for letkøbt. Han har andre synspunkter end advokaten (som iøvrigt ifølge aviserne er medlem af Arbejderpartiet) og har så begået sidndssyge handlinger på baggrund af sine synspunkter - istedet for på demokratisk at debattere og vinde genklang for sine ideer. Synspunkter som mange andre har i dagens samfund. Men uden at folk af den grund begår sindssyge handlinger. Så hvis man skal skære det ud i pap: manden har begået en sindssyg handling - men hans synspunkter på islam og mulitkulturer er da for store deles vedkommende politiske temaer som indgår i vores demokratiske partier og debatter.

morten hansen

At være sindsyg i geringsøjeblikket vil sikkert kunne bruges som afsæt for strafnedsættelse eller andre fordele.

Breivik har ikke længere et værdigt liv, det er fucked-up resten af hans dage. Et godt bud er, at han ikke overlever længe efter isolationsperioden og dommen som enten bliver livsvarig, og - hvis det lykkes at få ham erklæret psykopat - forvarring på ubestemt tid, hvilket er værre end livstid.

Så må man sige tillykke til advokaten.

Mht. ofrene er der mange, der tager sig af deres efterladte. De må have det virkelig forfærdeligt og være dybt splittede af alle mulige mørke, hadske hævntanker. Eller blot - hvilket er det sundeste - sorg. Lad os mobilisere så meget medfølelse, vi evner.

Men der, hvor vi for alvor kan yde vores indsats som borgere og medmennesker er følgende:
- tillad ikke stupide, opportunistiske forklaringer og tilsløringer svine de efterladtes minde om deres venner og familie til.
- tillad ikke debattører, politikere og andre ådselsgribbe at slå plat på eventen. Det gælder også Søren Pind.
- tillad ikke medierne at bidrage til endnu engang af hæve angsniveauet
- tillad ikke politikere at misbruge eventen til endnu engang at forgribe sig på vores forfatningsmæssige rettigheder som borgere i et demokratisk land
- tillad ikke de krigsliderlige at bruge terror som afsæt til at indlede nye krige
- tillad ikke at begrebet terror igen, igen og igen bliver forplumret og den egentlige terror: den, der gemmer sig i stater, hos kartellerne og de mafiosi = de egentlige psykopater, der styrer denne Verden for tiden
- tillad ikke, at baglandet for 'den ensomme galning' endnu engang får lov til at gemme sig, fordi vi ikke evner, tør eller orker at se de større sammenhænge
- tillad ikke et nyt lag løgn ovenpå løgn
- tillad ikke at de 'næsvise' spørgsmål bliver afvist, ignoreret eller latterliggjort

Husk:
Vi indeholder alle mørke sider. Nogle siger endda, at 96% af vores bevidshed er mørkelagt. Det hedder underbevidsthed. Hvad foregår der her. Og så er der 1000 € spørgsmålene.
Hvilke midler skal der til for at få adgang til et af de 'programmer', der kører her, hvem kender disse teknikker, og er de taget i anvendelse her?

Der findes i dag teknologi og metoder til at overtage folks hjerner, og de bliver brugt. Få kender til dem, og dem der gør, har ikke altid gode intentioner for ... resten af menneskeheden.

Min mavefornemmelse siger mig, at Breivik er blevet hjerne-hijacket og styret udefra. Det faktum at hele hans manifest er er præfabrikeret afskrift af et lignende manifest fra 1995 - gæt selv hvilket ..., fortæller en del af historien. Og mainstream-medierne har stadig ikke opdaget det.

Breivik får sin straf, uden tvivl. Får hans hjernevaskere også deres?

Anders Reinholdt

Selvsamme advokat hævder tillige jf. DR, at massemorderen er en del af en større organisation. Om han er sindssyg eller ej ved jeg ikke, men spørgsmålet er om det er relevant. Han minder på sin vis om en Smerdjakov - hvem der er Ivan burde være klart for enhver.

Per Langholz

Jeg tror forsvarsadvokaten, er blevet nervøs for, dommen over ABB måske vil blive anset for alt for mild, hvis ABB får 21 år ifølge norsk terrorlov. Mange vil nok mene, at et år pr myrdet stadig er meget mildt og mere har ikke rigtig mening, idet det vil gå ud over ABB’s levetid. Hvis ABB kommer ud af fængsel efter 10-20 år, vil han formentlig skulle have politibeskyttelse, og det vil nok sætte de norske myndigheder i en meget prekær situation.

Derfor håber advokaten måske, at det bedst er at ABB bliver erklæret sindssyg, og det skal ABB også erklæres, hvis han vitterlig er sindssyg, så kan han formentlig få en tidsubestemt dom, og være indespærret resten af hans liv.

Hvis han erklæres sindssyg, vil det også sætte debatten om ABB’s gerninger og holdninger i et andet lys, så er det ”bare” en gal mands værk, som man ikke rigtig kan gøre noget ved. Det vil slukke debatten, om han er produkt af det samfund han lever i.

Hvis ABB alene bliver dømt efter terrorloven med op til 21 år, kan man jo også sige, at han får en slags rabat, i forhold til hvis han bliver dømt for mord en for en, der tilsammen nok vil give flere hundrede år.

Per Kristensen

Enig med Morten Hansen om at det skal bruges i forsvarsøjemed, men manden er ikke sindsyg i gerningsøjeblikket - han var fuldstændig klar over hvad han gjorde.

Derimod synes han ikke at eje 5 gram empati, hvilket kunne tyde på psykopatiske træk, og psykopati er ikke en sindssygdom, men en personlighedsforstyrrelse.

Psykopater bliver i stort omfang brugt til at gøre det beskidte arbejde for dem, der udtænker infame tanker, tænk blot på Hitler, som havde en hel hærafdeling kaldet Gestapo, hvor psykopat-agtige personer tumlede med at opføre sig djævelsk over for deres medmennesker.

Inde i Breiviks hoved er der nogle rollemodeller, som har skabt det forvrængede verdensbillede, som gør det nødvendigt for ham at terminere hele det norske arbejderpartis ungdomsafdeling. Som en anden Terminator går han målbevidst rundt og afliver uskyldige, mens han hører højtragende musik på sin I-pod.

Et spørgsmål, som vi ikke har fået svar på: Hvordan har han fået fat i en politiuniform? Er der et link til politiet selv?

Hvorfor mon han poserer i sin Frimurer-uniformering, og hvordan er han havnet i den sammenhæng? Han er tilsyneladende stolt ved at vise sig i dragten med forklæde og det hele. Hvilket link er der til Frimurer-ordenen?

På et andet billede poserer han i en uniform, som ikke står tilbage for Gadaffis i udformning. Hvilke rollemodeller synes han her at efterligne?

Han ser sig selv som en tempelridder, der skal befri Europa for muslimsk indflydelse (eller besættelse, som han nok vil udtrykke det). Hviken rollemodel har han her haft? Det er i hvert fald ikke Jan Guillous Arn.

Alt i alt må vi spørge os selv, hvordan sådan en tikkende bombe som Breivik er blevet skabt i et ellers fredselskende land? Hvis vi ikke vil beskæftige os med det, vil nogle af os sandsynligvis møde en sådan Terminator en dag, og det bliver ikke sjovt.

Det ville jo helt sikkert være det mest bekvemme, hvis man kunne beslutte sig for, at manden er gal i hovedet.

Det vil nemlig ryste det politiske system i Skanidinavien i sin grundvold, hvis man nåede frem til, at Anders Breivik er ved sine fulde fem, og at han såmænd deler holdninger og værdier med en meget stor del af befolkningen i Skandinavien.

Tænk på alle de erklærede racister og skabsracister i hele Skandinavien, der lige pludselig kunne blive tvunget til at kigge sig selv i spejlet og erkende at de faktisk har et intimt værdifællesskab med massemorderen fra Utøy.

Det ville jo ikke være til at bære. Det ville jo være et ideologisk kollaps, der kan sammenlignes med nazisternes efter Anden Verdenskrig eller sovjetkommunisternes efter murens fald.

Det er vel det mest fornuftige forsvar han kan komme på.

Torben Petersen

@Jesper Nielsen

Det er advokatens forpligtelse at bistå klienten. Heri ligger også, at advokaten er objektivt forpligtet til at sørge for at de formildende omstændigheder, der måtte være bliver bragt frem i lyset.

Sindsyge er så afgjort en sådan formildende omstændighed. Er Breivik syg skal han naturligvis ikke i fængsel, men i behandling.

Det vil rent ud sagt være en forbrydelse af de helt store at spærre en syg mand inde i et fængsel.

Nic Pedersen

Breivik har så vidt jeg ved selv valgt sin advokat!?