Barfoed varsler samarbejde med De Radikale

Lars Barfoed (K) åbner for pardans med De Radikale. Ifølge DF er en konservativ stemme en stemme på rød blok.
27. august 2011 kl. 21:16Opdateret 27. august 2011 kl. 21:20

18 dage før folketingsvalget lægges der op til et samarbejde mellem De Konservative og De Radikale, uanset hvilken blok der ender med at løbe af med sejren.

I et interview med Berlingske gør den konservative partiformand, Lars Barfoed, det klart, at finansloven ikke længere vil komme til verden efter snævert samarbejde med DF, hvis den borgerlige blok genvinder regeringsmagten. Han har set sig lun på De Radikale.

- Vi kan bruge hinanden til at sikre, at der vil være et bredt konstruktivt samarbejde hen over midten. Det kræver selvfølgelig, at dem, der er på begge sider af os, er villige til dette, men tilsammen kan vi jo forpligte dem på det, siger Lars Barfoed.

En eventuel regering under socialdemokratisk ledelse vil heller ikke alene basere finansloven på stemmer fra Enhedslisten, slår De Radikales leder, Margrethe Vestager, fast i samme sammenhæng:

- Når nu Danmark er i den her trælse økonomiske situation, så er det på tide at tage det endelige opgør med blokpolitikken. Vi kan ikke løse Danmarks problemer i én blok over for den anden blok, siger hun.

Også på udlændingeområdet åbner De Konservative op for et samarbejde med De Radikale.

- Fremadrettet i forhold til integration, arbejdsmarkedet og for at sikre humanisme og medmenneskelighed i det vi gør, tror jeg sagtens, vi kan finde fælles fodslag, siger han.

Den udmelding får Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, til at rette et frontalangreb på sin konservative kollega:

- Kunne De Konservative og De Radikale ikke bare fusionere, og så sammen pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister? Lars Barfoed er i den grad i panik over vigende meningsmålinger, siger hun.

Over for Ekstra Bladet går Pia Kjærsgaard så langt som til at sige, at en stemme på Lars Barfoed reelt vil være en stemme på rød blok.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Knudsen

Er det nu troværdig?
Desværre tyder alt på at hvis denne regering fortsætter, så fortsætter DFs indflydelse også.
Men det kan jo være, at man kan fiske stemmer fra NA og andre, som er naive at tro, at konservativ folkeparti har fået en form for anstændighed tilbage. Deres ageren vedrørende boligpakken viser at de fortsat elsker blokpolitik. En stemme på VK er en stemme på Pia.

Gorm Petersen

Vi får mørkeblå politik uanset hvem der vinder valget.

Arbejdsløsheden vil eksplodere, mens de rige opretter arbejdspladser i udlandet og selv stikker af.

Det er konsekvensen af det blå pressemonopol.

@ Gorm

* mens de rige opretter arbejdspladser i udlandet og selv stikker af *

Sikke noget sludder !

*blå pressemonopol*

Mere sludder...

Men giver dig ret.. det bliver sikkert noget af en blå politik lige meget hvad.. måske fordi det er det der virker.. rød stues politik har det med at løbe tør for andres penge..

"det bliver sikkert noget af en blå politik lige meget hvad.. måske fordi det er det der virker.. rød stues politik har det med at løbe tør for andres penge.."...Lige på det punkt, har blå stue ikke ligefrem håneretten de her dage. Var det 85-90mia. der mangler næste år??

Desuden...alle de fine hensigter FØR et valg, er som regel glemt når stemmerne er talt op og sidste dans om taburetterne begynder.

@ Tue,

Har du hørt om lavkonjuktur og finanskrise..? Ku' være underskuddet bliver langt større med rød stues låne og rage til sig politik...?

Brian Knudsen

Gorm har ret. Det er et stort problem at den danske presse er borgerlig, der er brug et talerør for resten af det politiske spectra.

Jeg synes at denne regering ikke rigtig kan prale med med ret mange triumfer.
Da man red på boligboblen indførte man afdragsfrie lån med det resultat at bolipriserne steg ca. 30%.
Da økonomien var overophedet viste man ikke rettidig omhu og indførte finanspolitiske tiltage. Resultat har været en forringelse af konkurrenceevnen.
Og da krisen kom vedtog man nedskæringer på dagpengeperioden og nu defacto afskaffelse af efterløn samt forhøjelse af pensionsalder.
Hvad skal man gøre med alle dem der falder ud af dagpengesystemet til næste år? Hvad skal alle de ældre mennesker gøre når det bliver fyret, har brugt deres dagpenge. De skal sælge alt hvad de ejer for derefter at gå på bistanshjælp, før de kan blive pensionister som ludfattige. Er det værdigt?
Fuld beskæftigelse får vi aldrig mere, men det kan man jo altid fortælle vælgerne.

Hvad skal vi leve af i fremtiden når budgetterne til forskning skrumper?

Det det handler om i fremtiden er fordelingspolitiske spørgsmål, ellers tror jeg at vi får revolution i Europa.

Chris Green er det i 2020 blås underskud skulle gå i nul? Filosoffen Løgstrup og med ham Heidegger påpeger, at den menneskelig tanke er endelig, hvilket vil sige, at intet menneske kan overskue hele "verden". Tror du virkelig økonomi er en objektiv videnskab og dens modeller kan forudse udfaldet i 2020? Jeg vil sige med Kierkegaard: Du forholder dig absolut til det relative. Oversat til dansk: Du aner ikke en skid om økonomien i 2020 og når du beskyder andre for sludder, peger fingeren på dig selv.

Udover Chris Green, der tabte sutten, så er jeg relativt enig. At undervurdere dansk folkeparti, ville være en eklatant brøler.

Da 24 års reglen blev indført hoppede kæden af for DF, det må stå klart for enhver. Indtil da, kunne man kalde det politiske motiver. Finder de det igen, så bliver de farlige.

Deres succes spænder ben, men med udsigt til radikale ved magten, så vil jungletrommerne buldrer i demagogiens navn.

-når den fede dame har sunget.

Thomas Thomsen

Lars Barfoed er en oprigtig politiker, der nyder beundring selv på den yderste venstrefløj. Faktisk er han den politiker på højrefløjen, som Villy Søvndal beundrer mest.

Jeg er derfor ikke i tvivl om hans ønske om det brede samarbejde. Lad os forhåbentlig udelukke ekstreme partier som DF og EL fra indflydelse.

Kristian Rikard

Modsat f.eks. Jesper Wendt, så synes jeg det er ganske herligt at se det, jeg personligt har efterlyst i mere end 6 år.
En mulighed for langt om længe at forstå, hvem blå blok er. Jeg ved at Claus Hjort Frederiksen er en usympatisk båtnakke, men jeg har haft svært ved helt at placere f.eks de konservative. Mente de konservative det virkleigt alvorligt, det der med den kortbene i de lidt for høje hæle?
Nej heldigvis da. Og modsat Jesper Wendt har jeg aldrig frygtet eller kommer nogensinde til at frygte DF, og har derfor heller aldrig beskæftiget mig så meget med dem.
Og set i det lys er det da være ret sjovt, at se hende der med verdens mindste folketingsgruppe (3½ mandat og en runner) bag sig, kræve ind til højre og venstre - fuldstændigt uden blusel. Med underskrift og det hele. Ikke noget med at fortryde. Og de hopper sku på den lige fra SF til ind i dele af Venstre. Alt vil de give - alt, blot for at få eller bibehold Magten!

Kære Margrethe Vestager og det radikale venstreparti.

Jeg kan godt forstå at i gerne vil bryde 10 års blokpolitik.
Vi ved fra de sidste 40 års politiske historie at brede forlig om de grundlæggende forhold i det danske samfund kan være en fordel for nationens befolkning.

Men og det er et rigtig stort men der her kommer,
Syntes i virkelig at det konservative folkeparti som sammen med V og O bærer et stort ansvar for de mange lovbrud, direkte løgne og magtfuldkommenhed vi måbende har observeret igennem de sidste 10 år, er kvalificeret til noget som helst i det folketing der bliver sammensat efter valget.
Helt ærligt burde de Konservative ikke blive lagt på is i de næste fire år indtil de får opstillet et helt andet persongalleri end de nuværende kandidater? Når K har skiftet Barfoed, Mikkelsen, Espersen osv. ud med helt nu kandidater og et nyt politisk grundlag kan de blive inviteret indenfor igen, men ikke før.,,,,

Margrethe du har eller altid fremstået som et menneske med integritet, altid har du og dit parti stået imod strømmen som dikterede had mod indvandrere m,m.
Men nu vælger i altså at alliere jer med en af hovedarkitekterne bag hadet årti.
Det er en ommer, R, en rigtigt stor ommer......

@ Jens Nielsen

Det var et smart træk af de radikale og konservative. De isolerer i særlig grad DF og lægger pres på Venstre. Samtidig åbner de for blokpolitikkens endeligt. Og det er tydeligvis et træk, som Helle og Villy er helt med på. Det gælder om at isolere DF og presse Venstre og samtidig vise, at man ikke er lige så indskrænket som forgængeren. Pia er gået lige i fælden og hvad ellers kunne hun gøre. Nu står hun isoleret og på sin egen utrolig skingre facon og skriger landsforræderi. Det er jo langt under lavmålet.

Samtidig kan jeg sagtens forstå din irritation og at du helst så VKO begravet et sted langt væk. Det er vi mange er ønsker, men jeg ønsker samtidig blokpoliotikkens afslutning, da det er den eneste måde for landet at få tuffet de rigtige beslutninger med den rette mængde om- og gennemtanke. Det håber jeg på, men som sagt, lad os nu hvad hvad der sker, hvis den røde blok vinder valget eftertrykkeligt.

henrik hansen

"Vi kan ikke løse Danmarks problemer i én blok over for den anden blok, siger hun."
Efter 10 års sort korstogs-blok politik, så skulle de konservative pludselig vågne op og indse, at det ikke løser DKs problemer...?!?!?!

Valgflæsk for fuld udblæsning!

@ Hans Hansen,

Nej jeg ønsker ikke VKO "begravet" langt væk.
Selvom jeg ikke selv bryder mig om disse partiers politik, er de dog fuldstændige legale og har naturligvis ret til at være repræsenteret i FK osv.

Nej det der er min helt store anke mht. VKO er en række af de personer der igennem de sidste 10 år har repræsenteret disse partier, inkl. flere ministre.
Jeg vil have dem bragt til ansvar for løgne, lovovertrædelser og magtmisbrug. Det har intet med politik at gøre, men lov og ret. Derfor kan jeg kun opfordre disse partiers bagland til at gå forrest og starte med at opstille nye kandidater i stedet for de belastede elementer. Dernæst forventer jeg at et nyt folketingsflertal vil drage disse personager til ansvar overfor loven og tinget ved systematisk at gennemgå de omkring 20 forskellige mest graverende sager om ulovligheder og magtmisbrug.

Jeg vil simpelthen insistere på at vi som borgere i Danmark ikke vil tolerere den slags. I den optik er der i realiteten ikke noget valg d. 15/9, fordi store dele af V og K slet ikke burde være valgbare ( i folketingets egen forstand).

Jeg ved godt at disse ting ingen betydning har for mange vælgere, efter devisen "Årh de andre ville gøre det samme", eller "Sådan er politik, er du naiv?". Vi må skabe den præcedens at et demokratisk land som DK ikke tolerer den type adfærd blandt vore folkevalgte.

Derfor bør R droppe flirten med K.

Slettet Bruger

Det ligner torske- og nokfiskeri i højsæsonen. Husker stadig hvordan det gik sidste gang, at nogle sagde 'nok er nok' og kastede deres trawl henover vælgerhavbunden.

"Lars Barfoed er en oprigtig politiker, der nyder beundring selv på den yderste venstrefløj. Faktisk er han den politiker på højrefløjen, som Villy Søvndal beundrer mest."

Hvem Villy beundrer er vel rimeligt uinteressant? Villy er jo heller ikke selv den hæderligste herre i hurlumhejet. Og lille Lars Barfoed er jo en notorisk manipulator med en relativt indskrænket politisk horisont. Cirka samme husmandstankegang som Pia Kjærsgaard.

"Det var et smart træk af de radikale og konservative. De isolerer i særlig grad DF og lægger pres på Venstre. Samtidig åbner de for blokpolitikkens endeligt. Og det er tydeligvis et træk, som Helle og Villy er helt med på. Det gælder om at isolere DF og presse Venstre og samtidig vise, at man ikke er lige så indskrænket som forgængeren."

Og dermed står Enhedslisten udenfor indflydelse - hvormed den småborgerlige politiske diskurs kan overleve ... blot med nye bogstaver foran. Hvad hjælper det at DF muligvis isoleres når politikken forbliver den samme? Måske lidt mindre løgn, lidt mindre kriminalitet, lidt mindre mobning. Men ellers de samme kartofler, den samme klamme sovs og de samme pauvre frikadeller.

Radikales forlovelse med et Konservativt Folkeparti, som ledes af notoriske løgnere og smalsporede bedragere viser hvilket stof R er gjort af: Opportunisme og småborgerlig simpelhed.

Thomas Thomsen:

"Lars Barfoed er en oprigtig politiker, der nyder beundring selv på den yderste venstrefløj."

Ja, når borgerne kræver aktindsigt er han så oprigtig at han, istedet for hele tiden at skulle lyve og tilbageholde dokumenter, langt hellere vil have indført en lovspecificeret ret til at holde sin virksomhed som lovgiver hemmelig overfor befolkningen.

Real Betis:

Måske går han ind for flosklen "Hvis du gentager noget tilstrækkeligt mange gange bliver det til sandhed". Det synes i hvert fald at være en bevidst mediestrategi de fleste politikere og deres kolportører anvender.

henrik hansen

@ Jens Nielsen. ”Selvom jeg ikke selv bryder mig om disse partiers [VKO] politik, er de dog fuldstændige legale og har naturligvis ret til at være repræsenteret i FK”

Den danske deltagelse i Irakkrigen gjorde VKO til en parti-blok, der mente, at dansk parlamentarisk flertal står over internationale institutioner (FN); institutioner, som vi selv (på demokratisk vis) har afgivet magt til og som bla skal afgøre, hvordan der skal handles i internationale konflikter.

Lige meget hvordan det vendes og drejes - argumentation om Irak’s påståede masseødelæggelsesvåben; Saddam som en ond diktator; terrorisme etc – så har VKO bevidst forbrudt sig på international lov, og gjort hr og fru Danmark medskyldig i folkemord i Irak.

Derfor stiller jeg store spørgsmålstegn ved VKO-partiernes legalitet. Blev ikke også det tyske NAZI-parti forbudt efter 2. verdenskrig!

Og jeg håber sandelig, at det bliver en af de første aktioner, som en evt lyseblå regering (S-SF) foretager sig: Leve op til deres for længst afgivne løfte om en kommisionsundersøgelse af den danske deltagelse i Irak-invasionen, så vi kan få sat de ansvarlige forbrydere fast til skræk og advarsel for fremtidige politikere om, at krigshandlinger forårsaget i egeninteressens navn straffes HÅRDT!!!