Telegram

Frankrigs rigeste vil betale mere i skat

I lyset af den økonomiske krise tilbyder Frankrigs rigeste nu at betale mere i skat.
Telegram
24. august 2011 kl. 14:39

Nogle af Frankrigs rigeste opfordrer nu Frankrigs regering til at håndtere statens underskud ved at øge skatterne - for de rige.

16 ledende chefer, heriblandt Europas rigeste kvinde L'Oreal-arvingen, Liliane Bettencourt, tilbyder i et åbent brev at betale "et særligt bidrag" i solidaritetens ånd, rapporterer britiske BCC.

Regeringen ventes inden for kort tid at fremlægge en skattepakke, hvis hensigt det er at berolige de finansielle markeder og begrænse statens underskud.

Skattepakken ventes at indeholde en særlig skat til de superrige.

Inden regeringens fremlæggelse af pakken, der ventes onsdag aften, dukkede det åbne brev fra de superrige op på det franske magasin Le Nouvel Observateurs hjemmeside.

Brevet er underskrevet af nogle af Frankrigs førende erhvervsledere, heriblandt Christophe de Margerie fra olieselskabet Total, Frederic Oudea fra Bank Société Générale og Air Frances Jean-Cyril Spinetta.

I brevet skriver de: Vi, direktører og ledere, erhvervsmænd og -kvinder, og velhavende borgere, ønsker, at de rigeste mennesker skal betale et særligt bidrag.

De henviser til, at de har nydt godt af det franske system, og at de, når det står så galt til som i øjeblikket, ønsker at bidrage.

Men de advarer samtidig mod, at rigmandsskatten bliver så heftig, at det får folk til at forlade landet.

Tilbuddet fra Frankrigs rige kommer, efter at den amerikanske millionær Warren Buffett har opfordret til, at USA's rigeste skal betale mere i skat.

/ritzau/

Opdateret 24. august 2011 kl. 15:48

Jan Kauffmann

Den danske overklasse og VKO er for egoistiske her i DK, her har man jo den modsatte holdning; Lad dem på bunden betale.

"Men de advarer samtidig mod, at rigmandsskatten bliver så heftig, at det får folk til at forlade landet."

De rige vil åbenbart gerne bidrage lidt, hvis bare de selv får lov at bestemme hvor meget.

Sådan burde klaveret ikke spille.
Indefrys deres formuer, hvis de stikker af - og lad en uvildig kommission afgøre deres bidrag.

Brian Knudsen

Trods alt varmer det at der i Frankrig findes en form for solidaritet endnu.

Bjarne Hansen

Faktisk så var Dyne-Larsen for mange år siden ude med at de høje indkomster ikke burde have adgang til overførsel.

Han brugte sig selv som eksempel i Lørdagshjørnet, hvor han syntes det var absurd at han modtog Børnechek, da han så rigeligt var i stand til selv at forsørge sine børn, han ville meget hellere forærer den til en enlig mor. Men så ville hun jo bare få frataget ydelser svarende til samme beløb, så det kunne han så ikke.

"Og den dækker jo knabt en uges bensin til min store Mercedes" :-)

Jan Kauffmann

Overklassen i Frankrig ved jo også hvad der kan ske med dem. Tænk på omkring 1780

Bjarne Hansen

Tja, Guillutinen er sikkert en fornuftig påmindelse om at behandle Pøbelen ordentligt.

Det er da også ærgeligt at Danmark aldrig har haft en Revolution.

Man skyndte sig at ophæve Stavnsbåndet for at undgå en sådan.

Jamen, så er der vel egentlig kun at vente på, at de rigeste danskere overbyder hinanden.

Karsten Jachs

For ikke så længe siden var en af de rigeste amerikanere ude med samme budskab.

Det er ellers god tone i stort set hele den vestlige verden at alle problemer løser sig selv, hvis bare de rigeste bliver endnu rigere, og uligheden endnu større.

Filosofien er at ulighedens dynamik ansporer de fattige til at yde større indsats, så de selv en dag kan blive rige. Dette system fungerer i hvert fald i teorien, men kun hvis den samlede økonomi vokser. Det er derfor, og udelukkende derfor, at vækstbegrebet er blevet så stærkt et mantra.

___________

Nogle af de rigeste i Frankrig og USA har forstået at det ikke kan blive ved. Hvis menneskeheden bliver ved med at ville vokse sig ud af (selvskabte) kriser, kollapser jordens økosystem.

Det handler ikke længere om vækst, i hvert fald ikke i de rigeste lande. Det handler om at fordele goderne og mindske ulighed. Samlet set har vi jo allerede mere end rigeligt. Hvorfor så skal nogle få have så ufatteligt meget?

Selv nogle af dem der har er ved at få dårlig smag i munden.

"De henviser til, at de har nydt godt af det franske system, og at de, når det står så galt til som i øjeblikket, ønsker at bidrage."

Men hvorfor tilbyde sådanne selvbestaltede almisser, fremfor at opfordre til at systemet laves om? De vedgår jo mere eller mindre direkte at der er tale om en systemfejl. Ren hattedamemodel, som Frankrig naturligvis, med huer og hætter i samtlige hænder, taknemmeligt nikker ja til. Samtidig skabes der vel også en vis legitimitet omkring dét at være overordentligt økonomisk velbeslået.

Det lyder da meget fint, men der er så få 'rige' at selv om de betalte alt de havde ville det ikke rykke meget på statsbudgettet. Det ville så rykke NÆSTE år hvor de alle sammen var flyttet til et andet land :-)

Var der ikke en eller anden gammel fabel om at slagte en gås der lagte nogen specielle æg???

@Steen Sohn

"Indefrys deres formuer, hvis de stikker af - og lad en uvildig kommission afgøre deres bidrag."

Nu har vi jo heldigvis fri bevægelighed af både mennesker og penge (så længe de er tjent på lovlig vis) i EU :-p

Et bevidst/ubevidst forsøg på at dække over kapitalismens mest diskvalifiserende systemfejl, der gør at de rige bliver rigere...

Klip fra P1 morgen,
De økonomiske kriser er de perioder, hvor der bliver skabt flest nye millionærer. Her er der masser af penge at tjene på et aktiemarked i frit fald.
http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2011/08/24/102609_2.htm

Martin Kaarup

Nej nej nej. ssshhhhhhh for helv..... Merde! Si'l vous plaid. shshshhhh. Vi er altså lige i gang med at k're endnu en kombineret CEPOS/LA runde "gi de rige lidt mere så kommer væksten ud af den blå luft puf"-tricket herroppe nordpå...... merde! merde merde.... shhhhhhh.

argh pis...de har opdaget det.

Martin Kaarup

@Bjarne Hansen

ja og glem ikke oprettelsen af forretningspartiet med 179 pladser i folketruget i 1848.

@ Bjarne Hansen skriver :

" Det er da også ærgerligt at Danmark aldrig har haft en Revolution. "

Du tager fejl Struensen gennemførte nogle år før Den Franske Revolution formelt revolutionen i Danmark ... stort set efter samme opskrift.

Som du ved, så lykkedes det for de "onde", nok vore dages Venstre, at bremse ham før det gik rigtigt galt.

PS : Besynderligt nok udstedet han aldrig et dekret om "stavnsbåndets ophævelse". Det kom jo så nogle år efter, at han tabte hovedet, indtil Venstre i ly af tyskerne fik gennemtrumfet en svagere form for stansbånd i Danmark i 1940 eller 41.

Og nu blev skatten så en realitet.

Hvad nu hvis det hang sådan her sammen:
Regeringen havde allerede planlagt skatten, men tænkte så, at man kunne bruge den til samtidig at skabe lidt sympati for de rige, ved at lade dem komme med en appel om skattestigning.
Dermed kan man ud over at lave en nødvendig skattestigning, bruge den som en lynafleder for de rige.