Indien boykotter Danmark efter Holck-sag

Danmarks ambassadør i Indien har fået besked om, at alt samarbejde med Danmark fastfryses efter Holck-sagen.
16. august 2011 kl. 13:36Opdateret 16. august 2011 kl. 15:55

Der er blevet sat en prop i samarbejdet mellem Indien og Danmark, efter de danske domstole har afvist at udlevere våbensmugleren Niels Holck til Indien.

Det bekræfter udenrigsminister Lene Espersen (K).

- Den danske ambassadør i New Delhi har fået at vide, at samarbejdet med Danmark er fastfrosset, og det vil reelt sige, at hvis man fremover skal i kontakt med de indiske myndigheder, så skal al kontakt gå via udenrigsministerierne, siger hun.

- Det er en klar negativ udvikling, hvor inderne har signaleret, at man ikke har nogen interesse i at samarbejde fremadrettet. Man vil gerne lægge os på is, og det er i sidste ende nu op til inderne, hvad konsekvenserne bliver, siger Lene Espersen.

Den indiske boykot af samarbejdet ærgrer ministeren, der kalder Indien for " en ekstremt vigtig samarbejdspartner" for Danmark.

Især inden for grøn teknologi og infrastruktur som udstyr til lufthavne og spildevandsrensning samt inden for landbruget er Indien ifølge ministeren et vigtigt eksportmarked for Danmark.

Hun henviser samtidig til at Danmark netop har udpeget tidligere venstreminister Uffe Ellemann-Jensen som eksportambassadør i et igangværende forsøg på erhvervsfremstød i det store asiatiske land.

Selve beslutningen om ikke at udlevere Niels Holck vil Lene Espersen (K) ikke forholde sig til, men hun udtrykker forståelse for, at de indiske myndigheder er skuffede over, at udleveringen af danskeren gik i vasken.

- Men jeg hverken kan eller vil blande mig i de danske domstoles beslutning, som vi må acceptere, siger hun.

Udleveringen af Niels Holck blev i både byret og landsret underkendt med henvisning til, at han risikerede tortur i et indisk fængsel.

Indien ønskede Niels Holck udleveret, fordi han i 1995 stod bag en større våbensmugling til en oprørsgruppe i den indiske delstat Vestbengalen.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad er det nu den Justitsminister hed, der fandt på, at det er "smart" at udleverede danske statsborgere til betændte regimer ?

Det var da vist Lars Barfod, der besluttede udleveringen. Dengang Lene Espersen var justitsminister, sagde hun, at Niels Holck kunne føle sig sikker i Danmark.

Tror nu det var Fru Espersen, der begyndte med hende, der blev sendt tilbage fra USA med et lettere kvæstet liv, og jeg mener også, at Holck sagen begyndte under fruens omsorgsfulde bevågenhed ?

Gorm Petersen

Hykleri - hvorfor er himlen ikke fyldt med droner, der bomber på må og få ?

Hvorfor skal Danmark behandles anderledes end Afghanistan, Pakistan m.fl. som nægter at udlevere terrorister ?

Problemet er, at vi har skrevet under på de nye internationale regler efter hvilke en hvilken som helst oprørsbevægelse er terrorister - uanset arten af det regime den bekæmper (tænk bare på Uzbekistan).

I det aktuelle tilfælde gjorde terroristerne oven i købet oprør mod en demokratisk valgt delstatsregering, hvis demokratiske legitimitet aldrig er anfægtet.

Danmark har en meget dårlig sag - fordi det var nogle dybt kritisable regler, vi kom til at skrive under på.

Ulrik V. Moser

Gad vide om det her får konsekvenser for de mange Indiske gæstearbejdere vi har her i landet. Hvis de boykotter os indebærer det muligvis også deres eksport af billig arbejdskraft til DK. I så fald bliver det spændende at se hvordan CSC og de mange andre IT selskaber håndterer det.

Man kan jo godt undre sig over den indiske regerings beslutning, for den danske regering har jo - om nogen - holdt med dem, men de er måske utilfredse med, at domstolene her i landet er uafhængige?

Nu skal det lige med at Holck altså leverede våben til en fanatisk religiøs hindu gruppe som med våben kæmpede imod det lovligt valgte styre i Vestbengalen.

- det er den ene del af sagen -
---

den anden er denne: Man kan ikke bare udlevere en person fra Danmark til Indien, især ikke hvis forholdet er begået i 1995, altså inden terror-lovene blev vedtaget. Sådan spiller klaveret ikke - i Danmark.

----

Og hvor er belæringen af Indien om domstoles uafhængighed i Danmark?
---

Til de der tror, at det var justitsminister Lene E., der ville udlevere Niels Holck, citerer jeg lige et indlæg fra de tidligere debatter om Holck-sagen:

- For otte år siden gav daværende justitsminister Lene Espersen netop i et svar til Folketinget udtryk for, at Holck ikke skulle udleveres.
Hun sagde bl.a.: ”De indiske myndigheder … har modtaget underretning om, at den pågældende, der er dansk statsborger, efter udleveringslovens par. 2 ikke vil kunne udleveres fra Danmark til strafforfølgning i Indien.”
(Cit. fra Politiken, 14. april 2010)

# 14. april 2010 kl. 21:10

Jesper Jepsen

Indien er blevet tøsefornærmet.. så lad dem, siger jo en del mere om dem og deres verdens opfattelse end de danske domstole.
At der så ryger nogle eksport kroner ( og Uffe nu skal arbejde for sin løn) ja det må vi så tage med, husk så lige at de indere der arbejder i DK naturligvis skal stoppe straks er jo mod hvad deres land siger det de laver...

Line Trasborg

Hej Jesper.

Hvorfor skal inderne stoppe bare fordi deres land foretager en diplomatisk handling? Det må vel være op til den enkelte at bestemme eller er indere ikke mennesker?

Uffe Elleman er bekymret over dansk eksport til Indien... så trist at manden kun tænker på ussel mannon. Indien kan for min skyld få hele fuckfingeren op et vist sted.....

"Torture in police custody remains a widespread and systematic practice in India."

Citat fra
ASIAN CENTRE FOR HUMAN RIGHTS 2010

Når man forsyner andre med våben, så er man også 100% medansvarlig for den efterfølgende anvendelse af disse våben..

Så jeg har ingen sympati for Holck, men det er alligevel også 100% i orden, at danske domstole ikke vil udlevere folk til tortur og dødsstraf (uanset hvor usympatiske de pågældende personer og deres handlinger måtte være).

Vores holdning medfører vist desværre, at danskere, der begår alvorlige forbrydelser i stater med tortur og dødsstraf meget let slipper for straf - begås de samme forbrydelser i ordentlige lande med civiliserede retsplejeregler m v, så bliver de pågældende derimod udleveret ?

På en eller anden måde, så bør det ikke være "gratis" at begå forbrydelser - og det er det hvis man f eks begår forbrydelseren i et uciviliseret land, som vi ikke vil udlevere til ?

Bjarne Hansen

Vi skal ikke under nogen omstændigheder udlevere Danske Statsborgere til lande hvis Retssystem kan sammenlignes med Bananrepublikker, herunder USA.
USA udlevere ALDRIG selv deres egne Statsborger til nogen som helst, uanset hvilken forbrydelse de måtte have begået.
Det burde vores Borgerlige Justitsminstre(nuværende og tidl.) lige tænke lidt over.

Som jeg ser det, kan vi kun udlevere til Skandinavien og EU. Der er ingen andre lande i verden vi kan stole på i den henseende. Og min tillid til visse EU-lande kan også ligge et meget lille sted.

Bjarne Hansen

For Lene E. og Uffe Ellemann handler det kun om Erhvervslivet.

Menneskerettigheder, det billige skidt, har de overhovedet ikke inde i deres overvejelser.

Bjarne Hansen

Når man forsyner andre med våben, så er man også 100% medansvarlig for den efterfølgende anvendelse af disse våben..(RK)

Frank Aaen ville gøre det samme som Holck, bare i Libyen.

Emil Edelgart

Samtidig lod man muntert Slimane Hadj Abderrahmane sidde og kukkelure tre år i Guantánamo uden rettergang eller beviser. Det er rent hykleri.

Stig Rasmussen

Enig med Robert, manden har aktivt deltaget i et væbnet oprør i et andet land.

Det er da dybt symptomatisk at manden slipper for straf både i Indien og Danmark, det er da ikke svært at forstå at Indien med rette er blevet knotne.

Hvis en indisk klon foretog samme handling i Danmark, ville vi så ikke med vold og magt ønske ham udleveret?

Jeg er dog enig i at han ikke skal udleveres til indiske domstole da han med stor sandsynlighed vil blive mishandlet, men så må han afsone den indisk udmålte straf i Danmark, for han er skyldig.

Jeg er generelt af den opfattelse af våbenhandlere og narkohandlere/smuglere etc. ikke fortjener NOGEN sympati overhovedet. De VED PRÆCIST hvad de gør - de handler med død og er totalt kolde overfor at deres liv i luksus er finansieret ved at andre lider og mister livet.

Jeg forstår ikke alle de blødsødne holdninger til at manden ikke skal straffes i det land han beviseligt har skadet. Jeg forstår godt at Indien er vrede. Manden kan smutte til DK og få vores lands totalt afglidende domme i forhold til den slags forbrydelser.

Det er jo nærmest et oplæg til andre om bare at klø på og så skynde sig hjem til lille Dannevang fordi så falder hammeren ikke så hårdt.

Jeg går ikke ind for tortur eller lignende ting - MEN når det er sagt, så taler vi om voksne beregnende mennesker der udregner og udfører en forbrydelse i et andet land. HVIS og NÅR de er voksne nok til dette i fuld bevidsthed om hvad de gør - så må de også være voksne nok til at tage straffen i det land de skader.

Det er ikke øje for øje, men et spørgsmål om ansvarlighed også i det retsbevidste samfund, da det er uhyrligt at folk nærmest kan "opfordres" indirekte til at de kan begå kriminelle handlinger i andre lande - smutte hjem eller kræve at blive udleveret til DK - og så på den måde undgå den straf de har skabt for sig selv ved at sælge død og ødelæggelse i et andet land.

Det er ikke iorden. Kan man ikke tage konsekvenserne af sådanne sørgelige handlinger der skader medmennesker i andre lande, så må man pokkertagemig lade være og holde sig indenfor lovens rammer.

Bjarne Hansen

Hvad så med de som tog til Spanien for at kæmpe imod Franco, skulle Danmark så også have udleveret dem, til retsforfølgelse i Spanien?

Bjarne Hansen

Vi har i øjeblikket en Dansker siddende i fængsel i Bahrain fordi han deltog i en Demonstration imod Dronningens gode ven og Storkorsmodtager.

Bjarne Hansen

Det er rigtigt smart at sikre at alle der vil og tør tage ud for at kæmpe for en bedre verden, i hvert fald ikke tør at vende hjem igen.

I gamle dage blev de hyldet af offentligheden, nu bliver de straffet og sendt i armene på deres værste fjende.

@Bjarne

Nu taler vi så om en velovervejet kriminel der bevidst handler med våben = død og ødelæggelse for andre mennesker, og som stikker halen mellem benene til DK for at undgå straf i det land han begår forbrydelsen....

Vend situationen om. Indien har milde straffe siger vi. En Inder sælger våben i DK til en ekstremistisk gruppe som slår en samling danskere ihjel med disse våben. Han tager hjem til Indien igen,, fanges og undgår den straf vi ville have givet ham i DK. Vi forlanger ham udleveret så han kan stå til ansvar for de danskere han indirekte var skyld i blev slået ihjel med hans våben..... Ville vi synes det var OK ???

Er man ikke voksen nok til at tage sin straf - når man er voksen nok til at regne ud og udføre en kriminel handling som tilmed kan forårsage andres død ???

Skal man holde hånden over mennesker der bevidst handler sådan kun for profit og med total ligegyldighed for andres liv ???

@BjarneDet er rigtigt smart at sikre at alle der vil og tør tage ud for at kæmpe for en bedre verden, i hvert fald ikke tør at vende hjem igen.

I gamle dage blev de hyldet af offentligheden, nu bliver de straffet og sendt i armene på deres værste fjende.

Er det sådan du opfatter en våbensmugler ?? Eller har jeg misforstået noget ? Jeg mener ikke han var frihedskæmper .........

Bjarne Hansen

Jeg siger ikke, at han ikke skal straffes, jeg siger at han ikke skal udleveres til Indien.

De kan så fører en sag imod ham her i landet.

Det er helt principielt at jeg har den holdning om ikke at udlevere til lande, der ikke har den samme standard i Retsvæsenet som vi har.
Holck som individ og hvad han måtte have bedrevet er ikke intressant.

Flere Danskere der deltog i den Spanske Borgerkrig kunne helt op til 1976 risikere at blive fængslet(likvideret) hvis de tog på ferie til Mallorca, derfor blev de væk.
(Argentina skulle de også holde sig fra)

Til gengæld kunne de værre forvisset om at Danmark ikke udleverede dem til Francos Fascister, bare de holdt sig væk fra Spanien.
Det kan man så ikke være sikker på længere, hvis det står til de skiftende Borgerlige Justitsministre.

Hvis de udleverer Holck, så skaber det en præcedens, vi i fremtiden vil kunne få meget vanskeligt ved at leve med og forsvare.

Indien er IKKE et Demokrati, selvom at de påstår dette.

Bjarne Hansen

Jeg må også erindre om Camilla-sagen.

Det var fuldstændigt vanvittigt at udlevere hende, for en forseelse der i Danmark højest kunne have udløst en betinget dom, til et land hvor man kan få 20 års fængslel, hvis men uforvarende kommer til at give en pusher et stykke sølvpapir, eller ild til hans joint.

Sider