Miljøminister Karen Ellemann (V) vildledte Folketinget og befolkningen, da hun i juni afviste, at der er fundet rester af sprøjtegiften Roundup i det danske grundvand.
Det siger Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, som beskylder Karen Ellemann for "kynisk manipulation" i frikendelsen af Roundup.
- Vi har i Folketinget fået forkerte oplysninger. Ministerens troværdighed kan ligge på et meget lille sted, siger Gjerskov til Nyhedsmagasinet Ingeniøren.
Roundup er verdens mest brugte ukrudtsgift, og i Danmark bruges der årligt omkring 500 ton. Producenten Monsanto har i årevis hævdet, at hverken aktivstoffet glyphosat eller nedbrydningsproduktet AMPA trænger ned i grundvandet.
Baggrunden for Mette Gjerskovs anklage er en ny rapport fra Danmarks officielle akkrediteringsorgan, Danak, der er udpeget af Sikkerhedsstyrelsen.
Danak har gennemgået og kontrolleret måleresultaterne fra analysefirmaet Eurofins, som i 2009 fandt giftrester fra Roundup i grundvandet. Målingerne viste stigende forekomster af glyphosat og AMPA.
Danaks resultater er i stik modstrid med, hvad Karen Ellemann sagde på et samråd i Folketingets Miljøudvalg. Her forklarede hun stigningen med analysefejl.
- I perioden fra juli 2007 til og med juni 2010 har der været anvendt en analysemetode, der har vist sig ikke at være tilstrækkelig pålidelig, sagde miljøministeren og henviste til en rapport fra rådgiverfirmaet Niras.
Men det var altså angiveligt ikke korrekt, og direktør Karsten Jørgensen fra analysefirmaet Eurofins, som stod bag analyserne, kræver en undskyldning fra ministeren.
Karen Ellemann har ifølge Ingeniøren nu beordret Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen til at udarbejde en hasteredegørelse om Roundup, så hun kan få klarhed over, hvad der er op og ned i sagen. Mette Gjerskov vil indkalde Ellemann til nyt samråd om Roundup.
/ritzau/
Opdateret 18. august 2011 kl. 19:35
0 stemmer på Karen Ellemann.
Det er hvad hun fortjener.
Kemiske Karen er en rigtig lobbyminister. Hun er i hvert fald ikke en, som den almindelige vælger kan have tillid til.
Hvordan kan nogen som helst hælde deres hoved til Monsanto? Et monopolfirma der kvæler alle frie landmænd, hvis det kan komme af sted med det.
Enhver studerende inden for miljøkemi ved at glyphosat og AMPA er mobilt i jord -især paa følsomme jorde (saa som sandjord). Det er kun et spørgsmaal om tid og om den udsprøjtede mængde, der afgør hvornaar og hvor meget der vil sive til grundvandet.
S har fuldkommen ret i at folketinget er blevet vildledt af ministeren.
Sådan trækker man tiden og imens sprøjtes der løs.
Hvad f.... er der galt med den regering?
Hvorfor er jeg ikke overrasket?
Skal hun ikke sigtes for Terror?
Hun har jo forsøgt at skjule en masseforgiftning af sit eget folk.
Alle ved jo at Monsanto (opfinderen af DDT som sprøjtemiddeli i landbruget) er skyld i hundredevis af forgiftningsskandaler over alt i Verden.
Man har aldrig kunnet stole på Monsanto over en dørtærskel, og jeg fatter ikke at man overhovedet forhandler med disse svin.
Da jeg var i Afrika for 12 år siden så jeg helt nye dåser med DDT ligge og flyde i affaldsbunker, det blev totalt forbudt i den vestlige verden i 60´erne og 70´erne, men man fandt ud af at man kunne sprøjte Afrikanske hjem i mod Malariamyggen, de fleste kunne alligevel ikke læse at det var farligt, så slap man af med overskudslageret som man ikke længere kunne sælge i vesten.
(Bare for at give et billede af hvor fuldstændig skruppeløse Monsanto er)
Og den slags mennesker holder Fru Ellemann hånden over.
Karen Ellemann har absolut ingen ide om hvad hun har med at gøre, det så vi tydeligt med Kommune Kemi balladen, hvor hun forsikrede om at skibet var af højeste standard, imens alle vidste at det var blevet tilbageholdt pga. sikkehedsproblemer, der ville svare til at man ville flytte tromler med Fenol i en bil fra "Lej et Lig".
Jeg tror ikke at hun var klar over at man som Miljøminister, mere er Minister for Gift og Kemikalier end for Dyr og Planter.
Forresten, er det ikke flere år siden at DSB fik forbud imod at benytte Round-Up på deres banearealer, netop fordi at det var til skade for grundvandet?
Men det er måske noget andet når det er Landbrugs-Mafiaen der skal sprøjte.
En gartner har fortalt mig, at der findes miljøvenlige alternativer. Men der er problemer med godkendelserne. Så vidt jeg husker, er det ene Canadisk og baseret på eddike. Ikke helt så effektivt, men fint til det meste. Men Canada er selvfølgelig ikke EU, så.....