Superforsker med syg søn får lov at blive

Udlændingeservice ser på ny ansøgning fra inderen Bipjeet Kaur, der skulle have været udvist på torsdag.
15. august 2011 kl. 13:27Opdateret 15. august 2011 kl. 13:40

En fremtrædende indisk forsker og underviser på Ingeniørhøjskolen i København får måske alligevel lov at blive i Danmark.

Bipjeet Kaur og hendes syge søn skulle have været udvist på torsdag.

Men nu meddeler hun på sin hjemmeside, at hun kan blive boende og fortsætte sit arbejde, mens Udlændingeservice behandler en ny ansøgning om forlængelse af hendes opholdstilladelse.

Sagen vækker også opsigt på Christiansborg. Den radikale næstformand Zenia Stampe har taget den op, og i et spørgsmål til integrationsminister Søren Pind (V) beder SF ham om at redegøre for sagsbehandlingen.

Birger Andersen, afdelingsleder på Ingeniørhøjskolen, siger til Ritzau, at Bipjeet Kaur ikke blot vil være svær at undvære.

- Hun er uundværlig med den ekspertise, hun repræsenterer, og som vi ikke kan finde andre steder i Danmark. Hvis hun forlader os, må vi indstille forskningsprojektet, konstaterer Birger Andersen.

Den indiske forsker og it-ingeniør er ekspert i det, fagkundskaben betegner som "softwaredefineret radio".

- Vi taler om fremtidens mobilteknologi, der vil blive styret via et fleksibelt radiosystem, som løbende kan justeres og opgraderes, forklarer afdelingslederen.

Bipjeet Kaur foretager specialiseret forskning inden for femte generation af mobiltelefoner, som formentlig vil være tilgængelige på markedet om seks - ti år

- Hvis vi ikke får lov at beholde hende, mister vi og det danske samfund værdifuld viden og en oplagt mulighed for store eksportindtægter, skønner Birger Andersen.

Ifølge den radikale næstformand dokumenterer sagen, at der er noget helt galt med det regelsæt, som udlændinge vurderes efter.

- Det er stærkt bekymrende for retssikkerheden, at loven ændres i et sådant tempo, at heller ikke sagsbehandlerne i Udlændingeservice har det fornødne overblik, siger Zenia Stampe.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gudskelov, TILLYKKE til Bipjeet og hendes søn, hvis altså den nye afgørelse falder ud til deres fordel...
Gid alle udlændingeregler må blive rullet tilbage til før 2001 og derefter nøje gennemgået efter valget.

Ja, hvis man har VKO og Udlændinge'service', behøver Danmark såmænd ikke se sig om udenfor sine grænser efter fjender.

Jeg drømte i nat at den ny (forhåbentlig kommende) regering udstedte en officiel undskyld vdr. udlændinge politikken de sidste 10 år. Og holdt en kæmpe skovfest. Og legaliserede hash. Og investerede i gigantiske magnettogsrør og forbandt udkants-Danmark med metropolerne via lynhurtig gratis kollektiv trafik og folkene i riget levede lykkeligt til deres dages ende.

Men selv de rigeste lande i verden synes ikke rige nok.

Henning Pedersen

Der er åbenbart personer med magt i fyldepennen der efterhånden fornemmer, at DF´s dage som magtfaktor er ved at rinde ud.

Som jeg har forstået det, så er sagen den, at man har fundet endnu en uprøvet lovparagraf, hun kan søge efter, nemlig den såkaldte beløbsordning. Hvilket så dog kræver, at hun går op i tid, hvilket hun hidtil ikke har ønsket af hensyn til sin syge søn.

Det er lidt uheldigt med den fokuseren på forskerstatus og ikke på mellemmenneskelige humanistiske etiske normer, men lige i dette tilfælde er det da oven i købet beviseligt dumt, grænsende til det stupide, at have disse tåbelige frygt-regler der mest af alt minder mig om middelalderens / renæssancens heksejagt. Måske man burde indføre begrebet 'tillid' i den politiske debat. Hvem har vi tillid til og hvem har vi ikke tillid til? - OG, hvem er det der har ret til at kræve tillid af andre??

Anne Marie Pedersen

Man bør glæde sig over hver lykkelig skæbne i familiesammenføringslotteriet. Det eneste man kan håbe er, at fokus på enkeltpersoner får folk til at se, at det er rigtige mennesker med rigtige familier og rigtige liv, som bliver afvist. Og det kan forhåbentlig lægge pres på den kommende ny regering.

Imal Agazadeh

Når folk, der kommer til landet, for at arbejde, ikke er nogen belastning for samfundet; men tværtimod en gevinst, så kan jeg ikke se, hvorfor man skulle skille sig af med dem. Hvorfor udelukke nogle fra at arbejde i landet, når de er i stand til at tage vare på dem selv, når de er sikret et arbejde med en løn, der er højere end størstedelen af befolkningen og når de oven i købet blot ønsker at gøre en forskel for landet. Hvorfor bliver vi ved med at sige fra overfor den slags hjælp - når vi alligevel skriger efter den og når vores dovne landsmænd alligevel ikke selv er i stand til at tage sig af et lignende job. Hvorfor så ikke bare overlade jobbet til en anden (- og så er det lige meget om personen er fra Tyskland, USA, Brasilien eller Indien) og på den måde sørge for at samfundet får sig en gevinst i form af endnu mere kompetent arbejdskraft?

Men dermed ikke sagt, at man skal se ned på de, der faktisk har svært ved at tilpasse sig ved at få et job og dets lige. Indlægget tager godt nok en anden retning nu; men jeg forstår ikke det danske system, når man nægter at give folk asyl, men i stedet sætter dem på asylcentre i op mod 10-15 år - blot for at se deres sag an. Det kan godt være, at det er noget politisk, der har gjort, at ”de” er kommet herop, men det kræver også politisk handlekraft at give dem en fremtid, de fortjener – for hvor længe regner man med, at de skal sidde på asylcentre?

Disse personer eller i hvert fald deres efterkommere kunne blive en stor succes for Danmark og dets arbejdsliv. I stedet befinder de sig nu på asylcentre og det halve Danmark skriger op om, at de er en belastning for Staten - selvom de selv har sat dem på fængselslignende kamre, hvor de i fællesskab kan integrere sig blandt hinanden i stedet for ude i det frie, danske system, hvor der jo kun er plads til de accepterede (- jeg ved ikke med alle andre, men jeg kan ikke se, hvordan det skulle hjælpe på integrationen, at man lever blandt andre med samme etniske baggrund som en selv.)

Undskyld, men det er bare fordi jeg trods min unge alder ikke kan forstå den danske regerings måde at agere og tænke på - men hvem kan efterhånden det, udover deres åndsforladte vælgere, der stemmer på en regering, der efterhånden ikke laver andet end at ændre regler til ingen verdens nytte ligeså tit som de dummer sig. Det ene udelukker dog ikke det andet. Beklageligvis.

Henning Pedersen

Brian Pedersen og Per Nielsen, jeg troede at det handlede om regeringens forskruede udlændingepolitik, men når nu Bipjeet Kaur og hendes syge søn kommer fra Indien, kan jeg forstå at vi lige så godt kan inddrage regeringens forskruede narkopolitik med hensyn til Shivas gaver. Personligt har jeg nydt Shivas gaver siden 1968 i mange, mange menneskers selskab og jeg har sgu aldrig oplevet psykoser hos nogen af alle disse mange mennesker. Tværtimod kun glæde, empati og velbehagelighed.

Jeg finder det ubehageligt at et sygt barns forælder, som hidtil har bevist at kunne klare sig med at arbejde på nedsat tid, bliver tvunget til at arbejde fuldtids for at kunne blive i dette barns fødeland.
Det betyder blandt andet, at det formentlig bliver dyrere for samfundet, fordi andre (professionelle) så skal til at yde den omsorg, som forælderen tidligere har kunnet yde sit barn.
Og det betyder at barnets forælder, som må forventes at være den, der kender barnet bedst, stresses og derfor ikke kan yde den samme omsorg i den fritid, der så bliver tilovers.
Alle taber på det.
Hvorfor kan man ikke se på den konkrete sag og se, at man står med et velfungerende menneske, som er en berigelse for Danmark? Hvis man absolut skal ind i cost-benefit analyser istedet for at se på de menneskelige aspekter af sagen.
Hvorfor skal man helt derud, hvor pressen skal ind i en sag om et sygt barn, der er født her?
Og hvorfor er det ikke det, der bliver det afgørende, men om moren går op på fuld tid?
Hvem er mest syg? Udlændingeservice eller barnet? Hvorfor har vi ikke som de fleste andre lande, en lovgivning, der gør at børn født i Danmark er danske statsborgere fra fødslen, medmindre forældrene ønsker noget andet?