Lokoførere tjener fedt og kører lidt tog

Rapport viser, at DSB's økonomi sejler, og at der er basis for store besparelser. Lokoførere får høj hyre.
21. september 2011 kl. 16:05Opdateret 21. september 2011 kl. 18:09

På en gennemsnitlig arbejdsdag arbejder en lokomotivfører kun en time og 45 minutter, men han tjener 525.000 kroner om året. Blandt andet på den baggrund er der basis for at kunne spare mellem 1,2 og 1,3 milliarder kroner i DSB, konkluderer rapport.

Men besparelserne skal hentes bredt i hele DSB's organisation. DSB har nemlig brugt alt for mange penge uden at blive mere effektive de seneste år.

Det fremgår af den rapport, som er bestilt af Transportministeriet og Finansministeriet og som blev udsendt til medierne onsdag. Det skete efter, at lokoførernes fagforening, Dansk Jernbaneforbund, tirsdag oplyste, at der var hundredvis af fyringer i udsigt i DSB.

Omfanget af fyringer blandt togpersonalet fremgår ikke direkte af rapporten, og DSB's nye topchef Christian Roslev havde onsdag ingen kommentarer til lokoførernes frygt for fyringer.

Men i en kommentar til rapporten siger han om underskuddet og besparelser.

- Vi skal være mere effektive og arbejde smartere. Det er det eneste ansvarlige. Rapporten giver os inspiration til, hvordan vi kan rette op på vores økonomi. Derfor kommer den på et belejligt tidspunkt, siger Christian Roslev.

DSB-rapporten viser, at omkostningerne i DSB de seneste fire år er steget med 18 procent, mens stigningen i såkaldte togkilometer kun er steget fem procent.

Det fremgår af rapporten, at lokoførere tjener omkring 50 procent mere end tilsvarende offentligt ansatte personalegrupper. Desuden har lokoførerne meget lukrative regler for afspadsering i tilfælde af blot få minutters overarbejde.

DSB har i dag 1644 administrative medarbejdere, og det tal kan reduceres med cirka 200, står der i rapporten.

Den foreslår også, at 24 stationsbygninger ud af DSB's i alt 301 stationer rives ned og erstattes af en såkaldt trinbrætløsning.

Endelig nævner rapporten muligheden for at centralisere DSB's administrative ledelse på Kalvebod Brygge og lukkes hovedsædet i Sølvgade i København.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Tue Romanow

Underligt!! Iflg. lønstatistik.dk og danmarks statistik ligger størstedelen af lokoførernernes løn i på mellem 30 og 33.000 pr. mdr. og jeg nægter simpelthen også at tro på påstanden om, at de arbejder 7 kvarter om dagen....Måske er det ligesom Lars Løkke's postulat om kassedamer der kun tjener 275.000 om året. Altså uden hold i virkeligheden!!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

-eh- og?

Lidt kritisk sans ville klæde Ritzau her. Hvordan kan en lokofører køre 1t 45 min. pr. dag hvis man kører fra f.eks. København til Esbjerg og tilbage igen. Eller fra Aalborg til Odense og så fra Odense til Esbjerg og tilbage igen? Jeg forstår det ganske enkelt ikke...

Interessant er det også at for at spare 1,2 mia. kr. vil man betale 1,2 mia kr. til denne her gruppe, da de allerallerfleste loko-førere er ansat som - tjenestemænd. Det holder altså ikke en meter - og her hjælper det ikke at spørge Peter.

Og endnu engang skal folk i udkantsdanmark finde sig i at deres station bliver revet ned; mange steder i dag findes der ikke en gang en billet-automat på de såkaldte trinbrætter, og hvis der endelig gør det, er den som oftest (eller ofte) i stykker.

Jeg ved ikke hvad de forestiller sig hvordan DSB skal kunne blive mere effektivt; togene må køre det antal kilometer pr. time de må i Danmark. Og togførerne (altså dem ser billetter i togene) kan altså ikke billettere hurtigere; de skal også svare på spørgsmål fra passagererne jo.

Og hvad er andre offentlige faggrupper? Såvidt jeg er DSBs tog og loko-førere de eneste der i offentligt regi kører tog i Danmark? Og afspadserings-reglerne er vel nogen som er aftalt i overenskomsten?

Min intuitive spiderman-sense siger mig, at VKO-regeringen (den afgående) udmærket har været klar over problemets omfang, men ladet være med at gøre noget - af to årsager: 1) - at drille en evt. ny kommende SRSF-regering og langt værre 2) sørge for at cirka halvdelen af togene i det her land (som DSB kører) bliver nedlagt, så et privat tog-selskab, f.eks. Arriva kan komme ind på 'markedet' og køre tog - på hovedstrækningerne i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Andersen

@Tue
Du kan da vist ikke læse. Medianlønnen på lønstatistik.dk er 38000,-. Derudover tjener lokoførere 25000,- om måneden under deres 10 måneders uddannelse. Hvis ikke det er overbetaling, så ved jeg da ikke, hvad er. Sammenlign f.eks. med en skolelærer eller en sygeplejerske, der trods alt har gået i skole i 4 år på SU.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

@Karsten Aaen

Du glemmer en ting. Det er toget der køre fra København til Esbjerg. Personalet har samme muligheder for at stå af og skifte tog som passagerne har. Så det er ikke derfor det skulle være umuligt med de 7 kvater.

Jeg kan så være sarkastisk, og antage at dem der beregner tiden, kun anser det at bremse og at accelerer som arbejde. :)

Men er bestemt enig med dig i at historien lugter. Og du har temmelig sikkert hammeret hovedet på sømmet med dit sidste afsnit.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Jeg vil nu ikke bytte mit job for at blive lokofører.
Potientille selvmordere på hver eneste tur - nej tak.

Piloter har i sammenligning med lokofører en langt mindre farefuld arbejdsdag, men deres løn er nok ikke mindre. Og arbejdsdagen helelr ikke.

.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Transportministeren er fuld af løgn. Han bestiller en rapport, men lader den ligge i skuffen til efter valget. Han offentliggør den ikke, men lækker den til pressen. Selv om DSB's underskud er kendt laver man en finanslov som reducerer statens kontraktbetalinger med 300 mill. kr. i 2011. Og så forsøger man at sige at det er personalets skyld. Føj.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

@ Ib

Ja, jeg ved det jo godt. Derfor skrev jeg også, at hvis man f.eks. kører fra Købehavn til Esbjerg; jeg glemte at skrive, at man kan stå af, ikke i Roskilde ;) - men i Odense. Ritzau og rapporten glemmer blot at oplyse at hvis man står af i Odense, så har man sikkert 1½-2 timers arbejde på kontoret, før man skal ud og køre og igen, denne gang fra Odense til Aalborg.

Mht. loko-førernes løn, så tror jeg at de 17-18% i pension er indregnet her. Mht. skolelærernes løn, så ligger skolelærers slutløn (inkl. pension) på cirka 35.000 kr. En HHX/HTX-lærers slutløn ligger på cirka
38.000 kr. (incl. pension)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror nok, lokoførerne har stået utroligt stærkt i lønforhandlingerne oerfor en svag arbejdsgiver, som ja, ja og ja til kravene, for hvem skulle ellers køre togene. De tjener meget set i forhold til sammenlignelige grupper.

Men DSB´s aktuelle underskudsproblemer skyldes, at de ikke har fået lov til at beholde mere af deres overskud gennem adskillige år, Det kunne have konsolideret dem til modgangstider. Og så privatiseringsideologien, hvor DSB skulle lege med i Sverige til en alt for lav pris.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Thyregod

At stole på en Venstreminister er som at pantsætte sin sjæl til djævlen.
Jeg har tidligere været lokomotivfører og kan blot oplyse at Lønnen absolut ikke er i nærheden af det beløb ministeren skriver. Den er ifl overenskomsten ca 335.000 kr.
Og nej tiden man kører tog er absolut ikke kun 1 time 45 minutter. Det er så fed en løgn at ministeren burde skamme sig - han må ganske enkelt have fået en jernbanesvelle i hovedet - eller helt bevidst lyve-
Jeg stoppede pga arbejdstider, alle årets dage, hele døgnet rundt, mødetider spredt ud på alle døgnets 24 timer indenfor timerne i minutintervaller.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Så skal man igen sen en Venstreminister fralægge sig det ansvar, embedet indebærer! Nej, Smidt havde ikke fået noget at vide, bestyrelsen havde vildledt ham. Det er ikke en undskyldning for at unddrage sig ansvaret - der jo også er at have raget i blinde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Abdullah Jensen

Når lokoføren køre feks. Kbh - Århus så køre de hele vejen, og oftest også tilbage igen, lige som når de kører til Esbjerg fra Kbh. Når de møder har de lidt "kontor" arbejde med at printe de sidste stræknings beskrivelser ud, så de ved hvor der er nedsat kørehastighed, så er det kontor arbejde overstået. Den gennemsnitlige arbejdstid på, og det tror jeg er lidt i underkanten, må komme fra dem som sidder på "udkald" og til dem som har jobbet med at flytte togene fra hovedbanen til østerport og tilbage igen, de får en del ventetid, eller de der sidder på sporet uden for hovedbanen og venter på at der skal blive brug for et erstatningstog.
Der er meget, rigtig meget ventetid for førene, og resourcerne bruges helt tåbeligt. Tag feks. den lokomotiv føre der hver morgen køres med taxi fra Nykøbing til København, fordi at det åbenbart skal være folk fra Nykøbing der skal køre det første tog til puttgarden hver morgen, i stedet for det var en fra København. Det er en af mange tåbelige arangementer som DSB slæber rundt på. Der er rigeligt plads til oprydning.
En smart planlægning af sine fridage/ferie, giver en lokomotivførrer ca. 10 ugers ferie om året, betalt. Check det selv op. Dette uden indberegning af den afspasering der ligger i den almindelige skema lægning, eller det man kan hente hjem ved små forsinkelser, der giver overarbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Rapporten er dateret d. 22. august 2011. Hvorfor kom den ikke før der blev udskrevet valg?
Redegørelsen for IC4-togenes fremtidige skæbne skulle have været udsendt sidst i august. Schmidt gemmer den stadig bag radiatoren.
Hold da op for en stinker!

Og så konsulentfirmaet! Kan man stole på dem?
Det ville jeg ikke. Det er blevet hyret af finans- og transportministeriet, og så skriver konsulenterne næppe noget, der går ordregiveren (Venstre) imod.

Især ikke når man ser hvem der sidder i selskabets bestyrelse: En tidl. forsvarschef, en direktør fra Lego, en stor erhvervsadvokat, hertil et par udenlandske økonomiprofessorer fra skoler, hvor erhvervslivets top uddannes. Uafhængig? Uvildig? Den er vist for tyk!
En second opinion er nødvendig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads V. Christensen

Wow, folk her hænger da godt nok fast i valgkampens blå contra rød logik og alle dens skadelige virkninger på enhver konstruktiv debat.

At en offentlig virksomhed er blevet ledet uhørt dårlig er ikke i sig selv et argument for privatisering eller for noget andet af den slags. Folk hyler over bestilt negativ omtale af dsb - er det ikke meget rimeligt at et konsulentfirma der skal hjælpe med at vende et underskud til overskud, rent faktisk finder noget at kritisere? De der vil forsvare de offentlige institioner, burde om nogle være vrede over at ledelsen her tilsyneladende har svigtet, og at en gruppe medarbejdere, igen tilsyneladende, virkeligt har formået at rage til sig.

Hjælper det jer hvis I måske kan se udbytterne som små blå sataner som har infiltreret det gode røde system?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

@Mads V. Christensen

Da der er noget der tyder på at republikanerne er kommet til Danmark er det nok ingen skade til at huske på hvad vi er blevet belært.

Enhver er sin egen lykkes smed.
også kendt som
Angreb er bedrer end forsvar.
Og begge dele er ikke ret langt fra Jungle loven og fri konkurence.

Vi er vrede over ledelsen svigtede. og at de har holdt det skjult for os indtil nu gør det vel hverken bedrer eller ændre på hvem DE er.
Allså hvis rapporten holder.

Holder rapporten ikke bliver det da kun mere mystisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads V. Christensen

Ib, forstår ikke hvor du vil hen. Hvem er republikanerne i Danmark i den her sammenhæng? Togførerne? DSB?

Dårlig ledelse kan vel finde sted i både offentlige og private virksomheder. Begge steder er det da sund fornuft at få ryddet op når de røde tal dukker op. Ja og gerne før..

Har svært ved at forstå hvilke fornuftige motiver en konsulent-rapport skulle have for at fordreje fakta. Har de rod i arbejdstimerne er det jo ikke noget der ikke vil blive opdaget og hvis det er åbenlyst forkert hvad de skriver får deres kritik nok ikke den store effekt, og de får nok heller ikke så mange bestillingsopgaver i fremtiden.

Kan heller ikke se hvorfor det åbenbart handler om at en venstre-minister skulle forsøge at skjule rapporten. Han kunne da have lige så gode argumenter for at dumpe den lige ned i valgkampen og få skabt noget mistillid til det offentlige system og legitimere nedskærelser/"effektiviseringer"/privatiseringerne/whatever.

I øjeblikket er rapporten den bedste undersøgelse af løn- og arbejdsforhold vi har, og det er det man må forholde sig til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Der er et par gange blevet fremført, at det er urimeligt at der udbetales løn i uddannelsesperioden, og at denne kun tager 10 måneder. Altså at lokofører er en kort uddannelse.
Man burde nok lige have set optagelseskravene før man kommenterer, jobbet kræver bl.a. at man har en anden uddannelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

@Mads

" Han kunne da have lige så gode argumenter for at dumpe den lige ned i valgkampen og få skabt noget mistillid til det offentlige system og legitimere nedskærelser/”effektiviseringer”/privatiseringerne/whatever."

Jeg syntes det ser ud til at du forstår udemærket

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads V. Christensen

Ib, synes du er lidt kryptisk i dine kommentarer så ved ikke helt hvad jeg skal sige til det.

Bjarne - plus et tillæg på 3280 kr om måneden hvis en Lokomotivførere rent faktisk kører tog. Plus pension. Plus andet. Jeg gider ikke sætte mig mere ind i deres lønforhold end det. Er konsulenternes redegørelse helt forkert må DSB/togpersonalet lave deres egen redegørelse hvor de viser det. Hvis der ikke er mere i det at lave en redegørelse end at google en overenskomst kunne staten spare nogle gode penge på de konsulenter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne  Thyregod

Mads - har du problemer med at man får tillæg for at arbejde om aftenen og natten, på helligdage og i weekenden.
At indregne overarbejde som der har været masser af pension, særlige opgaver for særligt udannet personale i gennemsnitslønninger er dybt latterligt.
Og nej det er asolut ikke op til fagforeningerne at dokumentere at et konsulentfirma tager fejl.
Fagforeningen kan henholde sig til overenskomsterne og lønstatestikker - købte kpnsulenters bestillkngsarbejde må konsulenterne og ministeren dokumentere.

anbefalede denne kommentar

Sider