Telegram

Berlusconi overlever tillidsafstemning

Premierminister Silvio Berlusconisregering vandt fredag en tillidsafstemning i parlamentets underhus med 316 stemmer for og 301 stemmer mod.
Telegram
14. oktober 2011 kl. 14:33

Italiens hårdt pressede regering under ledelse af premierminister Silvio Berlusconi vandt fredag en vigtig tillidsafstemning i parlamentets underhus. Berlusconi overvandt dermed en tiltagende modstand i sit eget bagland.

Tillidsafstemningen blev vundet af Berlusconi-lejren med 316 stemmer mod 301 stemmer til regeringens modstandere.

Berlusconi blev tvunget til at gennemføre afstemningen, efter at hans vakkelvorne centrum-højre regering kom ud for et ydmygende nederlag ved en afstemning om et tillæg til finansloven tirsdag.

Den italienske regeringschef kan dog meget snart komme ud i en ny krise, siger iagttagere.

En vigtig årsag til, at den skandaleramte premierminister overlever politisk, er, at centrum-venstre oppositionen i Italien ikke kan blive enige og i samlet flok stemme mod Berlusconi.
Havde Berlusconi tabt, havde han været tvunget til at trække sig. Forud for afstemningen advarede regeringen om, at Italien ville blive kastet ud i en økonomisk og social katastrofe, hvis regeringen faldt.

Der herskede tvivl om tillidsafstemningens udfald til sidste øjeblik, og selv ministre havde forinden udtrykt tvivl om, hvorvidt regeringen ville overleve.

Et medlem af regeringskoalitionen, Francesco Nucara, siger, at han stemte for regeringen af hensyn til landet, men han kritiserer samtidig Berlusconi og hans regeringsstil.

På det personlige plan anklages Berlusconi for sex med en mindreårig.

Erhvervsfolk er utilfredse med, at han ikke gør nok for at håndtere den økonomiske krise i Italien.

Krisen har stor international bevågenhed, da mange frygter, at Italien kan havne i samme alvorlige gældskrise som Grækenland, hvilket kan få katastrofale følger for eurosamarbejdet.

/ritzau/Reuters

Opdateret 14. oktober 2011 kl. 15:51

Berlusconi skal have tak for at vise vore egne magthavere, hvor frit man kan agere, hvor lidt man behøver bekymre sig om lov og ret, når man blot kontrollerer pressen.

Efterlønskampagnens success er et godt eksempel. Samtlige forudsætninger har svigtet - vi har hverken fået fuld beskæftigelse eller den “mangel på arbejdskraft” som beregningerne fra 2007 forudsatte. Alligevel drømmer pressen ikke om at spørge om, hvorfor den alligevel skal gennemføres.

Når man regner dagbladet Politiken med til blå stue fordelingspolitisk, er den blå pressedominans i Danmark procentuelt større end Berlusconis i Italien. Takket være aktive italienske fagforeninger skrives der i mindre omfang nyhedsformidling - uden for Berlusconis kontrol - der henvender sig til almindelige mennesker - i stil med BT og Ekstrabladet.

I Danmark findes der intet alternativ til BT og Ekstrabladet.

Derfor ikke så underligt at Helle T og Villy S må klovne rundt som stangdrukne ællinger under Margrethe Vestagers mørkeblå pisk.

Jette Abildgaard

Ser man det....den 'gode' Silvio Berlusconi vandt...hvor 'overraskende'....man har vel sine kontakter i orden, ikke Berlusconi!?

'tillids' afstemning....javel saa!!!

Gab......predictable....so extremely boring predictable...

Han var ude med pungen og fik nogle af levebroedspolitikerne til at stemme for sig!

Det er italieneres og amerikaneres adfærd i stemmeboxen, der i svage øjeblikke, kan få en til at tvivle på demokratiets overlevelse sådan historisk set!

Der er ingen i udlandet som taler om (eller ved/husker) at Berlusconios "flertal" kun findes i kraft af den speciella Italienske valglov, som tildeler den vindende koallition ekstra bonuspladser i parlamentet. En lov indfoert af Berluskoni selv!

http://www.italy.dk/politik/valglov_italien_2005.html

Vent lige et øjeblik-

italiensk politik har altid været rådden - det er ikke et "Berlusconi-fænomen"..

der er vist intet vestligt land, der har haft så mange skiftende og inkompetente regeringer siden 2. verdenskrig , som Italien.

Og så har der konstant været en kraftig mafia-aktivitet, korruption o s v.

Det er sådan set underligt, at Italien stadig "står op".

Robert Kroll:

Det er korrekt at italiensk politik altid har været "rådden", men det er også et faktum at den med Berlusconi ikke har været så rådden siden Mussoulinis dage.

Selv så ellers godt befængte premiereministre som Giulio Andreotti og Bettino Craxi er småting i forhold til Berlusconis gennemkorrupte styre.

Det ændrer vel næppe katastrofe kursen, og uanset hvor dårligt andre optræder, så det vist ikke en gangbar undskyldning. Den virkede nok i skolegården, men politisk skal det have konsekvenser der svarer til overtrædelsen, præcis som alle andre.

Kristina Jensen

Bo Larsen, vi så for nylig i USA, hvor tæt på økonomisk bankerot landet kom ved netop ikke at have samme ordning. Men det kræver tillid til regeringen, at have samme ordning som Italien har ved premierministerens lov fra 2005. Obama blev jo afpresset til at give efter for republikanernes krav for ikke at styre landet i grus. Den samme udsigt står Italien overfor.