Telegram

Biotekbølgen endte som en fuser

Knap halvdelen af de biotekvirksomheder, som blev stiftet i starten af det nye årtusinde har drejet nøglen om
Telegram
14. oktober 2011 kl. 13:02

Biotekbranchen blev ikke det flagskib for Danmark og dansk vækst, som både iværksættere, investorer og politikere satsede på i starten af det nye årtusinde.

Det skriver Ingeniørens hjemmeside, ing.dk.

Biotek er teknologi baseret på biologi, særligt anvendt i landbrugs-, fødevare- og medicinalindustrien, og Ingeniøren har nu kortlagt de 84 biotekvirksomheder, der ifølge brancheforeningen Dansk Biotek blev skabt i årene 2000-2005.

Undersøgelsen viser, at det er gået branchen grelt siden en ellers lovende begyndelse.

37 af virksomhederne er lukket eller har ingen aktiviteter tilbage. De resterende selskaber tabte samlet 647 millioner kroner sidste år.

Kun 11 selskaber havde overskud på over en million kroner.

Alene i årene 2000 og 2001, da forventningerne toppede, blev der investeret knap to milliarder kroner i små danske biotekselskaber.

Men hos Dansk Biotek erkender bestyrelsesmedlem Peter Nordkild, at branchen ikke er blevet det industrieventyr, man havde håbet på.

- Vi er stolte af de arbejdspladser, der er skabt, men det er langt under det antal, vi havde håbet på, siger han til ing.dk og fortsætter:

- Den danske bioteksektor stod rigtigt, rigtigt godt rustet i år 2000. Men mange af de selskaber og projekter, som skulle holdes i live med langsigtet støtte fra investorerne, har man simpelthen trukket stikket ud på.

Poul Houmann Andersen, professor i strategisk forretningsudvikling på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, konstaterer ligeledes, at biotek herhjemme har haft svært ved at leve op til forventningerne.

- Branchen er langt fra den størrelsesorden, som nogen troede, da vi talte om en pendant til Silicon Valley.

- Ikke mange af de løfter, som biotekiværksætterne kom med i starten af 1990'erne, er blevet indfriet, siger han til ing.dk.

Peter Nordkild fortæller, at investorerne generelt har tabt på deres investeringer i dansk biotek og sammenligner udviklingen med dotcom-boblen.

- Opfindelserne og udviklingstiden stod ikke altid mål med håbene, og på den måde blev der brændt mange penge af. Det har vi lært af på den hårde måde, siger han.

/ritzau/

Opdateret 14. oktober 2011 kl. 13:10

Det viser måske at Staten skal passe på med at satse på alt for specifikke områder, når den skal udpege sektorer som skal redde Danmark:

Fra det nyligt sammenstrikkede regeringsgrundlag:
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regerings...

"Derfor skal der udvikles grønne virksomheder. Blandt andet inden for energi, miljø-, og
bioteknologi" (Side 14)

"Strategien skal blandt andet afdække mulige
reguleringstiltag og initiativer, hvor den offentlige sektor kan understøtte udviklingen af
nye stærke eksportområder inden for f.eks. energi-, vand-, biotek-, miljø- og velfærdsteknologi." (Side 23)

"Det vil give dem et forspring i konkurrencen på de
nye grønne eksportmarkeder. Hvad enten det gælder"
(Side 27).

And so on...

Morten Thomassen

@Egon. Prøv lige at tjekke årstallet. År 2000 så det lovende ud, men stikket blev trukket på mange projekter. Hvem kom til magten år 2001? Det gjorde Anders Fogh Rasmussen. Han trak i øvrigt også stikket ud på vindmølle industrien. Den viste sig heldigvis at være lidt mere livskraftig, men kunne have set helt anderledes viril ud, hvis regeringen havde haft bare en smule ambitioner. Men det var der ingen grund til, der var jo højkonjunktur. Rettidig omhu, min bare....

Det er hundesvært at spå om hvilke sektorer, der bliver morgendagens danske successer.

BIO-tech floppede i forhold til forventnings-niveauet, og det er særdeles ærgerligt.

Den megen tale om at fremme den miljø-relaterede teknologi og om at skabe masser af eksportorienterede arbejdspladser i denne sektor er også vildt over-optimistisk ..

Realiteten er, at andre lande er lige så langt eller længere fremme på disse områder, så konkurrencen blive knivskarp - og demed bliver der ikke nogen imponerende netto-eksportindtjening til Danmark på disse områder.

Det er på tide at stoppe denne ide om 'økonomisk rentabel'. Det handler om at bestemme, hvad verden fremover skal benytte sig af af teknik og opdagelser. Fordi der ikke kan skabes omsætning, betyder det jo ikke, at teknologien ikke har stor værdi for samfundet fremadrettet. Bare fordi nogle penge veksler hænder, får tingene hverken mere eller mindre værdi. Der er ikke andet end brugsværdi at operere med - og så det faktum, at vi kan bruge vores tid på det ene eller andet.

Tobias Haahr Lorenzen

Problemet er jo det samme som med stamcelleforskningen, som vel også er en slags biotek, der startede i 90'erne (og al anden forskning generelt) - Det kræver meget lang tid at komme frem til et produktionsklart produkt. Der fortælles en masse om, hvad den pågældene gren kan bruges til, stamcelleforskningen kan fx føre til kød uden at dræbe dyr, men det tager meget lang tid at finde frem til hvordan det kan produceres hurtigt nok og at få fjernet alle bivirkninger - dette glemmer investorerne og 10 år efter at de har investeret, og stadig ikke fået profit ud af det, så de trækker stikket.
@Egon Maltzen hvis det derimod er det offentlige, der træffer disse beslutninger på et vidende grundlag selvfølgelig, og ikke bare fordi "det lyder grønt", så vil investeringerne af hensyn til også ønsket om at bibeholde arbejdspladser og deres noget større økonomiske baggrund, være i stand til at opretholde investeringerne i længere tid.

Det er en evigt tilbagevendende historie, at Danmark skal satse på "videnstunge" områder.

I slutfirserne skulle vi være verdens IT-forbillede. Senere skulle vi være kreative - spil, film og lign.

Relativt er biotek-floppet såmænd mindre end både IT og kreativitets floppene.

Vi er ikke særlig kloge, og har ikke særlig gode universiteter.

Det eneste udlandet kender os på, er HC Andersen og Muhammed-tegningerne.

Hvor mange guldmedaljer plejer Danmark at have med hjem fra OL ?

Hvorfor skulle vi - sammenlignet med befolkningstal - score bedre end ved OL ?

Vrøvl, Peter Hansen

Det er netop forventninger om rentabilitet, der sikrer produktudvikling og teknologiske fremskridt, da det er de private aktører, der skal fremskaffe kapitalen i den rette størrelsesorden, og ikke de offentlige kasser.

Forestil verden i dag, hvis det ikke var rentabilitet, der havde været drivkraften. Hvor lægemidler og produkter ville vi så ikke have haft.

Brian Pietersen

Mikael,

ja..det kan jeg godt forestille mig, det kunne have været en meget bedre verden.

der er så endnu for mange egoister, som skal bearbejdes kraftigt før det bliver mere positivt.

Brian Pedersen, det er denne latterlige tankegang, at folk kun gør noget, hvis de får penge for det - fremfor af nødvendighed og lyst. Sandheden er jo den, at det netop er indskrænkningen i værdiernes fordeling, der forhindrer mange i at kunne bidrage efter lyst og evne - foruden at det er en bizar tanke, at den enkelte virksomhedsleder skulle være bedre til at gennemskue efterspørgsel og behov end den idealistiske politiker.

Biotek er jo essensens af "fra forskning til faktura" at man kan styre en forskningsproces frem mod et forudbestem økonomiske mål ved hjælp af ingeniørværktøjer. Det er dømt til at misløkkes.