Telegram

Israel: Shalit viser tegn på underernæring

Frigiven israelsk soldat viser tegn på både underernæring og mangel på sollys. Det siger Israels militær.
Telegram
18. oktober 2011 kl. 16:30

Israels militær siger, at den unge israelske soldat Gilad Shalit, der tirsdag blev frigivet af palæstinenserne efter fem års fangenskab, viser tegn på underernæring.

Den 24-årige Shalit blev undersøgt på den israelske Tel Nof-luftbase, efter at han var blevet frigivet af Hamas-bevægelsen, der har holdt ham fangen i 1941 dage.

Militære kilder siger til det amerikanske nyhedsbureau AP, at Shalit er både viser tegn på underernæring og på ikke at have haft tilstrækkelig adgang til sollys under sit fangenskab.

Kilderne ønsker ikke at stå frem med navn.

Den unge soldat virkede svag, bleg og særdeles tynd i de tv-interviews med den unge soldat, der er blevet frigivet af israelsk militær.

Gilad Shalit blev løsladt som led i en aftale mellem Israel og Hamas om fangeudveksling. Som gengæld for at frigive Shalit, har Israel frigivet over 1000 palæstinensere, der har siddet i israelske fængsler.

Tidligt tirsdag blev Shalit bragt til Egypten fra Gaza i en firehjulstrækker fyldt med bevæbnede mænd, der i høj fart kørte ind over grænsen og satte ham af, hvorefter de vendte hurtigt tilbage til Gazastriben.

Gilad Shalit blev i 2006 bortført i Israel af en ukendt palæstinensisk gruppe fra Gaza. Hans tilfangetagelse anses for at være en af hovedårsagerne til, at Israel indledte en voldsom offensiv i Gazastriben få dage efter hans forsvinden.

/ritzau/AP

Opdateret 18. oktober 2011 kl. 16:40

Mansour Heydari

Jamen han kunne da ikke få mere mad end Gaza-folket, som har været under israelske blokade i ca. 3 år!

Og hvordan har de løsladte palæstinensere det?

På både DR1, DRUpdate og TV2 kunne man se den israelsk-vinklede vinkel på den her -ehm- nyhed. Desværre ogsåpå tysk ARD1 og på SVT1 som ellers plejer at være noget mere neutrale i deres nyheds-dækning af det her end de hjemlige medier.

Fint at Gilat Shalid er blevet løsladt :) - men hvad med de løsladte 477 palæstinensere. Hvordan mon de har det - som også en anden spurgte om. Og ja, Shilat er underernæret, da der stort ikke er noget mad i Gaza pga. Israels boykot af madvarer til Gaza. Og han har sikkert siddet i et hus hvor der ikke er så meget sol...

Det samme har de 477 pælæstinensere som er blevet løsladt i dag.

Hvorfor ingen har stillet spørgsmålstegn ved bytte-forholdet i denne her byttehandel forstår jeg altså ikke...

Heinrich R. Jørgensen

Det minder mig om en historie, fra dengang GW Bush og Dick Cheney havde overtager rorpinden USA...

De to herrer sidder på en restaurant, fordybet i samtale. En mand kommer ind ad døren, genkender de to, og synes det er utroligt, at en almindelig amerikaner kan møde to så magtfulde personer.

Manden siger goddag til de to, og deler kort sin betragtning med dem. Cheney er dog interesseret i at samtale med manden.

Cheney beder manden hjælpe dem angående en vanskelig beslutning, de skal træffe på rigets vegne. Manden er benovet, og ved ikke hvordan han kan hjælpe, men lytter til Cheney.

Jo, siger Cheney, det drejer sig om, at vi overvejer at invadere Irak. Synes det er en god idé? Det kan manden naturligvis ikke umiddelbart svare på, og slet ikke på det foreliggende grundlag. Han spørger derfor om flere oplysninger, bl.a. om de forventede tabstal.

Cheney kan oplyse, at det har strategerne allerede regnet på, og de kunne sige det temmeligt præcist. De regnede med, at tabstallene ville blive ca. 1 million irakere og én cykelmekaniker?

Én cykelmekaniker, spørger manden.

Hvorefter Cheney henvendt til Bush siger: "Der kan du se. Der er ingen der bekymrer sig om irakerne".

---

Om fortællingen er/var morsom, er tvivlsomt. Men den fiktive beretninger, rammer/rammede formodentligt tankegange ganske præcist.