Telegram

Økologiske køkkener koster 45 millioner

Det er ikke dyrere at drive økologiske køkkener, men omstilling af de offentlige køkkener til økologi koster
Telegram
10. oktober 2011 kl. 18:25

Det vil koste en statsstøtte på 45 millioner kroner i otte år at omstille alle de offentlige køkkener til kun at servere økologisk mad, sådan som fødevareminister Mette Gjerskov (S) vil gøre.

Det oplyser Økologisk Landsforening på baggrund af beregninger over, hvad sådan en økologisk omstilling er løbet op i nogle steder i København og i Albertslund.

- Selve driften vil ikke blive dyrere, idet det involverer en begrænsning af spild samt flere grøntsager og mindre kød i retterne. Men det koster noget at omstille sig, siger landsforeningens direktør, Paul Holmbeck.

Sådan en omlægning af statens, regionernes og kommunernes køkkener vil give et ekstra behov for omlægning til økologisk drift på 20.000 hektarer af Danmarks i alt 2,6 milliarder hektar landbrugsjord.

Det vil spare 30 millioner liter grundvand for forurening med pesticider, viser beregningerne, som landsforeningen har lavet i samarbejde med den selvejende institution Københavns Madhus.

- Kommunerne vil have en økonomisk tilskyndelse til at omlægge til økologiske køkkener, siger Paul Holmbeck.

- Det giver jo ingen mening, at kommunalbestyrelsen den ene dag lukker forurenede vandboringer og den anden dag bestiller fødevarer fra de selvsamme konventionelle landbrug, som er årsag til forureningen af grundvandet, siger Paul Holmbeck.

Omstillingsstøtten skal til i otte år, fordi ikke alle kommunerne ikke kan ventes at gennemføre omstilling det med det samme, siger direktøren.

- Ministerens udspil er glædeligt. Der har været alt for lidt aktivitet med økologisk omstilling i de senere år, siger Paul Holmbeck.

Han glæder sig også over, at der kommer mere eksport- og innovationsstøtte. Ministerens neddrosling af en gammel målsætning om at tredoble det økologiske landbrugsareal, skuffer ikke Økologisk Landsforening.

- Vi har aldrig været så optagede af den slags målsætninger, men mere af handling, siger Paul Holmbeck.

/ritzau/

Opdateret 10. oktober 2011 kl. 18:35

Der står i artiklen :

" Selve driften vil ikke blive dyrere, idet det involverer en begrænsning af spild samt flere grøntsager og mindre kød i retterne. Men det koster noget at omstille sig, siger landsforeningens direktør, Paul Holmbeck."

Samme begrænsning af spild og mndre kød ville altsåogså kunne gøre den nuværende konventionelle mad billigere ??

Hvis man vil sammenligne , så er det prisen pr kg økologisk råvare og prisen pr kg konventionel råvare, der skal sammenlignes ? Så på dette punkt er økologernes prissammenligneing snydsk.

den sparede grundvandsforurening er et anderledes interessant argument - så når det argument er checket og bekræftet af en uafhængig ekspert , så er det bare at gå igang.

Dan Johannesson

Det er blot at smide 167 bomber af 269.000 kroner stykket i Libyen, så er de køkkener købt og betalt. :) No problemo.

Dan Johannesson

Jeg mente 167 bomber MINDRE, naturligvis ;)

Ja, det er 5,6 millioner om året, det lyder ikke voldsomt.

jeg er ikke sikker på, at jeg længere vil gide at spise i kantinen, hvis den omlægning gennemføres. Jeg går mere op i dyrevelfærd end i økologi.

De omkostninger amortiseres hurtigt gennem reducering af pesticid- og tilsætningsstoffremkaldte sygdomme (som koster samfundet penge at behandle).

Økologi -- ingen vej udenom den. Det må enhver forstå...

tro i ikke bare at meget af den økologi bliver købet i udlandet hvor det er billiger, vi undersøgte i vors børnehave med mad ordning der var et sted vi spurgte de sagde at de havde 75 % økologisk af alle vars de sente ud, da vi så spurgte om det var Dansk sage de nej det er fordyrt det er fra udlandet næsten alle vores vare.
PS der bliv ingen mad ordning heldig vis for min dreng skal ikke have mad fra udlandet

Nis Jørgensen

Til artiklen:

Danmarks landbrugsareal er på ca 2,6 MILLIONER hektar, ikke 2,6 MILLIARDER. De 20.000 hektar (som jeg går ud fra er korrekte) er dermed knap 1% af vores landbrugsareal.

Det er derudover ikke klart om der er tale om 45 mio kroner over 8 år, eller 45 mio om året i 8 år. Mit bud er at der er tale om det sidste.

Til Kaare:

Hvis man ikke stiller krav om andet, vil en stor del af varerne være udenlandske, om de så er økologiske eller ej. Hvis man stiller krav om det - og er klar til at betale - kan man formodentlig få det som man vil. Men man må så indstille sig på at spise efter årstiderne. Hvad er det for øvrigt der er så forfærdeligt ved fx tyskproducerede grøntsager?

jeg er klar til at betale, jeg var en af den som stemte i mod, heller betele 20 kr om dagen for at barnet for ordenlig mad fren for 15 kr, og vi er lige gladen med hvad de får, men jeg er nok en af de få her i landet, eller kunde de ikke blive ved med at der kom alle de vare fra udlandet her til, fyldt med dvs,

Forstå ganske enkelt ikke hvad et økologisk køkken er, udover at råvarerne er økologiske.

Så hvad er det der forårsager en speciel ekstra støtteudgift til økologisk drift andet end råvareprisen?

Tine Sørensen

@ Jens Høybye

Det synes bla. at være fordi omlægning af landbrug til økologi regnes ind alene som en udgift for at etablere disse køkkener. Men den omstilling må kunne lægges på og trækkes fra rigtig mange forskellige steder. Ikke kun på disse køkkener. Og hvad gevinsten for omlægningen til økologisk landbrug for os alle sammen vil være på længere sigt, synes ikke rigtig at figurere som tal....

Tine Sørensen

Det forekommer mig, at nogen må have en interesse i, at få det til at lyde dyrt med disse køkkener....

Tine Sørensen

Måske er det, der bliver sagt, i virkeligheden, at nogle landmænd skal have 45 millioner (- om året i 8 år? - eller fordelt over 8 år?) - for at omlægge til økologi.

@ Tine Sørensen

Det jeg ikke forstår i artiklen er, at økologiske landbrug og gartnerier m. m. i forvejen får det der hedder støtte jfr. enkelbetaling (populært kaldet hektarstøtte). Denne støtte gives ud fra et fast- og prisfastlagt skema omkring specifikt produktion af økologiske produkter, og kun det, uanset salgsprisen af slutproduktet.

Så hvad er de 45 mill. kr. konkret for noget?, når økologien i forvejen får støtte, enda lidt mere end ved konventunelt produktion.

Tine Sørensen

Det kunne være super-interessant at få uddybet.
Hvis det fx handler om, at kvaliteten af den mad, der produceres i de offentlige køkkener - ud over at blive økologisk - også vil blive bedre, så er det værd at betale for. Jeg har arbejdet på ældre-institutioner, hvor en del af jobbet var at genopvarme og servere mad fra offentlige køkkener. Der var det komplet ligegyldigt af hvilken kvalitet råvarerne var, fordi maden blev dræbt af genopvarmninger, som skulle forhindre at der var bakterier i maden. Stendøde kalvestege, - højtbesunget søndagsmad, og dyr mad. Men komplet spoleret af processen.
Dér er der brug for seriøse omstillinger.

@ Tine Sørensen

Jeg har absolut ikke noget imod de 45 mill. kr., men jeg forstår ikke hvorfor artiklen ikke konkret begrunder hvorfor det koster ekstra at omstille til økologi, når artiklen jo netop samtidig beskriver, at det ikke er dyrere driftmæssigt at bruge økologiske produkter.

Hvad er artiklens ærinde ved at oplyse om en nødvendihed af støtte, hvis offentlige køkkener ønsker at bruge økologiske produkter, der også efter min mening ville være naturlige, og ikke driftmæssigt er dyrere?

Gryder, potter og pander er vel for pokker de samme, hvad enten det er økologiske eller konventionelle produkter, der skal tilberedes?

Tine Sørensen

@ Jens Høybye

Enig.

Den slags information og nyheder kan kun skade det økologiske landbruget. Ondsinnet journalistik...

John Vedsegaard

Økologi er noget opreklameret pladder.

Det er den mest sikre måde at komme af med så mange penge som muligt, uden at få noget for dem.
Der er ingen smagsforskel, det er ikke sundere, det er dyrere.

Staten skal ikke blande sig i hvad vi spiser, herunder ikke ved at lægge afgifter på noget de tror er usundt, for eksempel de fattigste medisterpølse.

Noget personlig frihed må der vel være tilbage.

De 45 millioner kan man så passende udlodde blandt de fattigste Danskere, så er der da 45 der får noget ud af det.

@ John Vedsegaard

Joda, og planeten Gaia/Tellus kan vi godt klare os foruden?!?

Tine Sørensen

- Ja, og rent grundvand er sgu da også noget opreklameret pjat....