Telegram

Privatklinik fjerner bryster på 15-årig

Sundhedsminister vil have undersøgt, om privatklinik handlede forsvarligt, da den fjernede 15-åriges bryster.
Telegram
14. oktober 2011 kl. 19:45

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har bedt Sundhedsstyrelsen undersøge, om privathospitalet H.C. Andersen-klinikken i Odense handlede forsvarligt, da klinikken fjernede en 15-årig piges bryster.

Først når Sundhedsstyrelsen er færdig med sin undersøgelse, vil ministeren tage stilling til om, der skal ske lovændringer.

Klinikken fjernede i sommer brysterne på en 15-årig pige, der føler sig som en dreng.

Kun personer over 18 år kan komme i betragtning til en operation, og først når vedkommende er fyldt 21 år og har gennemgået flere års undersøgelse og psykologiske rest på Sexologisk Klinik, kan en operation komme på tale.

En dansk gynækolog, som den 15-årige Caspian fik anbefalet af andre transkønnede, udskrev mandlige kønshormoner til Caspian i foråret efter en enkelt konsultation.

Tre måneder senere valgte Caspian med sine forældres opbakning at få fjernet brysterne på H.C. Andersen-klinikken.

Sundhedsministeren forstår godt, at man kan undre over, om det er forsvarligt at bortoperere en 15-årig piges bryster med begrundelse i kønsidentitet.

- Sundhedsstyrelsen ser nu på, om indgrebet er i overensstemmelse med pligt efter loven til at vise "omhu og samvittighedsfuldhed". Jeg kan naturligvis ikke foregribe resultatet af denne vurdering, skriver ministeren i en mail til DR Nyheder.

Det er Jens Pilegaard, kirurg og direktør på H.C. Andersen-klinikken, der foretog brystreduktionen.

Til Dagens Medicin siger han, at han forstår kritikken, og at han godt vidste, at han bevægede sig i et minefelt.

- Jeg følte mig overbevist af forældrene og patienten om, at det var rigtigt. Det var derfor, jeg foretog indgrebet. Jeg er sikker på, at patienten er blevet mere lykkelig efter operationen, siger han.

Han har ikke tidligere fjernet brysterne på så unge piger, men har flere gange fjernet bryster på kvinder over 18 år, som har følt sig transkønnede.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det ikke direkte ulovligt at fjerne brysterne på en 15-årig pige, der gerne vil være en dreng.

Det er heller ikke ulovligt at udskrive kønshormoner til en 15-årig pige, der gerne vil være en dreng.

Men Sundhedsstyrelsen understreger, at en læge til en hver tid skal udvise "omhu og samvittighedsfuldhed" i enhver given behandling, og hvis man betragter operationen som kosmetisk, er det klart ulovligt, siger Anne Mette Dons, overlæge og chef for tilsyn i Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Opdateret 14. oktober 2011 kl. 19:55

De rejser bare til Bangkok i stedet...forbud med omtanke, og hvor det giver mening.

Mona Blenstrup

Jeg er noget rystet over, at man kan foretage så drastiske indgreb på så ungt et menneske.

Under 18 år må man ikke få foretaget piercinger, tatorveringer og erhverve kørekort.

I mine øjne småting sammelignet med dette meget drastiske skridt.

Sandt Mona, det er lidt vildt, men de skal have hjælp, ikke forbud.

Jørgen Larsen

Hjælp med hvad Jesper Wendt?

Forhuden på drenge og bryster på piger - enten tillader vi disse sexuelle lemlæstelser af børn og alt det som følger i kølvandet eller ikke.

Tobias Haahr Lorenzen

Skulle mene at der er en HVIS forskel på at fjerne forhuden og at fjerne brysterne.

Hvis der ikke er nogen af jer her på debatten der er transkønnede, kan I så sætte jer ind i problemstillingen set fra det unge menneskes side?

Læs artiklen her for at blive lidt klogere på sagen:
http://jp.dk/indland/article2577920.ece

Tove Andersen, vi taler om et 15-årigt barn, der dårligt nok kan have erfaringer med kønnede problematikker. Det forekommer mig stærkt problematisk, at folk tager så let på et grundlæggende eksistentielt spørgsmål. Problematikken havde været anderledes, hvis der var tale om hermafroditisme, men der er der øjensynligt ikke, og hele spørgsmålet om kønsidentitet bør derfor udskydes, til vedkommende barn har haft anledning til at danne en sådan.

Heinrich R. Jørgensen

Der er bizart, at der er rigide regler, der skal forsøge at hindre umyndige i at blive kropsligt skamferet/modificeret, der tillader bl.a.. omskæring af drenge. Forbyd dog mulighederne for, at børn og unge lemlæstes af deres værger.

At det har som konsekvens, at transkønnede må vente til de bliver 18 år med at få foretaget indgreb, er et relativt meget mindre onde.

Oliver Wollenberg Christensen

@Heinrich: Nej. For en transkønnet er det psykisk tortur at være fanget i den krop, de ikke betragter som rigtig.

Mange ftm (female to male) transkønnede væmmedes rent faktisk ved deres bryster, ligesom mtf (male to female) tit væmmedes ved deres penis, fordi de ikke ser det som del af deres rigtige jeg.
Transkønnethed forsvinder ikke med alderen, det er ikke noget man "vokser ud af". Men igen, at beskæftige sig med hele problemstillingen først, gør det lidt nemmere at diskutere med.

@Peter Hansen.

Den unge mands forældre har godkendt operationen. De har været vidne til hans lidelser som pige og har hjulpet ham.

Vi der ikke er transkønnede kan ikke sætte os ind i hvad det vil sige at være i den forkerte krop, så derfor vil jeg opfordre jer til at læse hvad min gode veninde Irene Haffner skriver om at være transkønnet: http://www.irenehaffner.dk/23373894.

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/ECE1422752/transforening-bifald...

Heinrich R. Jørgensen

Oliver Wollenberg Christensen:
"For en transkønnet er det psykisk tortur at være fanget i den krop, de ikke betragter som rigtig."

Det betvivler jeg ikke.

Jeg forsøger blot at forholde mig pragmatisk til det forhold, at der er mange børn og unge der udsættes for overgreb (i nogle tilfælde tortur-lignende), i de år hvor de er umyndige, af deres værger. Det uvæsen mener jeg bør bekæmpes meget, meget kraftigt.

Hvis det som en praktiske konsekvens betyder, at transkønnede må lide i nogle år, er det selvfølgeligt begrædeligt.

@Heinrich

For en gang skyld er jeg ikke enig med dig.

Det er to forskellige problemstillinger du skriver om og jeg tror ikke at det er muligt at forholde sig pragmatisk til transkønnedes problemer med at være fanget i den forkerte krop.

Men læs hvad Irene selv mener om sagen.

I et samfund, hvor det biologiske køn stadig mere afsløres som en sociologisk konstruktion, er det svært at placere det transkønnede aspekt. Det kommer ligefrem til at virke reaktionært.

Heinrich R. Jørgensen

Tove,

jeg er heller ikke begejstret for min nyfundne pragmatisme, men jeg mener Martin Kaarup rammer sømmet rent, i hans korte kommentar.

Det er vanskeligt helhjertet at tilslutte sig princippet om den personlige friheds ukrænkelighed, når det gælder personer der faktuelt er ufrie. Her umyndige.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Christensen skriver:

"For en transkønnet er det psykisk tortur at være fanget i den krop, de ikke betragter som rigtig."

Dette er i alvorlig grad misbrug af torturbegrebet. Der er ikke nogen, der har torteret den unge kvinde, hverken psykisk eller fysisk.

At vedkommende har et identitetsproblem, har intet som helst med tortur at gøre.

Hans Jørgen Lassen

At nogle kvinder mener, at de har for store eller for små bryster, bagdele eller lår, er heller ikke psykisk tortur.

Hvad det er, skal jeg ikke kunne sige.

Jeg ville dog nok mene, at kirurgi ikke er løsningen på ret mange personlige problemer. Men at man mere eller mindre må lære at acceptere sig selv, sådan som man nu engang er.

En kvinde, der bliver lavet til mand, bliver nu engang alligevel aldrig en rigtig mand. Inderst inde vil det alligevel sidde i hovedet, selv om det ikke længere sidder i brysterne.

Hans Jørgen Lassen

Gad vide, om disse forældre hellere ville have haft en dreng end en pige?

Hans Jørgen Lassen

Muligvis er dette tilfælde et skoleeksempel på den moderne indstilling til tilværelsen, den ultraliberatistiske narcissisme, hvor enhver er sin egen lykkes smed. Hvor man ikke er tilfreds med, hvem eller hvad man er, men drives af en forestilling om, hvad man burde være og kan blive.

Og når det er muligt, ja, så bliver det jo gjort. Fagre nye verden!

Hans Jørgen Lassen

"fanget i den forkerte krop"???

Det er jo altså ens egen krop og ikke nogen som helst andens, så det er den helt rigtige krop. Og der er ikke nogen, som har proppet en ind i den.

At man så ikke bryder sig om sin rigtige krop, er jo en kedelig sag. Men løsningen er næppe et eller flere kirurgiske indgreb.

Problemet er snarere eksistentielt eller psykisk, og den slags problemer kan ikke løses med kosmetiske operationer.

Tine Sørensen

Det er da utroligt, så skråsikkert det vurderes.
At vores oplevelse af normalitet skal have lov at tyranisere individuelle menneskers følelse af, hvem de selv er - og kan leve med at være.....
At vi er parate til at presse helt unge mennesker til selvmordets rand i den skæbnesvange proces, det er, at finde og acceptere sin egen identitet.
----
At være sig selv kan på mange måder være en uopnåelig utopi, efter standarden....

Vibeke Nielsen

Hvis I nu prøver at spole det gamle kassettebånd tilbage til da i selv var teenagere, tror jeg ikke at svaret på, hvad der er rigtigt og forkert i denne sag, bliver så enkelt længere. Hverken for jer, der mener, at det er en strålende idé at fjerne teenageres bryster eller jer, der ensidigt fordømmer det.

Alle i puberteten oplever deres nye voksenkrop som fremmed. Også alle, der ikke er transkønnede. Hvordan denne oplevelse af fremmedhed tolkes er ikke blot op til teenageren, men også afhængig af personens omgivelser.

Hvis man vokser op i en kultur, hvor kønsstereotype opfattelser stortrives, så vil man efter min bedste overbevisning være mere tilbøjelig til at opleve sig selv som et andet køn, hvis man afviger en smule fra den stereotyp, der er tilskrevet ens fysiske krop. Man vil i det hele taget være mere tilbøjelig til at få en krise i puberteten. Uanset hvilket køn man føler sig som.

Det bliver ikke bedre af, at der er organisationer, der kæmper for, at der skal være så mange som muligt af "deres slags". I dette tilfælde transorganisationer. Eller nemmere af, at der er en hel industri af kirurger, der hellere end gerne vil tjene penge på at fjerne eller ændre på denne fremmedoplevelse ved at foretage fysiske indgreb.

Omvendt bliver det heller ikke bedre af, at der er en folkestemning som fortæller en, at man pinedød skal føle sig som stereotypen og bare har at rette ind og - i dette tilfælde - opføre sig som en rigtig pige og glæde sig over den krop, man er fremmed for.

Bravo, Vibeke Nielsen; men det går endnu videre - hvor hvordan ved man, hvordan det føles af være hhv. dreng eller pige? Man ved vel kun, hvad det vil sige at være én selv - og kun ved at sammenligne sig med andre, kan man danne sig en idé om, hvorvidt man skulle afvige i en eller anden grad. Jeg skal gerne indrømme, at jeg har svært ved at forstå en transidentitet, jeg er i dén grad glad for at være en mand, der kan lide andre mænd. Behovet for at leve op til kønsklichêer bliver ikke mere udtalt end hos transvestitter og transseksuelle, forekommer det mig.

Hans Jørgen Lassen

Hvad er man afskåret fra her i livet, fordi man har bryster?

Man kan da gøre præcis det samme, som hvis man ikke havde bryster.

Man kan spille fodbold, håndbold, dyrke cykling eller boksning, spille skak, studere filosofi, have sex med hvilket køn man måtte ønske, bage økologisk rugbrød, samle frimærker, bestige Himalaya , blive læge, højesteretsdommer, statsminister og så videre.

Det er en meget rigid opfattelse af køn, at man af kromosomale og heraf følgende brystmæssige grunde skulle være personligt indskrænket. Jeg troede egentlig, at den opfattelse var forladt en gang i forrige årtusind.

Tine Sørensen

Se Rainer Werner Fassbinders film "Et år med 13 måner". Den fortæller en transseksuels historie, så man virkelig forstår.

Hans Jørgen Lassen

Forstår hvad?

At bryster er en hindring for leve et udmærket liv med fodbold, håndbold, cykling, boksning, skak, filosofi, sex, bagning, frimærkesamling, bjergbestigning, lægepraksis, domsvirksomhed, politik?

Hans Jørgen Lassen

Rettelse, jeg skrev:

"Man kan da gøre præcis det samme, som hvis man ikke havde bryster."

Det er forkert eller dog misvisende. Man kan gøre mere. Man kan amme et barn. Det må være en fantastisk smuk oplevelse.

Karen von Sydow

Uha,
det er i den grad skæmmende at læse ovenstående uhyrlige, reaktionære indlæg krydret med en ordnetlig omgang biologisk determinisme.

Før i tiden var transkønnede og transseksuelles eneste udvej: selvmord; og ved at læse nogle af mine meddebattørers indlæg, får man den tanke, at sådan må det nødvendigvis være (igen) for almenvældets skyld.

Man fødes hverken som mand eller kvinde, det er noget man bliver, og i den voksende erkendelse samt en teknologisk kapabel og moderne civiliseret verden, er der INGEN saglig grund til, at mennesker med denne psykoseksuelle identitet ikke skal hjælpes.

Vi taler i sager som disse om et meget, meget lille antal personer - det er ikke hverdagskost, at unger piger og drenge væmmes ved deres kønsdele - og skal der virkelig ikke være rum og plads til at hjælpe disse individer? Jo, selvfølgelig skal der det,

og,
hold jer for gode til at komme med tatoverings- og kørekorteksempler. Det er simpelthen for lavt.

Hans Jørgen Lassen

Karen siger dette notoriske sludder:

"Man fødes hverken som mand eller kvinde"

Gu, gør man da så. Jeg husker tydeligt, da min søn blev født, og hans moder så ham for første gang. Hun udbrød spontant: "Nej, en lille dreng!"

Og det var en lille dreng, uanset hvad Karen måtte have af ideologiske griller.

Ja, nu er han ikke længere en lille dreng, men næsten lige så stor som sin far.

Karen von Sydow

Hans Jørgen,
helt ærligt.

Prøv engang lige at hæve abstraktionsniveauet i forhold til vores tegn på kroppen. Selvfølgelig fødes vi ikke som biologisk neutrale/tomme.

Sider