Telegram

Salafister frister ikke Tingbjergs unge

Gruppen Kaldet til Islam er fåtallig og møder ingen opbakning blandt Tingbjergs unge, siger skoleleder.
Telegram
18. oktober 2011 kl. 11:58

De meget omtalte salafister, gruppen Kaldet til Islam, der ønsker et opgør med demokratiet og prædiker sharialovgivning, består af kun 7-9 ekstreme personer, der ikke møder opbakning hos Tingbjergs unge.

Det siger skoleleder på Tingbjergs Heldagsskole, Joy Frimann Hansen.

- Det er ikke mit indtryk, at det på nogen måde tiltaler de unge i Tingbjerg.

- Tværtimod synes flere af de unge, at de her ekstreme individer er lidt mærkelige, siger hun.

Gruppen Kaldet til Islam har bebudet, at den vil indføre såkaldte sharia-zoner og patruljere disse døgnet rundt.

Og det bliver altså med Tingbjerg som udgangspunkt.

I sharia-zonerne skal der tages fat i folk, der drikker, spiller, går på diskotek og andet, som ifølge salafisterne strider mod islam.

Hos Københavns Kommune har man særligt fokus på, at netop de unge ikke fristes af og involveres i de ekstreme grupper.

Her har man oprettet antiradikaliseringsenheden, Vink, der siden folketingsvalget i september har sat ind i forhold til gruppen Kaldet til Islam.

- Arbejdet er godt i gang. Vi skal sætte ind for at sikre, at de unge ikke føler sig tiltrukket af det her miljø.

Det siger Anna Mee Allerslev (R), der er borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

Borgmesteren understreger samtidig, at situationen skal tages alvorligt, men ikke pustes op.

- Det er en ekstrem, men meget lille gruppe. Derfor er det vigtigt, at vi ikke taler problemet op. Dels politisk, fordi gruppen ikke skal have den ære, men også fordi det kan gøre kommunens arbejde sværere ude i området, siger hun.

Netop i forbindelse med folketingsvalget opfordrede Kaldet til Islam herboende muslimer til ikke at troppe op ved stemmeurnerne.

Men ifølge skoleleder Joy Frimann Hansen mødte de heller ikke dengang synderlig opbakning.

- Jeg snakkede dengang med Kaldet til Islam og tidligere elever, der har fået stemmeret. De havde alle været inde og stemme og var på ingen måde tiltalt af budskaberne fra gruppen, siger hun.

/ritzau/

Opdateret 18. oktober 2011 kl. 12:10

Flemming Nielsen

Hvordan kan en så lille flok fæhoveder, overhovedet komme til, at skylde aviserne en stor tak for reklamme omtalen.

Hvis de her mennesker får støtte fra det offentlige og vil patruljere døgnet rundt er der jo reelt tale om, at de ikke står til rdåghed for arbejdsmarkedet...

Og tænk at cirka 10 personer kan afstedkomme så stor ballade...

Ja pressen må vel synes, at det er meget synd for Dansk Folkeparti, at de gik 3 mandater tilbage ved valget, siden de mener, at det er værd at bruge så meget spalteplads på nogle Johovas Vidner agtige folk i lange kjoler, der render rundt og banker forgæves på folks døre. Eller er det bare den sædvanlige sensationstrang, der gør sig gældende igen?

Hvis det lykkes for 'Kaldet til Islam' at sørge for, at nogle unge mennesker ikke drikker sig fulde og opfører sig tosset, så er det vel noget, konservative mennesker i Danmark (bl.a. De Konservative og DF) burde støtte...

Morten Lodberg

En flok radikale tosser der får for meget opmærksomhed. Husker vel at det var Salafister der myrdede Vittorio Arrigoni.

Hvordan kan en så lille gruppe.....På samme måde som disse moderne 'bander' kan. De er også gerne en lille flok 7-9 mennesker nede på hjørnet, der får alt alt alt alt alt for megen omtale. Det er nærmest medierne der skaber dem.

Niels Martin Madsen

hmm... tænker at problemet ikke ligger hos avisen, men snarere hos læserne, som efterhånden ikke kan kende nyheder, når det rammer dem i hovedet.

Der er mange interessante perspektiver i den her historie, og ligeså mange grunde til, at vi bør vide noget om det. Parallelsamfund, skadelige eller ikke skadelige, er interessante at studere. Ekstremisme bør altid komme frem i lyset - for det trives bedst uden for det. Måske færdes de her mennesker ikke i jeres område, men det gør det ikke til ikke-nyheder.

Hvis en gruppe mennesker ønsker, og aktivt arbejder for, at skabe et parallelsamfund, hvor religiøse overbevisninger skal være styrende retslig praksis, så skal det i den grad frem i lyset.

Problemet er lidt mediedækningens attitude, hvor man 'debatterer' gruppens kulturberigende forslag.

Lad os kort slå fast, at folk der driver rundt på må og få i deres lokalkvarter og uautoriseret af andre end egen indbildskhed lege politimand for at stive sit ego - under påkaldelse af et eller andet had/fornærmethedsdrevet taber-gude-billede - bør være hjemfalden til mindst fysisk tilbageholdelse og en eller anden form for 'pædagogik' indtil videre.
Det gælder for KKK i USA. Det gælder for den mystiske krampe, som kaldes 'islam i DK'.
Med grinende bøller der 'bruger deres ytringsfrihed' i front. Giv dem fodlænker - det er deres egen medicin i sin mildeste form.
.