Telegram

Thor Möger Pedersen varsler lavere skat

Den nye, unge folkesocialistiske skatteminister lægger ud med at love markant mindre skat på arbejde.
Telegram
3. oktober 2011 kl. 11:03

Millionnærskattten og bankskatten er foreløbig gravet ned, men alligevel er den nye SF-skatteminister, Thor Möger Pedersen stolt og glad ved udsigten til sin kommende opgave.

- Denne regering stiller sig i spidsen for at gennemføre en meget ambitiøs skattereform, som både sænker skatten markant på arbejde og sikrer en rimelig social balance og som er fuldt finansieret, siger han.

- Det er tre ting, man ikke har været vant til de sidste 10 år. Og det har vi sat os for at gøre, siger den kun 26-årige Thor Möger Pedersen, Danmarks hidtil yngste minister.

Derefter sætter han sig ind i en af de store ministerbiler for at køre fra Statsministeriet til dronningen på Amalienborg.

Skattereformen er en af de endnu ikke nedhøvlede knaster efter regeringsforhandlingerne mellem De Radikale på den ene side og Socialdemokraterne og SF på den anden.

Allerede søndag forudså SF-formand Villy Søvndal, at der kommer slagsmål i trepartiregeringen.

- Men vi er fulde af fortrøstning på, at vi kan lande en skattereform, sagde han.

Ny skat til millionærer og på banker var et af valgløfterne hos SF og Socialdemokraterne.

Men De Radikale fik foreløbig fjernet de nye skatter under regeringsforhandlingerne, der har stået på siden valget den 15. september. Idéerne kan indgå i arbejdet med en skattereform.

SF og Socialdemokraterne har ikke stemmer nok bag forslaget om millionærskat og bankskat.

Begge partier gik tilbage ved valget. Den nye skatteminister, Thor Möger Pedersen, blev slet ikke valgt til Folketinget, men fik kun 684 personlige stemmer.

/ritzau/

Opdateret 3. oktober 2011 kl. 13:02

olivier goulin

Særdeles usædvanlige og nye toner fra SF's mund.

De Konservative har fået en god forbundsfælde i den nye SF-minister.

Der er ikke noget, der er sig selv længere i det politiske landskab. Der er vendt op og ned på himmel og hav, bjerge og dale.

Ikke noget at sige til, hvis man er lidt ideologisk desorienteret efterhånden.

Men søde toner, uanset fra hvilken mund.

/O

Rart at se socialdemokratiet fortsætter den gode trend med skattelettelser til det arbejdende folk.

Karen von Sydow

Så sandt.

Financieringen af velfærdssamfundet skal i større grad findes ved fx beskatning af opsparing og produktionsfaktorer (formue, bolig, jord etc.) og ikke lønindkomst.

Positivt også SF har fundet ud af det.

Det er faktisk ret epokegørende med Thors udtalelser ---- er der nu virkelig bred politisk erkendelse af, at man er nød til at løsne indkomstskatteskruen for at få folk til at give den en ekstra skalle ?
Det ser sådan ud ---- meget glædeligt......

Hvordan SF så vil forklare sit bagland, at man er løbet væk fra sit valggrundlag er en helt anden historie......

Michael Skaarup

fint med at tænke skat anerledes. Jeg forstår ikke hvorfor millionærer skal rammes yderligt, udover smbolværdien i udsagnet.
At være rig, er vel ikke det samme som at være asocial, og derfor så skal "straffes" af andres mindreværd.

lad nu personskatte procenten (for arbejde? - virkeligt solidarisk med dem udenfor arbejdsmarkedet) falder som foreslået, og find finansieringen i de skattehuller, der gør at f.eks. Q8 ikke betaler skat i Danmark.

ps Hvorfor er EL, ikke med i regeringsgrundlaget, især når Johanne Schmidt-Nielsen fik allerflest stemmer.,??

Carsten Madsen

Karen Von Sydow :

At beskatte formue vil være at skyde sig selv i foden - på nul komma fem kan folk med væsentlige formuer flytte den til udlandet - kapitalen er meget mobil.

Herunder så kan folk med væsentlige formuer bosætte sig efter den laveste skat.

Så bolig - ja -

Landsbrugsjord - nej - for der betaler de alt for meget i forvejen - den skal falde væsentligt hvis landbruget som erhverv skal have en chance for at overleve i Danmark og dermed 200.000 arbejdspladser.

Synd. Havde håbet på at den økonomiske ideologi faldt med højrefløjen..

Karen Von Sydow :
Skat på opsparing ???

Det skal da nok få folk til at opføre sig økonomisk uforsvarligt.
Det rigtige er at beskatte forbrug.

Men dejligt at se at SF pludseligt tager betegnelsen arbejderparti alvorligt.

Det er bizart, at det eneste, folk ikke vil betale for, er det fælles samfund. Også bizart, at folk har flere penge end nogensinde, men alligevel synes, at de trænger til flere.

"Det er faktisk ret epokegørende med Thors udtalelser –- er der nu virkelig bred politisk erkendelse af, at man er nød til at løsne indkomstskatteskruen for at få folk til at give den en ekstra skalle ?"

Der er en omsiggribende politisk holdning (ikke viden) om at reduceret skat vil resultere i et øget arbejdsudbud. Og der er flere problemer forbundet hermed, bl.a.:

1) Det er ikke evident at reduceret skat vil afstedkomme øget arbejdsudbud (gulerodseffekten); istedet vil der være gode muligheder for at reduceret beskatning betyder at folk arbejder mindre og opretholder den samme nettoøkonomi, inklusive øget fritid (hængekøjeeffekten). Eller arbejder tilsvarende og høster en mindre nettogevinst sfa. skattereduktionen. De allerfleste metastudier af skat fortæller mig bekendt at gulerods- og hængekøjeeffekterne traditionelt udligner hinanden.

2) Den megen fokus på reduktion af skat på arbejdsindskomst tager udgangspunkt i en forestilling om at øget udbud af arbejdskraft i sig selv vil afstedkomme øget efterspørgsel på samme - altså en ligevægtsforestilling. Denne forestilling er imidlertid svært kontroversiel og fungerer i bedste fald med betydelig latens, hvilket betyder at en økonomisk styring efter ligevægtsprincippet kalkulerer med et betydeligt niveau af arbejdsløse som driver i 'systemet' (nemlig de arbejdsløse, som skal bidrage til løntilbageholdenhed blandt arbejdstagere, hvilket vil øge produktionsejernes merværdi og derigennem bidrage til udbygning af produktionen). Et sådant system er både socialt og moralsk uantageligt samt økonomisk urentabelt.

Karen von Sydow

Carsten og Egon,
ja.

Skat på opsparing.

Opsparing, som jeg ser det, kan dækker over mange former; fx stor formue og pensioner. Mange lande har eksempelvis en formueskat.

Hvis du flytter din formue til udlandet, ja så bliver du stadig beskattet efter danske regler - herfor bliver du nødt til at forlade landet.

Lavere skatter! Rulle diverse områder tilbage!
Rådighed/arbejdsmarkedet?
Det blev til et halvt år. Mod to år! For dårligt/utroverdigt?
Efterlønen, heller ikke her forholder de sig til det , de gik til valg på?
Trist!
Gad vide om de formår noget af det de gik til valg på.

Den nye skatteministers udtalelse tager udgangspunkt i en klassisk borgerlig opfattelse af økonomien, nemlig den, at hvis man sænker skatten på arbejde, så vil folk automatisk arbejde mere. F.eks. være mere villige til at tage over-arbejde mm. Men sådan fungerer virkeligheden altså ikke; den fungerer præcist på den måde som Peter Jensen er inde på.

Og så tager den nye skatteminister fra SFs! side også udgangspunkt i den klassiske borgerlige opfattelse, at personskatterne er for høje, og skal ned.
Ganske enkelt fordi at det medfører at folk fra andre lande ikke gider slå sig ned her i landet, fordi de skal betale cirka 40%-60% i skatten af den sidst tjente krone. Dette er en en total misforståelse, thi hvis man kigger på hvor stor en andel sociale bidrag, man f.eks. betaler i Tyskland, Belgien, USA eller Italien, så har arbejderne i de her lande cirka det samme tilbage i kro. og ører (eller euro og dollars) når de sociale bidrag tælles med.

Og nej, flere skal aldeles ikke arbejde mere; de mennesker som nu står udenfor arbejdsmarkedet skal ind på arbejdsmarkedet. Og hvis man virkelig vil gøre noget ved det afskaffede man løntilskudsjobbene og lavede dem om til rigtige officielle jobs.

Der mangler mennesker på det danske arbejdsmarked. Det er bare højt kvalificerede personer, der mangler, hvilket er stillinger der på den korte bane kun kan besættes, hvis det sker via indvandring eller projektansættelser af udlændinge.

Det er fint nok at have en holdning til at arbejdsløse skal opkvalificeres, det kan bare sjældent gøres hurtigt nok når vi taler om de job, hvor de ledige stillinger findes. I den sammenhæng giver det god mening at se på indkomstskat da det er det primære konkurrence-parameter vi har at gøre med når vi skal tiltrække højt kvalificerede udlændinge.

Line Trasborg:
I den privatøkonomiske sfære er det formentligt lønniveauet som er den primære konkurrenceparameter, og dernæst beskatning af indkomst. Men udenfor denne sfære findes en lang række variabler som med forskellig tyngde påvirker migration, også når denne sker iht. et erhvervsvalg. Social stabilitet, social sikring, god infrastruktur, lav magtdistance, begrænset bureaukrati, gode netværkskonditioner, en velfungerende institutionsverden osv. osv. osv. Man gør regning uden værter, hvis man i iveren efter kompleksitetsreduktion og/eller ideologisk reproduktion tilskriver f.eks. indkomstskat en ganske afgørende betydning.

Karen von Sydow

Idéen om, at 1 arbejdsløs er 1 for meget fungerer (desværre) kun i et planøkonomisk system, der ikke opererer med omkostning og lønpres.

Der er derfor det hander om at få genindført en værdig arbejdsmarkedspolitik, der klart tilsiger, at det ikke er den arbejdsløses skyld. Med den nye ABF-regering ser det lovende ud.

Logikken ligger vel bare i, at EL, SF og S ikke fik 90 mandater, men til gengæld har udvist, at det er muligt at lave et regeringsgrundlag, som selv en skatteminister må være loyal overfor, herunder også en samtidig socialprofil og finacieringen.

I en krisetid hvor der er større profitter i papirhandel end i produktion, vil det være fornuftigt at beskatte disse papirpenge mere end man beskatter arbejde. Jeg er bare bange for at det ikke er det som den nye regering planlægger, de vil bare omlægge skatter til afgifter og dermed beskatte fattigrøvene hårdere.

@Jensen

Mener du, at skattetrykket ingen eller kun har perifer betydning for folks motivation til at lave noget ?

Jeg er helt på det rene, at det ikke den eneste determinerende faktorer for folks arbejdsmotivation men at afskrive den er efter min (og mange økonomers) bedste overbevisning at lukke øjnene for realiteterne.

@ Jensen

I Danmarks skattefri år, 1969, opstod der en realvækst i vores BNP på 6,6%. Det er aldrig set hverken før eller siden. Så jo. Selvfølgelig har det en effekt på ens lyst til at arbejde, hvor meget man får ud af at arbejde. I dag begynder man fx først at tjene penge til sig selv godt op af torsdag formiddag på en arbejdsuge. Indtil da arbejder man for staten.

Men i øvrigt, så mener jeg ikke, at skattenedsættelser skal begrundes med, at så vil det arbejdende danske mindretal arbejde noget mere. Tværtimod mener jeg det ville være fint, hvis folk begyndte at bruge deres nu flere penge på at arbejde noget mindre (dette mente den nok mest økonomisk liberale partiformand Danmark nogensinde har haft, Mogens Glistrup, i øvrigt også). Men det må folk selvfølgelig selv om.

Det kræver så, at det arbejdende mindretal som minimum bliver et arbejdende flertal igen. Her er skattelettelser en rigtig god start - men den nye regerings bebudede udvidelse af diverse overførselsindkomster trækker i modsat retning.

Karen von Sydow

Bjarke,
at ABF-regeringen gør op med fattigdomsydelserne står vel ikke i kontrast til lavere skat på arbejde, eller at det nu lige pludselig bliver en dans på roser at være på overførselsindkomst? Det handler om at beskatte de rette faktorer.

Noget kunne tyde på, at den nye regeringen pønser på en radikal skatte- og afgiftsomlægning. Det har vi i den grad brug for.

Dan Johannesson

@Torben Ernst tjek regeringsgrundlaget, så vil du se en hundrede 100% rød politik. Langt mere omfattende og ambitiøs end Nyrup eller anden rød regering før den. Hovedet op af sandbunken.

Dan Johannesson

Farver er åbenbart en dynamisk størrelse disse dage.

Dagbladet Børsen er fx meget tilfredse med det HTS har præsenteret, så lad os bare kalde blå for rød.

Bente Harlang:
"Mener du, at skattetrykket ingen eller kun har perifer betydning for folks motivation til at lave noget ?"

Sålænge at skattebetalingen omtales som et 'tryk' - og ikke som f.eks. et bidrag, vil vi skulle soppe rundt i idiosynkratiske forestillinger om at en udfrielse af de trykkede borgere vil resultere i en virkelyst som vil mangedoble velstanden i og sprede lykke, gods og guldøl til alle. Det var vist den hurtige version.

Den langsomme må være at det både er teoretisk og praktisk forekommende at øget skattebetaling korrelere med øgetarbejdsudbud. Og at mangt og meget i den privatøkonomiske sfære afhænger af den enkelte arbejdstagers generelle situation (underforstået: En økonomisk trængt/udfordret arbejdstager vil typisk arbejde mere eller tilsvarende ved en skattereduktion, da vedkommende derved genererer øget nettoindkomst. En ikke-trængt/udfordret arbejdstager vil typisk enten arbejde tilsvarende eller mindre, og dermed enten genere en smule indkomst eller øge sin fritid på bekostning af nettoindkomstøgningen. Knyttet til disse mulige valg er naturligvis allehånde mikroteoretiske variabler som komplicerer billedet yderligere - og dermed understreger hvor uhyre uvejsomt terrænet er for at udgrunde stabilt virkende, kausale love i skat. Oftest er det lægmænd, opinionsdannere og politikere som udtaler sig manifest om disse ting - og det sker traditionelt på en uinformeret eller fordrejet baggrund.

Erhvervslivet vil gerne have det de kalder skatte-trykket ned - for at kunne hente flere højt-uddannede mennesker til landet. Man glemmer bare lige at fortælle at godt nok betaler højt-uddannede kun cirka 35%-40% i topskat i USA - og at de her mennesker også betaler cirka 10%, 20% eller endda 30% i forskellige sociale bidrag og pensions-ordninger.
F.eks. er flere firmaer i USA og Tyskland ved at gå fallit, fordi deres indbetalinger til social er så store som de er.

Hvis man nu i stedet for sagde til de folk f.eks. fra Japan, USA, Tyskland, eller England eller Italien, at i Danmark kan deres ægtefæller, typisk kvinden, få et et arbejde, fordi der er gode pasnings-muligheder for børnene. Og at kriminaliteten er lav, at folk generelt er flinke og venlige, at landet er stabilt, og at der er tryghed og tillid mellem folk, ja så vil flere folk nok bedre kunne forstå, hvorfor vi betaler cirka 50% i skat.

Og hvis man forklarer at man kan komme gratis til lægen, der er tilskud til besøg hos tandlægen, man kan komme gratis på sygehuset. Og på pleje-hjemmet, ja der får man altså ens pleje uanset ens tidligere indkomst.

Mange af de her unge smarte mennesker, f.eks. Thor Möger P., vor nye skatteminister bør tage et ophold i London eller i New York i et par år....så ser han måske anderledes på, om skatten på arbejde skal sættes ned....

Og det er klart, at det har en effekt at sætte skatten på arbejde ned - primært for dem som er i arbejde. Og primært måske for dem som derved ikke længere skal betale topskat hvis de kommer over f.eks. cirka 400.000 i skattepligtig indtægt.

I den nuværende situation er det ikke det som der er brug; tværtimod er der brug for, at de personer, som ikke har et arbejde får et arbejde og dermed bidrager aktivt, konstruktivt og godt til samfunds-økonomien.

Morten Fruergaard

Der er naturligvis andre forhold end skat, som har medindflydelse på, hvor man ønsker at arbejde.

Ikke desto mindre, så bør det vække en del tanker, at trækprocenten for de højtlønnede, vi ønsker at hente til landet, udgør 25% - 33%.

Hvorfor er det, at man skal betale mere, hvis man ønsker at blive en integreret del af det danske samfund?

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg synes der er mange gode kommentarer her.

@Bent Jensen og Karsten Aaen

Jeg er meget enig i at skatten kun udgør en del af det beslutnings grundlag, som de eksperter man gerne vil tiltrækker kigger på.

Man skal se på hele pakken.

Skat.
Der scorer vi altså nok ikke så godt.

Lønninger
Men, i de fleste steder i min branche i det mindste, der er der ikke så synderlig stor forskel på,hvad du tjener som rigtig rigtig dygtig, og som middelmådig. Så hvis man gerne vil have de rigtig dygtige folk, så er gennemsnits lønningerne nok OK, men spredningen er altså ikke så stor.

Rygte i verden.
Med vkO ved magten har vi måske nok fået et godt rygte hos nogen. Tegninger, krige, grænse bomme og well 24 års regler og regler og regler og.... Nej.

Offentlig service.
Tja. Tingene udvikler sig ude i verden, og det har det ikke gjort så meget herhjemme under VKO. Det hele er gået op i måler åge. Så vores skoler er sådan mellemvaren, og hospitalerne er fortravlede og ... ja

Fast ejendom.
Huse er ikke billige i Danmark hvis man skal bo i de større byer.

Forskning.
Er det ikke mist publikationer og citater man er gået op i der. Jeg synes ikke rigtig at vi sådan skiller os ud.
Og hvis man som studerende skal ind og se på hvor Danske universiteter 'rankes', så ligger KU som nummer 54, i den bløde mellemvare.

Private virksomheders videns centre.
Hvor mange har vi egentlig af sådan nogle i Danmark ? Hvor mange større virksomhedder har deres udviklings afdelinger i Danmark. Ud over måske lige i Vindmølle industrien :)

Og man kunne så nok finde en del andre målepunkter.

Men som jeg ser det, så er der nok en hel del andre steder der er mere attraktive en Danmark.

Og det gælder så både for vores egne hjemmeavlede eksperter og de udenlandske.

Så derfor tror jeg at det ikke er så dårligt at løfte topskatte grænsen lidt, og give nogle skattelettelser i bunden.
Eksperterne er jo ikke dem der tjener 1 million+, ikke i Danmark :)=

// Jesper