Carina Christensen bliver direktør i Vejen

De Konservatives fhv. familie- og forbrugerminister Carina Christensen bliver direktør i erhvervsorganisation.
21. november 2011 kl. 11:34Opdateret 21. november 2011 kl. 11:45

De Konservatives Carina Christensen returnerer til erhvervslivet, når hun 1. februar 2012 bliver direktør i erhvervsorganisationen UdviklingVejen, som hjælper med at skaffe flere virksomheder til Vejen Kommune.

Den tidligere minister for familie og forbrug, transport og kultur ejer virksomheden Rugballe Møbelfabrik i Middelfart, hvor hun bor. Den 39-årige politiker blev ikke genvalgt til Folketinget ved De Konservatives katastrofevalg.

- Jeg vender nu tilbage til det private erhvervsliv for at arbejde med vækst og virksomhedsudvikling. UdviklingVejen er en spændende professionel organisation med et stort potentiale, siger Carina Christensen i en pressemeddelelse.

UdviklingVejens bestyrelsesformand, Verner Holm, glæder sig over hendes ansættelse.

- Carina Christensen er udviklingsorienteret, forhandlingsvant og engageret indenfor virksomhedsudvikling og turisme. Hun har en solid erfaring med erhvervsforhold og et bredt netværk, siger han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Østerberg Bahr

@Søren Kristensen..

Nej det skulle der ikke været noget til hinder for:

Gad vist om man kan passe sin møbelfabrik ved siden af ?

Gad vist om konkurrenten Tvilum Møbelfabrik så alligevel kan få lidt gang i væksten igen - ?

Man kan jo ikke både som i Børnesangen:

Se til Højre, der er en stø´jer"
og
Se til Venstre - der er en Svensker"
på een og samme gang - joo nogle kan åbenbart - (få lov) !!

@Lise Østerberg Bahr:

Damen meddelte i 2006 iflg. Ritzau, at hun udtrådte af driften og direktionen af Rugballe Møbelfabrik og fremover kun ville være passiv ejer.

Jeg er sikker på at hendes erfaring med at kopiere andres arbejde vil gøre det muligt for Udvikling Vejle at finde tiltag, der kan lanceres som unikke for netop Vejle,

Godt valg.