Dansker smider tøjet i sympati med egypter

En dansk-iransk kunstner har smidt tøjet i en sympatierklæring til en 20-årig egyptisk blogger.
23. november 2011 kl. 14:38Opdateret 23. november 2011 kl. 16:55

Den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan har valgt at smide tøjet i sympati med den 20-årige egyptiske kunststuderende og blogger Aliaa Magda Elmahdy, som har skabt stor debat i Mellemøsten, efter hun lagde et nøgenbillede af sig selv på nettet.

Elmahdy, der optræder på billedet kun iført strømpebukser, sko og en hårsløjfe, har skabt vrede blandt muslimske grupper, som mener, at hun forbryder sig mod islams forskrifter.

Bazrafkan siger, at hun selv har smidt tøjet for at vise, at kvinder i Mellemøsten har ret til at bestemme over deres egen krop.

- Elmahdy mener, at Egypten ikke har ytringsfrihed. Jeg har smidt tøjet for at støtte hende, da jeg ved, hvor meget det betyder, at nogen råber op om, hvad der er ved at ske i Egypten, siger hun.

- Landet står i en situation, hvor grupper som Det Muslimske Broderskab og andre ekstreme grupper er ved at tage over. Med billedet viser Elmahdy, at der ikke er nogen mørkemænd, der skal bestemme, hvad hun gør med sin krop, siger dansk-iraneren.

Bazrafkan er skuffet over, at danske feminister ikke har udtrykt støtte til Elmahdy. Hun forklarer, at kvinder og mænd i både Iran og Israel har smidt tøjet i sympati med egypteren.

- Elmahdys billede handler om kvindefrigørelse. Det handler om nogle universelle menneskerettigheder. Jeg ventede på, at danske kvinder ville støtte hende. Men det er ikke sket, og derfor havde jeg lyst til at lave denne sympatierklæring, siger Bazrafkan.

- Kvinderne i Mellemøsten har så meget brug for, at de får grønt lys fra andre kvinder til at gøre krav på deres rettigheder, siger hun.

Elmahdy er blevet undsagt af flere moderate kræfter i Egypten på grund af nøgenbilledet, og ifølge Bazrafkan er hun blevet bedt om at forklare sig i en egyptisk domstol.

Bazrafkans nøgenbillede understøttes af teksten "Jeg vil hellere være nøgen i sympati med Aliaa Magda Elmahdy end at forblive tavs".

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Aage Jeppesen

De hysteriske reaktioner fra mørkemændene på et uskyldigt nøgenbillede af en smuk ung kvinde tyder på at den franske forfatter Michel Houellebecq havde ret:

"Hvis det morer dem at flænge tarmene ud på hinanden, de stakkels idioter, så lad dem dog gøre det. [...] Det ville være mere effektivt at bombardere med lårkorte nederdele end med missiler. Kussen er det svage led i det muslimske samfund. Deri ligger en strategisk ressource. [...] Man må være et fæ for at tro på, at der kun er én eneste Gud. Og den dummeste religion, det er dog Islam! Islam er en farlig religion, og det har den været siden sin grundlæggelse. Heldigvis er den dømt til undergang. På den ene side fordi Gud ikke eksisterer, og fordi man ender med at indse dét, selv om man er dum! På den anden side, fordi Islam er mineret indefra af kapitalismen.

(Citeret fra artikel i tidsskriftet Lire).

Lad os da udnytte den strategiske ressource kussen udgør i de islamiske samfund - more pussy power!

Ja, tanken er nærliggende og sympatisk, men ved nærmere eftertanke, så er det måske en aktionsform som bedst overlades til yngre kræfter! ;-D

Hans Jørgen Lassen

Du har nok ret, Nic, men man mindes jo sin fagre ungdom, dengang man ikke gik af vejen for en rask gang streaking.

Åh, det var tider!

En nyheder om en pige som smider tøjet og alle vil sympatisere med hende, nyheder dag efter dag om hungersnød m.m og næsten ingen reaktioner...

Selv at sympatisere nu til dags er blevet en joke og en trend.

Mattia Guidarelli

Endnu en utroligt fejlfyldt information fra Ritzau...

Firoozeh Bazrafkan, ikke Barafkan...

Og DANSK-FRANSK??? Til trods for at de med det samme nedenunder skriver dansk-iransk...

Jeez... Troede de havde fyret de inkompetente medarbejdere.

Robert N Gjeertsen

Navid, nu er det jo ikke fordi hun har smidt tøjet at folk laver sympati-aktioner, det er på grund af reaktionerne .
Og et samfund der kan tage anstød af at en ung kvinde smider tøjet trænger sgu til at blive rusket lidt op !

Det er sørme pudsigt at Firoozeh Bazrafkan er skuffet over manglende støtte fra de danske feminister.
Men hvad havde hun egentlig regnet med! Det burde da ikke komme som den store overraskelse for hende.

Kvindefrigørelse for kvinder fra andre kulturer jo idag total tabu for de danske feminister. Istedet bruger de al deres tid på at beregne procentdele i bestyrelsessammensætninger.

Så, gad vide hvorfor der ikke er nogen der tager de danske feminister seriøs længere???

Hvad har nøgenhed med feminisme at gøre??

Jeg forstår det ikke, går feminismen ikke ind for at man ikke skal bruge kvinder for deres kønsdele alene?

Så ser vi alligevel en Firoozeh Bazrafkan der vil bruge sin krop for at opnå opmærksomhed?

Med sådanne tanker som Firoozeh Bazrafkan ligger frem, burde prostituerede have været feministernes højborg. Disse "sælger" også deres krop for at opnå "noget".

Men gud ske lov at det ikke er alle der viser mangel på viden og intelligens.

Jeg tror Arash laver sjov. Det interessante ved at den unge kvinde frivilligt har smidt tøjet og personligt lagt billedet til offentligt skue er ikke denne handling, men derimod reaktionerne fra hendes omverden.

Reaktionerne fra hendes omverden signalerer helt tydeligt, at den handling hun frivilligt har taget, der alene berører hende selv ikke menes at være hendes beslutning at tage. Hvilket virker ekstremt provokerende på mig som kvinde.

@Lars Hansen.Tak for linket til Aliaa Magda Elmahdy blog. Man få straks indtrykket af en moderne selvbevidst humanistisk indstillet kvinde. Hendes blog stå for oplysning (naturvidenskab), frigørelse og opgør med overtro og trolddom, samt en indædt evasion imod kvindeundertrykkelsen i de arabiske lande. Ser man på hendes projekt i sin helhed er nøgen stuntet bare en del af en overordnede helhed der hedder: oplysning, humanisme og livsglæde. Hun bruger humor og fornuft i sin agitation og musik.
Hun har et billede på bloggen, som anskueliggør at nationen stå over religionerne: Islam, kristendom og judaisme, som tilsyneladende i dette billede er fremstellede som ligeværdige. Et andet billede, hvor hun skriver, ”jer er fra Egypten”, ses et gammelt ankh- kors, og i bagrunden et bjerglandskab. Hermed signalere hun et slægtskab, som går langt tilbage, før alle de eksisterende religioner, som i vore dage avler så megen strid og menneskelig lidelse. Hun snakker om Fred – Kærlighed og Musik. Hun har en debat omkring en af hendes bekendte som er erklærede bøsse.
Og så har hun et dannebrog på siden hvor der stå: ” I support Denmark In its struggle for the freedom of speech”. Altså en kærlig hilsen til JP, og et los over anklerne til hallal hippierne.
PS: Se den kostelige musik video ”I´m Bringing Sunnah Back” som er på hendes blok under March. I spark i røven til alle fundamentalistiske mørkemænd. Og billedserien fra Saturday, February 21, 2009. Hvor de tilslørede kvinders skæbne kontrakternes med, den frie kvindes utvungne naturlighed og mange muligheder i livet!

Kære Robert N Gjeertsen det du skriver forstår jeg udemærket godt, men det som I lige også skal prøve at forstå er at et land som egypten ikke har sammen kultur som Dk og det skal man sku respektere

Erika Grann

Jeg forstår det ikke. Har du det på samme måde når de diverse firmaer bruger nøgne kvinder, der selv bevidst smider tøjet, og klistre det op på bus stop stederne for at sælge diverse drikke?

Du må da også blive ekstrem provokeret af de organisationer der går ud og kritisere disse firmaer. For disse organisationer skal ikke bestemme om kvinden smider tøjet eller ej.

Desuden er der noget galt med samfundet hvis man skal smide tøjet for at få opmærksomhed, og om det var i Egypten eller i Danmark, har denne sag vist at der ingen forskel er mellem landene. Som du kan læse bare på denne forum, så er folk jo glade for nøgne kvinder, mon de også var glade for hende med tøj på?? Havde det været tilfældet havde kvinden jo ikke været nødt til at smide tøjet.

Det er en form for prostitution, og for en god ordens skyld, er prostitition er en meget neutralladet ord for mig!

http://www.google.dk/search?q=cult+reklamer&hl=en&prmd=imvns&tbm=isch&tb...

Her skal du være ekstrem provokeret af rigshospitalet, denne "satans" af en organisation synes at det er nedladende at bruge kvinden og manden, og deres seksualitet til at fremme diverse interesser. Hvad viser reklamerne da? Ikke noget særligt, bare en hentydning til sex, noget alle kender til.

Nej, at blive nødt til at smide tøjet for at få opmærksomhed, er præcis det feminisme kæmper imod.

Kvinder er ikke kun deres kønsdele der skal tilfredstille mænd og detes lyster. Kvinder er meget mere end det, og de burde respekteres og få opmærksomhed som mænd nu engang får uden at smide tøjet.

Når Firoozeh og kvinden i Egypten nu alligevel går ud og laver en sådan stunt, må man tage det som en fallit erklæring hvad angår "kvinde kampen".

Nu er jeg sikker på at det på ingen måde har været en gennemtænkt tanke fra dise kvinders side, andet en desperat forsøg på opmærksomhed. Fint det har de fået, men ærgeligt at de skal nedværdige kvinden på denne måde for at få det.

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/livsstil/ECE866851/rigshospital...

Arash, du ved ikke hvad feminisme betyder. Det du taler om er blufærdighed. Feminisme betyder bare, at man ønsker kvinders stilling i samfundet juridisk og rettighedsmæssigt sidestilles mænd.

Hvorvidt man så bryder sig om afklædte kroppe er en helt anden diskussion, der ikke berører feminisme. Hvis feminisme skulle have nogen betydning i den sammenhæng skulle det være fordi mænd havde tilladelse til at vise deres nøgne krop frem på billeder og kvinder ikke havde det. Så ville det være en feministisk sag.

Hvorvidt du eller andre enkeltpersoner tillægger en person mere eller mindre værdi afhængig af deres af- eller påklædte fremtræden i det offentlige rum berører heller ikke feminisme, det er din blufærdighed der er under pres. Hvilket er helt fint, jeg respekterer helt og holdent den holdning ligesom jeg forventer du accepterer min meget afslappede holdning til samme.

Personligt finder jeg den konstante brug af unge smukke mennesker - nøgne eller ej - i reklamer for banal. Ligesom brugen af såkaldt "kendte mennesker" er lige så gennemskuelig og intetsigende. Til gengæld accepterer jeg, at det er reklamens plads i samfundet og vælger fortsat at købe mine varer udfra den holdning jeg har til bæredygtig fremstilling og pålidelig kvalitet.

Din påstand om, at kvinder kun bliver hørt i Danmark eller Ægypten hvis de smider tøjet er grotesk i lyset af det nylige valg af Helle Thorning-Schmidt som ny statsminister.

Til sidst må jeg sige jeg blev næsten helt trist over din svada; "Nu er jeg sikker på at det på ingen måde har været en gennemtænkt tanke fra dise kvinders side, andet en desperat forsøg på opmærksomhed. Fint det har de fået, men ærgeligt at de skal nedværdige kvinden på denne måde for at få det." Der er meget kropsangst og skam i den sætning. Kroppen er naturlig, det kan aldrig være nedværdigende at stå ved sin krop. Jeg tror ikke Aliaa Magda Elmahdy er andet end stolt af sig selv og sin krop, hvilket jeg kun kan applaudere.

"Feminisme betyder bare, at man ønsker kvinders stilling i samfundet juridisk og rettighedsmæssigt sidestilles mænd."

Det er præcis det jeg skriver om! Er kvinden og manden ligestillet i samfundet hvor kvinden kun kan få opmærksomhed ved at smide tøjet??

Woot? Din argumentation ville være korrekt hvis mænd også tog tøjet af og fik så meget opmærksomhed som denne sag, når de skulle oplyse samfundet om deres problemer. Og det gør de bare IKKE! Hvor mange Egyptiske mænd har du set tage deres tøj af for at råbe vagt i gevær??

Det er vildt for mig at du fokusere på en så banal ting (som du selv skriver) som blufærdigheden i deres handlinger.

Og desuden: "Der er meget kropsangst og skam i den sætning." er langt fra korrekt. Det er ikke deres seksualitet, altså deres kroppe der er nedladende, nej det er deres tanke (a state of mind) om at de kan ved brug af deres krop opnå deres politiske interesser.

At du så indbrigner Helle i denne diskussion, hvilket er virkelig irrelevant, kan jeg udlede at du ser folk og personer gennem deres køn. Dette er IGEN en modstridende tanke hvad angår feminisme og ligestilling af mænd og kvinder. Jeg ser ikke Helle som kvinde eller mand, for mig er hun mange andre relevante tanker end sådanne ubetydelige forskelle som, "hun har en penis eller vulva".