Telegram

Ekspert: Carina kan sagtens være fattig

Selvom man har 15.700 kroner i indtægter om måneden, kan man stadig godt være fattig, mener fattigdomsforsker.
Telegram
29. november 2011 kl. 16:56

Kontanthjælpsmodtageren Carina har en indkomst, der ligger 3000 kroner over OECD's fattigdomsgrænse på 12.773 kroner. Men derfor kan hun sagtens være fattig.

Det vurderer socialforsker i Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Finn Kenneth Hansen, som har forsket i fattigdom i Danmark siden starten af 1980'erne.

- Vi kan godt snakke om fattigdom i Danmark, og den pågældende Carina kan godt være fattig i forhold til den måde, vi almindeligvis lever på i Danmark, siger Finn Kenneth Hansen.

Carina har dagen igennem været genstand for heftig diskussion, efter SF's Özlem Cekic og Liberal Alliances Joachim B. Olsen mandag besøgte hende i København. Ifølge Cekic for at illustrere, at der findes fattige mennesker i Danmark.

Men fordi Carina samlet har indtægter på 15.700 kroner og et rådighedsbeløb efter alle faste udgifter på 5000 kroner, har det blandt mange haft den helt modsatte effekt.

Finn Kenneth Hansen peger dog på, at hvis man som i Carinas tilfælde har været på kontanthjælp i 20 år, så er det et tegn på fattigdom.

- Normalt ville man kunne klare sig for kontanthjælp, men hvis man er på kontanthjælp i lang tid, så har man jo ikke råd til at spare op eller til uforudsete udgifter. Så det kan være en indikator på, at man er fattig, fortæller han.

Han er dog enig i, at Carina ikke er det bedste eksempel på fattigdom i Danmark.

- Man kan godt se budgetter, hvor man ligger på 3000-4000 kroner i rådighedsbeløb, siger Finn Kenneth Hansen.

/ritzau/

Opdateret 29. november 2011 kl. 17:10

Jan Aage Jeppesen

Herhjemme er det domstolene der i sager om gældssanering sætter fattigdomsgrænsen. Det sker ud fra en fortolkning af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, der danner grundlag for fastsættelse af afdrag og rådighedsbeløb:

"Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En andel i en andelsboligforening eller en aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, der er forbundet med brugsret til en bolig, kan kun undtages fra udlæg i medfør af stk. 1, hvis boligen efter sin størrelse og indretning alene opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der under hensyn til skyldneren og hans husstand med rimelighed kan stilles, og aktivet ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke at indbringe et beløb, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig.

Stk. 3. Udlæg kan ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse.

Stk. 4. Skyldneren kan ikke gyldigt give samtykke til udlæg i de i stk. 1 og 3 nævnte aktiver."

Hvad der er nødvendigt til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod har jo ændret sig ret så meget over tid i takt med en generel stigende levestandard.

Som jeg ser det burde det være en politisk afgørelse hvor fattigdomsgrænsen bør trækkes og efter hvilke kriterier. Dommerne står jo ikke til politisk ansvar for deres afgørelser, men det gør politikere. Der er ikke nogen grund til at tro, at dommere skulle være bedre til at træffe afgørelse om hvor fattigdomsgrænsen bør gå end politikere. Snarere tværtimod.

Det er ikke pengene der bestemmer om man er fattig - de fortæller blot lidt om det.
Fattig bliver som regel den, der enten mangler muligheder eller evne. Og dette er hvad pengene så afspejler.
20 år med samme 'melodi' som kaldes fattig for penge er ikke det samme som at være fattig personlig og i sin hverdag. Et sundt menneske indretter sig efter egne betingelser og andres forhold.

Mange med penge - til rådighed - er også fattige, selv om de har arbejde, da de ofte mangler evnen til at administrere. De administreres af andre, så deres selv er fattigt.

Martin Bendtsen

Ja, hvad er fattigdom for noget... Det man kan sige, er at vi nok allesammen er enige om at fattigdom i Danmark ikke er det samme som i Afrika, og vel også ligeså med rigdom. For en afrikaner ville det være rigdom at kunne få mad på bordet og rent vand.

Fattigdom kan objektivt vurderes ud fra hvem der har flest penge og hvem der har færrest penge. Hvis de rigeste har diamantgulve, er de fattige dem med marmorgulve.
Fattigdom er hvem der har mindst i samfundet, det er sådan man meningsfuldt kan tale om økonomisk fattigdom.
Ydermere er der selvfølgelig også GINI-koefficienten, der kan vise noget om forholdet mellem rige og fattige, hvis den er meget stor, burde man måske revidere fordelingspolitikken er velfærden.

Hanne Christensen

Özlem fortsætter nu med at skabe ravage for de fattige.

Nu siger Özlem, at hun må finde en starthjælpsmodtager, for de får det halve og er fattige.

Jamen, Özlem. Hvor interessant er det, når nu regeringen HAR besluttet at erstatte starthjælpen med kontanthjælp.

Der findes utallige kontanthjælpsmodtagere i Danmark, der lever i den rene fattigdom. Nogle ommuner opererer med rådighedsbeløb på ned til 2.500 kr. plus 600 kr. pr. barn, før de vil begynde at overveje at fylde op til kontanthjælpsloft.

Vi har fattigdom i Danmark, det bor bag de nedrullede gardiner derude blandt os alle.

Özlem bør indstille sin kampagne og overlade den til andre. Hun gør mere skade end gavn!

på de 20 år har Carina brugt 120.000 på smøger.
det er hendes valg fint nok, men hun vil ryge OG købe børnesko for pengene der er røget op?

Jeg er enig i at der eksistere fattigdom i Danmark. Men det eksempel som Özlem Cekic fremføre sætter i den grad spørgsmålstegn ved at benytte en ren økonomisk målestok! Ærlig talt synes der her mere at være tale om et eksempel på politisk fattigdom, hvor eneste løsnings model er at berige kontanthjælps modtagere og førtidspensionister på det arbejdende folks bekostning. Jeg er med på at vi skal løfte i flok, men det her er at gøre grin med os som pligtskyldigt møder på arbejde hver eneste morgen.
Det må simpelthen være muligt at komme op med bedre løsninger på Danmarks fattigdoms problem end at "spilde" endnu flere penge på løsninger som ikke virker. Om det så skal være folkekøkkener, herberger, beskyttede værksteder eller tvungne højskole ophold ved jeg ikke, men de seneste 50 års politik har med alt tydelighed spillet fallit!