V: Højere ydelser holder folk fra arbejde

Mange vil forlade arbejdsmarkedet, hvis regeringen afskaffer fattigdomsydelser. Det er prisen værd, mener SF.
1. november 2011 kl. 15:36Opdateret 1. november 2011 kl. 17:00

Det er stik imod regeringens egen politik om at få flere på arbejdsmarkedet, når den vil afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser.

En ophævelse af ydelserne vil nemlig reducere beskæftigelsen med omkring 2000-3000 personer, hvilket finansminister Bjarne Corydon (S) i et skriftligt svar bekræfter over for Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen.

Fattigdomsydelserne rummer kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timers-reglen, som kræver, at to ægtefæller på kontanthjælp skal arbejde minimum 225 timer hver om året for at bevare deres kontanthjælp.

- Det er ydelser, der gør, at det kan betale sig at arbejde, siger Torsten Schack Pedersen, som har spurgt både tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og nu Bjarne Corydon, hvad ophævelsen betyder for beskæftigelsen.

- Både den tidligere og den nuværende finansminister har bekræftet i svar til mig, at det, at vi har de ydelser, gør, at 2000-3000 ekstra er i beskæftigelse, siger Torsten Schack Pedersen.

- Så at afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 450-timers-reglen betyder, at vi får færre beskæftigede i Danmark, fordi det ikke kan betale sig at arbejde for disse grupper, og det, synes jeg, er stærkt bekymrende, for vi har brug for flere i arbejde og ikke færre.

I den borgerligt-liberale tænketank Cepos kalder man det meget beklageligt, at S-R-SF-regeringen fjerner fattigdomsydelserne.

- Man kan undre sig over, at regeringen taler om vigtigheden af at øge beskæftigelsen og så samtidig afskaffer disse ydelser vel vidende, at det vil give et stort jobtab, siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Selv om formanden for Folketingets socialudvalg, Özlem Cekic (SF), tvivler på regnestykket, så mener hun, at prisen i givet fald er værd at betale.

- Vi må gøre op med os selv, om vi vil holde en kæmpe gruppe mennesker på fattigdomsydelser til gengæld for, at en lille gruppe - måske - kommer i arbejde, siger Özlem Cekic.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den dér statistiske argumentation havde jeg håbet, at vi endelig kunne lægge bag os. Der er intet, der tyder på, at folk afholder sig fra at arbejde, fordi de får de stadigvæk minimale støttebeløb.
Hvis vi på disse satser konkurrerer med lønniveauet, er der kun ét at sige: at lønnen på disse områder er for lav.

Mads Kjærgård

Hvad for noget arbejde? Er politikerne da fuldstændigt fra snøvsen? Kender adskillige som er ufrivilligt arbejdsløse, kan vide om de kan ringe ind til Cepos, som så kan skaffe dem noget? Tilbyd et arbejde til de arbejdsløse, så kan vi snakke om fattigdomsydelser hvis de siger nej tak! Men så længe kvalificerede mennesker skriver i hundrevis af velmente ansøgninger uden af kunne få noget, så er det lidt svært at fatte Cepos` retrorik. Men Jan har jo nok ret i at det handler om at holde en del af befolkningen i fattigdom. Er det ikke også 5 % arbejdsløshed der helst skal være if. Milton? Men hold kæft hvor er vi bare ikke kommet videre når vi stadigvæk fastholder at arbejdsløshed som hovedregel er folks egen skyld!

Helt igennem utroværdigt liberalistisk pjat. Menneskelighed kan ikke tabuleres med decimalers nøjagtighed i en matematisk ligning.

Stort set alle ønsker at arbejde, da det giver indentitet og socialt prestiges. Og tidligere undersøgelser viste faktisk, at man også ønskede at arbejde, selv om ydelsen måske havde samme størrelse som lønnen.

Hvorfor er der der ikke, bare en enkelt gang, en hæderlig journalist eller politiker, der kan tale højt i sådanne situationer. Hvis "mellem 2000 og 3000 personer vil forlade arbejdsmarkedet" for i stedet af hæve en ret beskeden fattigdomsydelser - står der vel et tilsvarende antal klar til omgående at overtage deres arbejde, hvis løn og arbejdsforhold på nogen måde er passende. Mig bekendt er det arbejdspladser, der er mangel på, ikke ledige hænder.

Og hvis "regeringens egen politik er at få flere på arbejdsmarkedet", må der altså "skabes" flere arbejdspladser. Sociale ydelse til udsatte folk på fattigdomsniveau gør ikke, at "det kan betale sig at arbejde", men at det bliver billigt nok for nærige arbejdsgivere at ansætte folk som løsarbejdere til sulteløn - men det er naturligvis også en nem form for "jobskabelse"...

Corydon ved jo godt, at CEPOS har ret, men det er uvigtigt pt, da han skal have givet EL deres pund flæsk for at stemme for finansloven.

Det er egentligt billigt sluppet, men det må I ikke sige til EL.

Hvis det er så vel at ca. 500 personer ikke længere deler reklamer ud for omkring 40 kroner i timen så er meget nået, og nogen katastrofe, som df hævder det er, kan være svært at forstå. I øvrigt er det netop den gruppe som s/sf ikke ønsker at opkvalificere men i stedet vil have til at arbejde for kontanthjælpen. Lidt svært at få øje på den egentlige forskel!

@V
Jeg tror nu som regel det bedste om folk.

Nok er deres politik ond. Deres vælgere er derimod ikke nødvendigvis alle onde, men derimod asociale ignoranter.

Når fattigdomsydelserne bliver diskuteret, fortæller blå blog at om en undersøgelse fra Rockwool fonden der viser at arbejdsløsheden faldt blandt dem der modtog fattigdomsydelser. Men de glemmer også at fortælle at undersøgelsen netop er fra den periode hvor arbejdsløsheden var mindst. Det er således ikke vist at fattigdomsydelserne har nogen effekt, men at når arbejdsløsheden er lille får flere mulighed for at komme i arbejde, nok ofte dem der ellers er blevet fravalgt.

Klaus Flemløse

Effekten af starthjælp på beskæftigelsen kun marginal - kun 50 skal flyttes.....

Ifølge Rockwool Foundation er der sket en mærkbar stigning af beskæftigelsen af flygtninge efter, at man er gået over til at yde en starthjælp pr. 1. juli 2002.

Udgangspunktet for analysen er data indsamlet før og efter indførelsen af starthjælp. Der indgår i alt 4102 personer fra før regelændringen, hvoraf 369 personer var i beskæftigelse efter 16 måneder og 2242 personer efter regelændringen, hvoraf 314 var i beskæftigelse efter 16 måneder. Dette svare til en beskæftigelsesprocent på 9 % og 14 % henholdsvis.

I pressemeddelelsen fra Rockwool gør man opmærksom på, at der indgår 11347 personer i undersøgelsen, men rent faktisk benyttes kun 6334 i beregning af beskæftigelsesraten. Dermed overvurderer Rockwool populationsstørrelsen med næsten 80 % !

Der er ikke tvivl om, at der er tale om signifikante forskellige beskæftigelsesprocenter før og efter regelændringen isoleret set. Imidlertid skal der kun skal flyttes ca. 50 personer i hver gruppe før denne signifikans forsvinder. Set i lyset af de usikkerheder, der er ved alle socio-økonomiske dataindsamlinger, er det tvivlsomt om man på nogen måde kan tillægge de fremlagte resultater megen vægt.

En af forklaringer på de konstaterede forskelle kan være forskydninger i den etniske sammensætning, en ændret aldersfordeling, en forøget efterspørgsel efter arbejdskraft eller flere ressourcer til en aktivering af de arbejdsledige. Disse effekter vil være vanskelige at eliminere fra analysen, idet Rockwool blot antager, at der ikke findes sådanne effekter.

Endelig er det værd at bemærke, at der kan være forskelle, som er statistik set signifikante, men som samfundsmæssigt kun har en ikke samfundsmæssig signifikans. En forøget beskæftigelse på ca. 50 personer af 2242 kan kun efter min mening henregnes til en marginal samfundsmæssig effekt.

Den kan slet ikke danne grundlag for et forsvar for indførelsen starthjælpen til, som Claus Hjort Frederiksen er en fortaler for.

Jeg betragter rapporten fra Rockwool som grænsende til videnskabelig svindel og det er utroligt at den står uimodsagt.

I guder hvor har den nuværende regering sovet i time og ikke taget til genmælge -

Bekæmp arbejdsløsheden - ikke de arbejdsløse, som vi sagde i valgkampen. Blå medier opererer stadig ud fra de koder, de kendte under blå regering og spørger indigneret, hvordan man kan leve med risikoen for at sætte folk i arbejde, når det koster penge. Når det indtil for nyligt var god latin at straffe de arbejdsløse.

Verden står på fødderne igen.

JP har i dag en artikel hvor de sætter mærkatet FALSK på Karen Hækkerups (social og integrations-minsiter, S) påstand om at ingen er kommet i arbejde pga. de lavere satser for starthjælp og på grund af loftet over kontant-hjælpen. Og ja, nogle få er kommet i arbejde, men som Klaus Flemløse påviser er selv disse tale ekstremt usikre. Hvorfor mon Rockwool Fonden kun bruger cirka 6.300 mennesker i sin undersøgelse, og ikke de cirka 11.300 der blve undersøgt - ønskede man at please en vis VK+O regering....eller hyr...

Og jeg går ud fra at de cirka 50 personer kommer fordi man trækker 369 fra 314, hvilket giver det resultat at 55 personer er kommet i arbejde.

Anders Krabbe-Johansen har i Børsen en dag en leder, hvor han mener, at dette er noget nært det værste, der kan ske. Og påstår stadigvæk, at man har et rådighedsbeløb på 12.000 kr. efter skat, hvis man er på kontanthjælp og f.eks. får børnecheck, og boligsikring?

På den anden side er der en artikel i Politiken i dag, hvor der et interview med en familie på kontant-hjælp.
De har 9.000 kroner tilbage til sig selv efter skat, de får så cirka 1050 kr. i børnetilskud og en børnecheck på 5500 kr. hver tredje måned. Og og lagt sammen giver det så cirka 11.800 kr. til forbrug mm. Men det er jo ikke rådighedsbeløbet; beløbet man har til rådighed plejer at være efter skat, og efter betaling af faste udgifter som el, vand, varme, husleje mm.

En anden ting Anders Krabbe Johansen harcelerer over er, at 450 (2x225 timers reglen) forsvinder. Upåagtet at den reelt er indført for at diskriminere indvandrere og flygtninge; rammer gifte folk gør den nemlig kun. Og mange, måske op til 90% af flygtninge og indvanderne på kontanthjælp er gift, mens det omvendte sikkert er tilfældet for danskere på kontant-hjælp. (90% aff danskerne på kontanthjælp er sikkert IKKE gift...)

Hvis man diverer 55 med 2242 får man en procent på 2,45% - det kan man så tænke lidt over....

>>>> En ophævelse af ydelserne vil nemlig reducere beskæftigelsen med omkring 2000-3000 personer, hvilket finansminister Bjarne Corydon (S) i et skriftligt svar bekræfter over for Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen. <<<<

Det ville have været mere tankevækkende, hvis ikke ministeriet havde fået samme resultat, uanset hvem der er/var finansminister.

At det så havde været mere korrekt og sandfærdigt, er en anden sag, selv om det ville undsige Rockwool Fonden's troværdighed.

Fortæller vel mere om embedsværket, også efter regeringsskiftet.