Telegram

Vindmøller får støjgrænse for brummelyde

Som det første land i verden får Danmark bindende grænser for lavfrekvent støj fra vindmøller.
Telegram
3. november 2011 kl. 19:39

Kommunerne får nu længe efterlyste regler for, hvor stor lavfrekvent støj, vindmøller må belaste naboboliger med.

De kommer, efter at flere kommuner i flere måneder har tøvet med at give grønt lys for ny vindmølleprojekter, mens de ventede på de bebudede regler.

En støjgrænse på 20 decibel (dB) inde i boligerne er blevet aftalt mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. En forligskreds, der også står bag det nationalt vindmølletestcenter i Østerild.

Danmark er det første land i verden, der får bindende regler for, hvor høje brummelyde, vindmøller må belaste naboerne med.

Grænseværdien svarer til den, som Miljøstyrelsen har anbefalet for, hvor meget virksomheder må belaste naboboliger med af lavfrekvent støj i aften- og nattetimerne.

- Enkelte mølletyper vil blive udfordret af de nye regler. Men det ændrer ikke på, at reglerne skal overholdes, siger miljøminister Ida Auken (SF).

- De nye regler kan betyde, at møllerne skal stå længere væk fra naboerne. Alternativt kommer der måske til at stå færre møller samlet et sted, siger hun.

Bekendtgørelsen med den nye grænseværdi for lavfrekvent støj skal først sendes i høring, inden den kan træde i kraft forventeligt omkring nytår.

Reglerne kommer kun til at virke for nye vindmøller og for nye godkendelsesansøgninger.

Det bliver en forudsætning for nye projekter, at folkene bag kan dokumentere, at grænseværdien overholdes.

Som noget nyt får kommunerne også mulighed for at kontrollere og eventuelt gribe ind, hvis der kommer klager.

Når det kommer til testpladser for forsøgsvindmøller, så vil grænseværdien ikke gælde for nye boliger, der kommer til i naboskabet.

Regeringen har som mål, at halvdelen af landets traditionelle elforbrug kommer fra vindmøller om ni år.

/ritzau/

Opdateret 3. november 2011 kl. 19:55

Michael Kongstad Nielsen

Reglerne vil kun gælde for nye møller, selvfølgelig. Når det kommer til testpladser - skriver telegrammet - så vil grænseværdien ikke gælde for nye boliger, der kommer til..., nej men det må da være det samme for almindelige mølleområder. Nye huse kan vel ikke komme og fortrænge eksisterende møller?

Hvad betyder "halvdelen af landets traditionelle elforbrug"? Det lyder unægteligt som et smuthul. Elforbrug er vel elforbrug?

Halvdelen af landets årlige elforbrug ligger på cirka 18-19 TW, thi vort totale årlige el-forbrug ligger nemlig og svinger omkring de 37 TW (Therawatt)

Og ja, det lyder smukt, at halvdelen af vort elforbrug skal leveres af vindmøller, men der er altså en del torne i den buket. For desværre levere vindmøller jo ikke lige elektricitet på de tidspunkter, vi kunne tænke os, nej vindmøller levere jo som vinden blæser. Derfor står vi, og ofte flere gange end vi måske sådan går rundt og tror, i den situation, at vindmøllerne ganske enkelt ikke levere så meget strøm at der kan koges vand til en kop kaffe, mens vi andre gange nærmest må forære overskudstrømmen væk til vore nabolande, thi el-prisen bestemmes jo efter udbud og efterspørgslen.

I øvrigt er det faktisk forsvindende lidt vindmøller bidrager med til vort samlede energiforbrug, for de omkring 5000 vindmøller, der i dag står spredt rundt hulter til bulter på land som på vand, de yder fnemlig kun 5% af dette forbrug.

Så skal vi vindkraft, så er det altså havet der kalder. For derude, eksempelvis på Nordsøen som jo i den danske del er begavet med rimelige lave vanddybder, er der god plads til megavindmøller. Derude ligger fremtiden for dansk vindkraft, og det gør den af flere grunde, såsom det at vindforholdene er væsentlig bedre på havet end de er over land, hvilket direkte kan aflæses af møllernes faktiske produktion. For mens landvindmøllernes produktion ligger på cirka 25%, så ligger el-produktionen fra havvindmøller, eksempelvis dem der står i Vesterhavet på Horns Rev, mellem 45-50%! Altså kort og godt: vi får næsten dobbelt så meget energi ud af den samme installerede effekt, når vindmøller placeres på lokaliteter med gunstige vindforhold, og derfor er det havet vi som samfund skal satse på.

Nuvel, har man aktier i vindindustrien eller er man ansat i den branchen, så er det jo knapt så morsomt, thi derved skal vi som samfund jo kun bruge omkring det halve antal møller, for at vi får den samme mængde energi ud af det. Men set fra almensamfundets side, for klimaet og miljøet, jamen, så siger det sig selv, at det jo er uklogt at bruge en masse energi på at fremstille møller, for derefter at opstille dem på steder med ringe vindforhold, hvilket desværre er noget som stadig sker den dag i dag. Og det sker kun fordi tilskudsordningerne til vindmøller er skruet helt forkert sammen.

Og så til slut, så er det altså ikke noget at bryste sig af, at vi et det første land som indfører krav om maksimal grænser på 20dB for lavfrekvent støj fra vindmøller. For når der gælder støjgrænser for al anden industri, hvorfor i alverden skulle de støjgrænser så ikke også gælde for vindmøller?

Og der er altså stadig en bid vej endnu, for mens man eksempelvis i Sverige har en almindelig støjgrænse på 35 dB for vindmøller, så er denne grænse herhjemme på 44 dB. Og da decibel skalaen jo er logaritmisk opbygget, så er der faktisk tale om, at vindmøller om natten og i weekender må støje omkring det dobbelte af hvad al anden industrivirksomhed må. Og dette kan vi altså ikke være bekendt for de af vore medborgere, der har valgt at bo på landet, et valg som de måske netop er taget i den hensigt, at derude hvor kragerne vender, der ude er der fred og ro.

Kan da anbefale at se lidt på de film om vindmøller, der er tilgængelige derom via hjemmesiden: www.vmmo.dk

Michael Kongstad Nielsen

Hvis Bechs Mølle brummer, så er det af velvære.

I sangtimen havde man nogle, der hed brummerne. De var nu ikke så slemme som dem, der mente de var rigtig gode til at synge. For de kunne give den en på decibellen, så man ønskede, der kun var brummere til.

Sludder og vrøvl... Sverige har haft sådanne regler længe.

Læs blot fra en af nordens førende vindkraft-eksperter fra Högskolan på Gotland:

Tore Wizelius, Vindkraft i teori och praktik, 2. udgave (399 sider), Studentlitteratur AB, 2007

Christian De Coninck Lucas

Besked til Ida Auken, danske jounalister, DONG, såkaldte menigsdannere samt Connie Heedegaard:

Hallo, er der nogen hjemme???

http://news.yahoo.com/italian-cold-fusion-machine-passes-another-test-17...