Islamister vinder valg i Egypten

Egyptens islamiske partier vinder første valgrunde i Egypten, viser opgørelser fra valgkommissionen.
4. december 2011 kl. 12:38Opdateret 4. december 2011 kl. 14:28

Islamiske partier har vundet 65 procent af stemmerne ved første runde af parlamentsvalget i Egypten. Det viser officielle opgørelser, som det franske nyhedsbureau AFP har fået adgang til.

Det moderate Muslimske Broderskab har vundet 36,62 procent af stemmerne, mens det radikale salafistparti Al-Nur har fået 24,36 procent af stemmerne. Det moderate islamiske parti Al-Wassat har fået 4,27 procent ifølge opgørelser fra valgkomitéens generalsekretær, Yusri Abdel Karim.

Karim siger, at komitéen ikke vil offentliggøre endelige procenter, før parlamentsvalget er endeligt afviklet den 10. januar, men ifølge opgørelsen fik Det Muslimske Broderskab 3,6 millioner af de 9,7 millioner gyldige stemmer.

Al-Nur partiet fik 2,4 millioner stemmer, mens Al-Wassat fik 415.590 stemmer.

Den liberale koalition Den Egyptiske Blok fik 13,35 procent af stemmerne svarende til 1,3 millioner stemmer.

/ritzau/AFP

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så er egypterne da sikret at kunne blive i deres sædvanlige socio-økonomiske situation, som godt nok vil forværres i fremtiden. Fattigdommen vil blive om end endnu værre. Heldigvis er det sket ved et demokratisk valg. Men hvad med magthaverne militæret?

Mansour Heydari

@ J.A. Jeppesen
Nemlig. Demokratiet er et overbegrev, der kan rumme meget mere end det man kender i vesten. Mon ikke "islamokrati" er også en form for demokrati i Ægypten!

@ Ole Olsen
Kan du argumentere din prediction, så kan alle andre også være med?

Det egyptiske folk bestemmer hvad det vælge; også om det vil vælge et nyt diktatur.

Så ja; Til lykke (hvis det kommer så vidt) med de nye lænker.

Hvem der end vinder valget i Egypten, vil med næsten sikkerhed ikke blive vinder næste gang. Det Egyptiske folk har store forventninger til en ny regeringsform, der kan skaffe mere velstand til hele befolkningen, det gælder både de unge veluddannede og de fattige i Egypten. Der vil komme enorme skuffelser, fordi ingen ny regering vil kunne indfri alle disse forhåbninger.

Mansour Heydari

@ Carsten hansen

"De nye diktatur" er blot noget i hornlugten! For ingen har set det på jorden endnu! Har du?
Og "de nye lænker", tja, de er bestemt på fødderne af de sekulære kræfter, der igen ville gøre ægypterne til vestens slaver...

Mansour. H.

Jeg ved ikke hvor vidt det kommer .

Men i samme øjeblik en nation tvinger en bestemt religions dogmer ned over hovederne på et helt folk, da ophører demokratiet.

Demokrati er jo, som bekendt, kendetegnet ved ytringsfrihed, meningsfrihed og religionsfrihed.

Lad os se hvad der sker; Om Sharia skal være lov for egyptiske kristne og ateister også !

I princippet er jeg ligeglad med hvad egypterne vælger, men derfor kan jeg jo godt have empati for de der eventuelt snart skal tvinges til at følge religiøse regler der ikke kommer dem ved !

Det der med religion og demokrati beror lidt på synspunkt. Den danske straffelov bygger i mangt og meget på den kristne tro. Lovstiftelsen med. Danskerne mener hovedsagligt ikke det er et problem. Det samme gælder andre lande og andre religioner som grundlag. Fælles gælder vel også at andres religionsgrundlag som betragtes som levedygtige.
Jeg ved ikke om der findes lande hvor religiøsitet (bemærk formen) ikke danner grundlag for retssystemet. Selv det nordkoreaske retssystem indeolder elementer man også kan finde i religionen.

Det skyldes nok religionernes behandling af moralske spørgsmål.

Så længe USA kan styre magthaverne er de skide ligeglade med styreform og grundlag, jvf. rædselsregimet i Saudi-Arabien, Israel, Honduras, Myanmar m.flere.

Martin. Karup

Skal USA blandes ind i alle debatter ?.

Og nej ! I Danmark har vi adskilt religion og politik (Bortset fra folkekirken). Dette medfører at Mansour og alle hans ligesindede ikke tvinges til at følge kristne dogmer/regler.

Hvilket han sikkert er ganske glad for.

@ Mansour Heydari:

Selvfølgelig kan jeg argumentere for mine oplysninger. Men hvis du ikke selv følger så meget med i hvad der sker i verden, så du ved at Egypten vakler på randen af 'failed state status', orker jeg ikke i at bruge en masse tid på at dokumentere det.

Blot dette: Libyen, Egypten, Syrien, Yemen og Egypten er i alvorlige vanskeligheder, og det er ikke fordi de er demokratier. Eller p.g.a. af den sædvanlige løgn på de kanter om, at det er Vesten der er skyld i det. Men læs FN's Arab Human Development (eller rettere: mangel på samme) Report , skrevet af muslimer. Men jeg er sikker på, at du ikke finder 'development' i den retning ønskværdig i MØNA. Og et har du da lov til at mene.

Mansour giver udtryk for sine meninger, hvilket vi alle er enige om at han er i sin gode ret til.

Lad os gå efter bolden i stedet, og spørge Mansour om han mener, at kristne og ateister i f.eks. Egypten og Iran skal have af de samme rettigheder som han nyder godt af i Danmark.

Det må være nemt at svare på.

Jan Aage Jeppesen

Et 'islamokrati' er en styreform hvor der godt nok holdes valg til et parlament og findes forskellige partier, men hvor forfatningen utvetydigt fastslår, at der ikke kan vedtages love som strider mod sharia og islams tradition.

Et ægte liberalt demokrati er en styreform hvor forfatningen fastslår princippet om adskillelse mellem religion og politik - sekularisering - og som bygger på politisk ligeværdighed.

Grunden til at et liberalt demokrati må sekularisere det politiske er, at det er en rationel styreform, hvorfor lovene ikke bør begrundes med henvisning til religiøse dogmer eller sandheder, men alene i hvad der er rationelt og tjener til at opretholde den sekulære demokratiske orden.

I modsat fald er der intet der forhindrer, at vælgerne qua det politiske system kan tvinge andre ind under deres religion ved at vedtage en lovgivning eller stemme på partier som går ind for en lovgivning, som de begrunder på gyldigheden eller sandheden af deres egen religion. Retten til religionsfrihed modsvares af en pligt til i det politiske valg at bøje mig for andres tilsvarende ret.

Rent principielt er der intet krav om at et demokratisk styre skal garantere religionsfriheden. Denne frihed fremgår allerede af andre frihedsrettigheder, nemlig forsamlings- forenings- og ytringsfriheden. Det skyldes alene historiske omstændigheder og traditionen, at religionsfriheden har fået en selvstændig status, selv om den blot er en del af en større åndsfrihed og de nævnte frihedsrettigheder.

Mansour Heydari

Jeg kan godt forstå det folk som har fået ondt i ... pga. den politiske islams fremgang i Mellemøsten. Men de må også forstå det her: når flere århundredes vestlige kolonialisme, sekularisme, liberalisme og socialisme ikke har medbragt andet end ødelæggelser, ustabilitet og krig, så vælger folk det de allerede har og sparker alle de ubudne gæster ud.
I må snarere svare på dette spørgsmål: Hvordan kan I ordinere alle de gode ismer til andre, når det aldrig har kunnet løse noget problem i selve vesten, hvorfra de er opstået?
Fej for jeres egen døre først!

Det kunne jo ellers blive en spændende debat, hvis det i stedet drejede om hvilke styre former der kunne udvikle sig som følge af det arabiske forår. Jeg har stor forståelse for at andre lande udvikler forskellige former, og betragter selv demokrati som det mindst ringe i mere udviklede lande. I lande med høj analfabetisme, mangel på nyheder, informationer der trænger helt ud til de fattigste bønder i land distrikterne. Omkring 40% af Egyptens befolkning bor i byerne, 30% er analfabeter, så i forhold til Tunesien og Libyen er det meget forskelligt. Tunesiens og Libyens demografi ligner mere den Europæiske, så der bliver nok flere spor. Det vigtigste er nok at ingen af landene bliver fastlåst i et fundamentalt styre.

Mansour Heydari

@ Carsten

Jeg skal også sige dig noget (og det er helt seriøst, da du nu viser mere fornuft end mange andre i denne side.)

Ganske rigtig lærer man Koranen udenad i Mellemøsten. Men du må også vide, at alt hvad den vestlige filosofi og tænkning har udsendt gennem tiderne bliver også oversat, læst og analyseret (ikke af alle selvfølgelig). De iranske muslimske intellektuelle kender Descartes lige så godt som Habermas, og har godt besked på såvel fænomenolog som dekonstruktion.

Vær sikker på at den mellemøstlige olie ikke slipper op før en ubestemt tid, eftersom man finder hele tiden nye enorme olie- og gas resurser i området (det skriver Ritzau selvfølgelig ikke noget om). Bortset fra det, vil Iran snart begynde at eksportere atomteknologi til andre lande i området, så kan de spare på fossilbrændt og bruger atomenergi i stedet for. Det er bl.a. derfor Iran er blevet udsat for vesten svineri i sagen om ”atomvåben”.

Jan Aage Jeppesen, det har du helt galt fat i - et demokrati har i de fleste former været et samfund, der i høj grad baserede sig på religionens fordring på borgerne. Det bedste af alle demokratier, det græske, er kerneeksemplet - alt var til gudernes ære, hele livet i staten var indrettet på de (mange) fejringer fa byens guder.

Lad os håbe det arabiske forår resulterer i nogle styrer som befolkningerne vil bo i.

Mansour har ikke høje tanker om vesten, men det er dog vesten folk (og han selv måske) flygter og flytter til.

Per Langholz

"Det vigtigste er nok at ingen af landene bliver fastlåst i et fundamentalt styre.".

Enig.

Dette for udvilingen og minoriteternes skyld.

Demokrati læres ikke over natten. Det har mange nye demokratier måtte sande. Det tager tid og tårer.

@Carsten Hansen

Hvilket land lever du i? For Gud bevare Danmark om du lever der :o)

Hvor tror du dit navn er registreret? På kirkekontoret eller i den adskilte stat? (fnis fnis...han ved det ikke...fnis)

Har du læst grundloven eller fik du bare trailern oplæst i folkeskolen kristendomstimer?

Du ved mindre om Danmark end du ved om Iran :o)

Rimelig skræmmende....du skal nok fælde et par tårer mere... Danmark kan ikke læres over natten. Det er okay. Sådan noget tager tid :o)

@ Martin Kaarup

Jeg forstår ikke helt, hvad det er, du tror du opnår, ved at stille dig forstående og lyttende på herboende teokraters side? Er det humanismen, der har taget en 180grader hos dig, og nu er faret så godt og grundigt vild, at den synes samfundssystemer baseret på de skriftlærdes absolutte dekreter er en spændende idé, som vi kunne lære meget af?

Jeg selv har både iranske venner og familie, som slet ikke kan holde ud at tale om det præstestyre, som har smadret det land, de førhen var så stolte af. Kan du både holde med dem, og samtidig lade dig narre af Heydaris prædikener (alene fordi de indeholder en god del had til det Vesten, du tydeligvis heller ikke kan lide) - og holde tungen lige i munden?

Og mit spørgsmål til hr. Heydari er skam ganske relevant. Hvis han vitterligt mener al sin lovprisning af Ayatollah-styret i Iran og sin nedrakning af den måde, vi politisk har valgt at indrette os på her i Danmark - og han i øvrigt at dømme efter hans navn har rødder i Iran - så river det da i logikken, at han er bosat her i helvede, når nu paradis ikke er længere end en flyvetur væk?

Havde en Heinrich Schultze i 30´erne snakket varmt om det nazistiske Tyskland og dårligt om det dekadente danske demokrati, så ville det da også være meget nærliggende at spørge, hvorfor pokker Heinrich så ikke drog sydpå for at forenes med hans brødre i det 3. rige.

Jan Aage Jeppesen

Peter Hansen skriver:

"Jan Aage Jeppesen, det har du helt galt fat i - et demokrati har i de fleste former været et samfund, der i høj grad baserede sig på religionens fordring på borgerne. Det bedste af alle demokratier, det græske, er kerneeksemplet - alt var til gudernes ære, hele livet i staten var indrettet på de (mange) fejringer fa byens guder."

Min demokratiopfattelse bygger på en principiel (begrebslogisk) gennemtænkning af hvad den demokratiske fordring indebærer. Opfattelsen bygger på en universel etisk præmis - det etiske konsistenskrav - hvoraf kravet om politisk ligeværdighed kan udledes. På dette grundlag opstilles et ideal. I hvilket omfang idealet er nået er selvfølgelig et empirisk spørgsmål.

Spørgsmålet om hvad religionen fordrer af borgerne er forskelligt alt efter hvilken religion de "dyrker", fordi vi ikke har en universiel religion, men mange forskellige der fordrer noget forskelligt.

Nogle religioner, som islam, fordrer at de troende gennemfører en politisk lovgivning, herunder en straffelovgivning, som de begrunder på gyldigheden (sandheden) af deres religion.

Andre religioner som kristendommen, især i den luthersk-evangeliske version, indeholder fordringer som umuligt kan gøres til politik. Den har ingen politiske budskaber med i sin forkyndelse. Fordringerne er rettet til den enkelte, han skal opfylde dem på egne vegne, ikke på andres eller på samfundets vegne.

Derfor har kristendommen lettere ved at forenes med demokratiets krav om adskillelse af religion og politik end islam. Der er ingen indre vej der fører til det sekulære demokrati i islam. Her må kravet om sekularisering hente sin kraft og begrundelse uden for islam, i en fordring om rationalitet. Her tjener de forholdsvis velfungerende sekulære demokratier i Vesten som inspiration og de demonstrerer at det er muligt at skabe sekulære demokratiske samfund hvor der hersker politisk ligeværdighed, religionsfrihed og de andre frihedsrettigheder der hører et liberalt demokrati til.

Som jeg ser det, har vi i Vesten, især i den protestantiske verden, fået en indirekte hjælp fra den herskende religion i vore bestræbelser på at realisere det et sekulært demokrati fordrer.

I islam er det lige modsat. Her skal muslimerne først overvinde den barriere som ligger i islams krav på at give samfundsmæssige love, hvilket som sagt ikke giver nogen indre vej mod det demokratiske sekulære ideal.

Deri ligger vanskelighederne. Det er ikke nok at sige at islam bør reformeres på samme måde som Luther reformerede kristendommen. Ved at gå tilbage til kilderne - Jesu liv og gerninger i evangelierne, fandt Luther at ingen politisk magt kan bygges herpå, og at Jesus både i sin prædiken og gerninger adskiller det religiøse fra det politiske.

Når muslimerne går tilbage til kilderne og kernen i deres tro, så finder de Koranen og Muhammads liv og gerninger. Ingen af disse kilder adskiller det politiske fra det religiøse - de er et og det samme og Koranen indeholder en elementær politisk lovgivning og en straffelovgivning. Muhammad samler i sin person både det religiøse og det politiske - han var religiøs leder, politisk leder, hærchef og øverste dommer i det samfund han skabte ifølge den islamiske tro og historieskrivning.

Islamforskeren Bernard Lewis beskriver enheden mellem politik og religion i det muslimske samfund således i bogen "Islam and the West":

"For muslimer var staten Guds stat, hæren var Guds hær, og fjenden var selvfølgelig Guds fjende. Af større praktisk betydning var det, at loven var Guds lov, og i princippet kunne der ikke være nogen anden. Spørgsmålet om at adskille kirke og stat opstod slet ikke, eftersom der ikke var nogen kirke, forstået som en selvstændig institution der kunne blive skilt ud. Kirke og stat var ét og det samme."

Det er denne barriere som har forhindret at muslimske samfund har kunne opbygge velfungerende sekulære demokratier.

Det mest ihærdige forsøg blev gjort af Kemal Ataturk - grundlæggeren af det morderne Tyrkiet. Sammen med en intellektuel elite og med hæren i ryggen fik Ataturk skrevet en sekulær forfatning og islam blev adskilt fra statsapparatet og det politiske system med magt. Dette forsøg må nu anses for at være mislykket. Islamiske partier har med stor tilslutning fra befolkningen sat sig på magten og landet orienterer sig nu stadig tydeligere mod den islamiske verden bort fra det Europa Ataturk hentede inspiration fra og forsøgte at efterligne.

Andre har hævdet at problemet er, at islam aldrig har haft en Oplysningstid. Dette er strengt taget forkert. Islam havde sin oplysningstid for godt et årtusinde siden hvor der foregik en ideologisk/teologisk kamp mellem tænkere inspireret af antikkens rationelle politiske filosofi - først og fremmest Aristoteles - og fundamentalisterne der hævdede at Koranen skulle tolket helt bogstaveligt - de hævdede dogmet om den uskabte Koranen. Denne kamp om at definere islam endte med at irrationalisterne og fundamentalisterne vandt og grundlagde de fire sunni muslimske retsskoler for omkring et årtusinde siden. De fastslog det dogme at porten til nyfortolkninger er lukket definitivt i, hvorfor ethvert forsøg på nyfortolkning af grundteksterne betrages som blasfemi eller frafald fra islam.

Så længe hovedparten af muslimerne opfatter deres tro således som jeg her kort har skitseret er der ingen indre vej mod et sekulært demokrati og ingen mulighed for at ændre de fortolkninger retsskolerne repræsenterer og som har defineret islam gennem et årtusinde.

Det er islams problem i en nøddeskal!

Tom Paamand.

Der skal måske graves dybt for at finde den rette sammenhæng. Og måske kan man finde mange sjove selvmodsigelser; Hvem ved.

PS: Hvem og hvad DF støtter, afhænger vist meget af hvad der er belejligt lige her og nu !.

Jan Aage Jeppesen

Der er intet der tyder på at Folkets Mujahedin, også kaldet MEK eller MKO, der er en strækt venstreorienteret organisation, deltog i besættelsen af den amerikanske ambassade kort tid efter ayatollahs magtovertagelse i 1979.

MEK har utvilsomt udført angreb og sprængt bomber i Iran, rettet mod præstestyrets magtstrukturer. Mig bekendt har de aldrig udført terrorangreb i Vesten, og deres angreb i Iran kan næppe kaldes terror, da den ikke er rettet mod civile men primært med et undertrykkende diktatorisk magtapparat.

Hvis nogen fortjener betegnelsen 'frihedskæmpere' så må det være MEK og derfor er det vanvittigt at de er havnet på internationale terrorlister.

Info fra Wikipedia:

Armed conflict with the Islamic government

Following the 1979 revolution, the newly established theocratic government of Ayatollah Khomeini moved to squash dissent. Khomeini attacked the MEK as elteqati (eclectic), contaminated with Gharbzadegi ("the Western plague"), and as monafeqin (hypocrites) and kafer (unbelievers).

In February 1980 concentrated attacks by hezbollahi pro-Khomeini militia began on the meeting places, bookstores and newsstands of Mujahideen and other leftists[48] driving the Left underground in Iran. Hundreds of PMOI supporters and members were killed from 1979 to 1981, and some 3,000 were arrested.

The MEK responded in turn, and on 28 June 1981, bombs were detonated at the headquarters of the since-dissolved Islamic Republic Party. Around 70 high-ranking officials, including Chief Justice Mohammad Beheshti (who was the second most powerful figure in the revolution after Ayatollah Khomeini at the time), cabinet members, and elected members of parliament, were killed. The Mujahedin never publicly confirmed or denied any responsibility for the deed, but stated the attack was `a natural and necessary reaction to the regime's atrocities.` The bomber was identified as a Mujahedin operative by the name of Mohammad Reza Kolahi, who had secured a job in the building disguised as a sound engineer.

Khomeini accused them of culpability and, according to BBC journalist Baqer Moin, the Mujahedin were "generally perceived as the culprits" for it in Iran. Two months later on August 30, another bomb was detonated killing the popularly elected President Rajai and Premier Mohammad Javad Bahonar. An active member of the Mujahedin, Massoud Kashmiri, was identified as the perpetrator, and according to reports came close to killing the entire government including Khomeini. The reaction following both bombings was intense with many arrests and executions of Mujahedin and other leftist groups, but "assassinations of leading officials and active supporters of the regime by the Mujahedin were to continue for the next year or two." This occurred following Saddam's invasion as the Iranian regime focused more resources on national defense than confronting dissidents.

Eventually, the majority of the PMOI leadership and members fled to France, where it operated until 1986, when tension arose between Paris and Tehran over the Eurodif nuclear stake and the French citizens kidnapped in the Lebanon hostage crisis. After Rajavi flew to Baghdad, French hostages were released. ..."

Link:

http://en.wikipedia.org/wiki/People's_Mujahedin_of_Iran#After_the_revolution

Mansour Heydari

@ J.A. Jeppesen

”Det er denne barriere som har forhindret at muslimske samfund har kunne opbygge velfungerende sekulære demokratier.”
Du tilskriver noget til muslimer, som de aldrig ville have! Det har altid været vesten, som ville påtvinge sine sekulære ”værdier” til østen og hermed Mellemøsten, med invasion, krig, kulturinvasion, markedsudvidelse, sammensværgelse, kup og oprettelsen af marionetregeringer. Alle de sekulære kræfter i de islamiske lande er resultatet af visse anakronistiske perioder, hvori trivedes der vestlige ideologier som liberalisme og marxisme. Heldigvis er alle disse kræfter er isolerede og i kraftig nedtur, efter den islamiske vækkelse, som begyndte med 1979-revolutionen i Iran.

Et stort fejl hos de sekulære intellektuelle, såvel vestlige som østlige, er, at de tror at østen skal også de samme vej som vesten, som er ”universal”, have sin renæssance, tilpasse sig til vestlige menneskerettigheder, demokrati osv. Dvs. islam og de islamiske samfund vurderes og måles med vestlige målestok og kriterier. Det er i strid mod slev de vestlige fænomenologiske principper, for ikke at tale om islams ditto. Det hele skyldes en udbredt illusion, der går ud på at de vestlige værdier er universale, og det er jeg imod.

Sekularismen er opstået i Europa på baggrund af fraværen af lovgerninger (sharia) i kristendommen. Om religionen har været fri for det fra begyndelsen, eller ER blevet fri for det, af apostlene, … og … er en anden diskussion. Hvorimod har Islam omfattende lovgerninger, der indebære (eller kan/børe indebære) hele menneskets- og samfundslivet. De har du selv skrevet nok om.

Den vestlige humanisme, demokrati, menneskerettigheder etc. er relative værdier og begreber er opstået således på de konkrete europæiske præmisser, som intet har til fælles med den islamiske lære og samfundsstyring at gøre. Derfor har muslimer ingen grund til at indtage disse ubudte gæster, især når enhver kan tydeligt se at, disse ”værdier” er blevet kriseramt i den grad i deres fødselssted!

Vestens kolonialisme har, via invasionen af andre lande og ødelæggelsen af deres traditionelle sociale og økonomiske struktur, frataget dem deres naturlige udviklingsgang, hvilket fortsætter også i dag (under den nykolonialismens orden, med bl.a. IMF og Verdensbanken i spidsen.) Vestens moderne barbarisme, under flotte navne som humanisme, demokrati og frihed, er uden sidestykke i verdens historie. Hvad var endelig grunden til at de såkaldte civiliserede vestlige stater gik løs på hinanden og kastede tusindevise tons bomber på hovedet af hinanden under d. 1. og d. 2. verdenskrig?

Humanisme og demokrati er flotte ord, men absolut ”invalide” til at løse menneskets problemer, slev i deres fødselssted, for ikke at tale om andre steder i verden. Når menneskets sølle fornuft erstatter Guds absolutte viden, og begynde at lovgive for andre, så fremmes der også socialdarwinismen, hvor pengemagt, materialisme og grådighed bliver herskende – som vi ser i dag.
Men i islam, som du ikke ved noget om, er regeringen Guds ret, Guds Regering er retfærdig (som er beskrevet i Koranen og Hadis), derfor må rationen, jura og lov underkaste sig Gud. Vesten er blevet nihilistisk, fordi Gud er død, men et land som Iran, hvori Gud laver og er den centrale værdi, kræver andre form for samfundsstyring. Hvorfor skal det være svært at forstå?

Der findes ikke ret meget fællesnævner mellem et vestligt land og et land som Iran. Ingen tvivl om at Iran har et vestliglignende parlament eller de såkaldte retslig, udøvende og lovgivende institutioner (som har eksisteret i mere end hundrede år) men det har andre karakter og fungerer på andre præmisser, så at det ikke muligt for splittelser, spaltninger og hermed nihilistiske tendenser. 32 år iransk historie er fuld af eksempler, der viser, at det virker.

Her til sidst vil jeg sige, at du behøve ikke skrive et svar til disse. Det taget tid for dig, og for mig for den sags skyld, for jeg skal også bruge tid til at svare igen, og det har jeg desværre ikke. Men jeg brugte tid til at skrive det her, så kan du, og andre, bedre forstå hvordan tingene hænger sammen, i hvert fald set fra en som jeg.

Stakkels Ægypten.

Det siger jeg ud fra det skræmmende, at partier stiller op, der har et ekskluderende syn på en minoritet blandt landets borgere.

Er der ingen med divergerende tro i et samfund vil tro ikke blive et emne. Når tro kan blive et argument i en valgkamp er det fordi der lægges op til en "os og dem" deling af befolkningen.

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/africaandindianocean/egypt/881...

http://www.youtube.com/watch?v=ElS406EIfg8

http://www.nationalreview.com/corner/258806/coptic-christians-killed-egy...

Synes lidt håb er på sin plads til sidst, selvom jeg synes det ville være mere opløftende om han mente der kunne være en mening i at arbejde på at ændre de hadske holdninger:

http://www.csmonitor.com/World/2011/1011/Egypt-Finance-minister-quits-ov...

Jan Aage Jeppesen

@Mansour Heydari

Tak for din udmærkede kommentar. Du angiver tidsmangel som begrundelse for ikke at kræve svar på dine anstrengelser.

Når jeg ikke svarer med en mere gennemgribende rationel analyse skyldes det dels at meget få læsere responderer på denne mere principielle debat om islam og demokrati samt opfordringen fra debatværten, der erindrer os om, at emnet for artiklen er valget i Egypten.

Måske kan vi genoptage den mere principielle debat om islam og demokrati på et senere tidspunkt hvor netop dette tema sættes til debat?

Følgende kronik kan anbefales, af Jørgen Ørstrøm Møller, professor ved CBS: "Repræsentativt demokrati er ikke nødvendigvis det samme som frihed i den globale nutid, som byder på en stigende skepsis over for Vestens forsøg på at trække sin samfundsopskrift ned over hovedet på alle andre".

Sider