Skatteydere kan have betalt Moskva-guld

DKP tegnede under Ole Sohns ledelse en eksportkredit på to millioner kroner.
26. december 2011 kl. 06:24Opdateret 26. december 2011 kl. 06:35

De danske skatteydere kan have betalt sidste omgang af det såkaldte Moskva-guld til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

I de senere år er det kommet frem, hvordan Sovjet gav skjult millionstøtte til DKP - også i erhvervs- og vækstminister Ole Sohns (SF) tid som DKP-formand fra 1987 til 1991.

Det skete primært i form af massive overpriser på trykning af magasiner, som blev udgivet i Danmark.

Interne regnskaber afslører, at DKP i 1990 tegnede en eksportkredit hos den danske stat på to millioner kroner.

Garantien ville komme til udbetaling, hvis Sovjet ikke kunne betale for trykningen af magasinet Glasnost - og det kunne Sovjet ikke i slutningen af 1990.

Centralt placerede personer oplyser, at en del af kreditten derfor blev udbetalt i 1991 til Eksskolens Trykkeri i København, der trykte magasinet for DKPs bureau Terpo Tryk, men som ikke havde fået nogle penge for et eller muligvis to numre.

Hvert nummer kostede omkring en halv millioner kroner i tryk.

Eksportkreditfonden har ingen oplysninger liggende om sagen, men Sohn har i et læserbrev i 1991 bekræftet, at der blev tegnet eksportkredit.

Oplysningen bekræftes af to DKP-topfolk, Bjørn Grøn og Ole Sørensen. I en redegørelse om DKPs økonomi, som de har afleveret til Berlingske, oplyser de tillige, at kreditten blev tegnet på baggrund af de oppustede trykkeregninger.

Dermed kan DKP have brudt loven, vurderer juraprofessor Søren Friis Hansen fra CBS.

- Hvis en virksomhed har ansøgt om eksportkreditstøtte på baggrund af en kontrakt, hvor prisen har været fastsat væsentligt højere end værdien af den vare eller tjenesteydelse, der er leveret, så har man afgivet vildledende eller urigtige oplysninger, siger han.

Han påpeger dog, at overtrædelsen vil være forældet efter fem år.

Ole Sohn, der som erhvervsminister er øverste chef for Eksportkreditfonden, skriver i en udtalelse til Berlingske:

- Da jeg ikke sad i Terpo Tryks ledelse eller bestyrelse, havde jeg ingen konkret viden om trykkeriets aftaler om eventuelle eksportgarantier.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja så må man ikke glemme alt det andet som er lidt nyere som at skatteyderne fik lov til at overbetale privathospitalerne med 1,4 milliarder og smide andre 14 milliarder ud til forfejlet, nedværdigende og unødvendig aktivering, men neeeeej det er tys tys for VKO er nemlig intet mindre end HELLIGE, så hellere gå i kødet på en mand over noget ubetydeligt som forresten skete i et andet politisk klima, OG FOR 20 ÅR SIDEN???, har skribenten hos rotzau ikke andet mere vigtigt at tage sig til?

Andreas Andersen

@Helge Berg
Du synes ikke, det er interessant, at en siddende minister tilsyneladende er fuld af løgn?

Han kunne have undgået hele denne misere, hvis han havde været ærlig til at starte med. Nu fremstår han bare komplet utroværdig.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Andersen påstår, at Sohn er fuld af løgn.

Det er en anklage af en vis alvor.

Derfor, hr. Andersen, kan du bevise, at denne din anklage er sand?

Kan du underbygge den med citater fra den anklagede selv, som notorisk er i strid med sandheden?

Eller bygger du blot din anklage på den fims, som Ritzau, inspireret af Venstre-lobbyen, har lukket ud i æteren?

Andreas Andersen

"Ja, de udtalelser stemmer ikke med, hvad jeg ellers har sagt. Det var upræcist formuleret," siger Ole Sohn ifølge Berlingske.

Det er spin for: Jeg er fuld af løgn.

Om han har vist dette med eksportgarantierne er da også interessant.

Andreas Andersen

@Hans Jørgen Lassen
Fra http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/11/21/205850.htm

"Da jeg så konstaterede den råddenskab, der var i DKP's økonomi, satte jeg folk til omgående at lukke ned for trykkeri, avis og selve Land og Folks hus. Dengang jeg blev opmærksom på og fik mulighed for at gøre op med den fortid, gjorde jeg det fra dag et, lød det dengang fra Ole Sohn til DR Nyheder. "

Det har siden vist sig at være lodret løgn. Senere har han udtalt:

"Desværre rækker min hukommelse ikke til at huske alle beslutninger og handlinger fra dengang"

Det er da en belejlig måde at fraskrive sig ansvar på.

Hans Jørgen Lassen

I øvrigt er Ritzau som sædvanlig fyldt med løgn:

"I de senere år er det kommet frem, hvordan Sovjet gav skjult millionstøtte til DKP ..."

Nej, det er ikke kommet frem i de senere år. Det har været almindeligt kendt i mange, mange år.

Men nu bliver det draget frem igen, som om det var sensationelle afsløringer af noget dybt ulovligt - med det ene formål at sværte en af ministrene i den siddende regering.

Det var ikke ulovligt, at DKP modtog støtte fra Sovjet. Og tilskuddene var end ikke skattepligtige.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Andersen,

at Sohn ikke på én dag var i stand til at stoppe et årelangt arrangement, som i øvrigt var lovligt, bør næppe lægges ham til last.

Og i øvrigt ligger det hele mere end tyve år tilbage i tiden.

Man kan undre sig over, at Eksportkreditfonden gav en garantikredit på et tidspunkt, hvor den burde kunne have forudset, at den kom til at betale pgr. af den økonomiske krise og Perestrojkaen.

Hans Jørgen Lassen

Hvad der egentlig undrer mig mest i denne såkaldte "sag" er, at Sohn overhovedet ønskede at stoppe støtten fra Sovjet.

Penge kan et parti da altid bruge.

Andreas Andersen

@Hans Jørgen Lassen
Jeg er sådan set enig i, at Ole Sohns fortid ikke burde betyde det store, jeg forstår bare ikke, hvorfor han ikke bare formulerer sig klart, præcist og ærligt i stedet for det her rod. Han fremstår for mig meget som en, der føler, han har noget at skjule.

Men det er jo noget politikersyge, der findes på alle fløje - de er hundeangst for at miste deres embeder.

Hans Jørgen Lassen

Jeg kan så, men du må ikke sige det til nogen, afsløre, at jeg aldrig har været den store fan af Sohn. Og det er muligt, at han har optrådt kluntet i denne sammenhæng.

Men denne systematisk smædekampagne finder jeg ikke desto mindre under lavmålet og usmagelig. Partistøtten bliver fremstillet som noget dybt kriminelt og Sohn som medskyldig. Men støtten var ikke kriminel, og Sohn kan derfor ikke være medskyldig.

Og når man så sammenholder det med, hvad Venstre og dets lakajer bedriver, ikke for tyve år siden, men i vore dage, ja, så er der jo altså noget med proportionerne, der bliver en smule forskruede.

Andreas Andersen: Du forlanger ærlighed af Sohn, men lader det passere, når Venstre lovovertræder.
Dobbeltmoral!

Ole Sohn er offer for chikane og forfølgelse af værste skuffe. Berlingerne virker maniske i denne sag. Selv min gamle borgerlige far har fået nok.

Venstre jagter 20 år gamle spøgelser, men som min gamle kloge far siger: Ole Sohn er en af de mest begavede på Borgen. Det er nok derfor Venstre vil af med ham. De kan ganske enkelt ikke matche ham og derfor er han en fare.
De skulle skamme sig. Vi er så trætte af al den grimme personnedrakning fra Venstres side.

Afledningsmanøvrer er der nok af.

Selv Hans Engell er ude og kritisere disse infantile afledningsmanøvrer som højrefløjen kan diske op med, som f.eks Villys skæve slipseknude.

Fortsætter højrefløjen sin kurs, så er der snart ikke forskel på denne og så USA´s republikanerne.

Og så kan man vist ikke synke meget dybere !

Andreas Andersen

@Mette Hansen
Næh jeg forventer akkurat lige så meget ærlighed af Venstre og alle andre partier. Hvor ser du, at jeg skriver andet?

Stråmandsargumenter er ikke klædelige.

Chris Green siger:

En minister der har modtaget støtte fra en af historiens top-10 værste diktaturer… Hmmm…

Tja, der er jo ingen ministre i FP, men ellers passer de da fint på besksrivelsen. Hvor kom forresten de penge fra som Løkke forærede taleban ? Kom de via stråmand?

Andreas Andersen:
Har du læst alle Ole Sohns bøger? Hvis ikke, aner du jo ikke noget om,hvordan han har gjort op med sin fortid.
Det er dog en mærkelig tendens, at Ole Sohn skulle være den eneste, der skal stå skoleret og skrifte sine 20 år gamle "gerninger"
Døm dog manden på hans politiske resultater nu!!
Er de under indflydelse af hans fortid som Kommunist? Nej vel?
Så stop dog den hetz! eller afledningsmanøvre eller hvad et nu er.

Hans Jørgen Lassen

"gjort op med sin fortid"?

Det er så gu da ikke en forbrydelse at være eller have været kommunist. Det kan man da udmærket stå ved uden at skamme sig.

Mette, nu synes jeg nok, at du flyder med strømmen.

Hanne Christensen

Større løgner end venstres Anders Fogh Rasmussen kan man ikke matche.
Hans masseødelæggelsesløgne, der har kostet i titusindevis uskyldige irakere livet, prøver "man/venstres pressetjeneste" at overdøve med noget ligegyldig partistøtte til et lovligt parti.
Som en rottweiler bider venstres pressetjeneste sig fast i buksebenet på Sohn - uden at opdage at der ikke er kød på det ben.
Det er kvalmende forudsigeligt.

Det kan da godt være (jeg ved det ikke), at Ole Sohn har medvirket til en slags kreativ bogføring for mere end 20 år siden.

Men så er han da et oplagt emne som kommende statsminister. ;-)

"En minister der har modtaget støtte fra en af historiens top-10 værste diktaturer… Hmmm…"

Kontra samarbejde med Saudi-Arabien, qatar, Bahrain m.m?.

Sohn har talt usandt og fortsætter med det. Så er den såmænd ikke længere. Mange synes det er helt i orden sålænge partifarven er rigtig, andre finder det forkert at en minister lyver.

@Mette Hansen - jeg behøver sådan set ikke bevise, at Ole Sohn har talt usandt. Han har selv indrømmet det.

Han sagde i interviewet med Berlingske ordret cieteret: "Ja, de udtalelser stemmer ikke med, hvad jeg ellers har sagt."

Karen von Sydow

Tja,
man kan jo altid fremføre et eksempel, der er værre end det verserende - det er det letteste i verden -, men lad os for overskuelighedens skyld forholde os til Ole Sohn i Danmark.

Sohn siger, at han har gjort op med sin fortid i tidligere skriverier, men det tager pressen sig selvfølgelig ikke til takke med (og havde han virkelig forestillet sig det?)

Det handler ikke om kommunisme, men åbenbart om kreativ bogførig, og værre bliver det, at der er tale om 'partistøtte' fra et at verdens mest modbydelige diktaturer, der har mange millioner meneskeliv på samvittigheden.

Sagen er for længst forældet, men som politiker - og specielt minister - skal man besidde en højere moral end os andre. Derfor er sagen interssant og vil ikke gå i sig selv.

Og ja, Sohn har grebet det yderst kritisabelt an. Har han ikke spinkdoktorer?

Karen von Sydow.

Når man i en debat kun kommer med påstande og ikke med argumenter, så er det kan for at holde debatten i kog.

Og hvem har så interesse i det.?

Hans Jørgen Lassen

Fru von Sydow,

hvilke ulovligheder mener du, at hr. Sohn har begået?

Lad mig lige indskyde, at det ikke er ulovligt at være kommunist.

Bortset fra lige den periode, hvor alle andre partier i strid med grundloven sørgede for at få fængslet et større antal kommunister.

Se, det er en forbrydelse, der er værd at tale om. Det var ikke kommunisterne, der brød landets love. Men alle de andre.

Karen von Sydow

Kære Hans Jørgen Lassen,
du bliver ihærdigt ved med at gøre debatten til et korstog mod kommunister. Hvilken interesse har DU i det, kunne man fristes til at sige?

Hvis du havde læst min kommentar igennem, og ikke blot svaret på autopilot, så ville du se, at det for mig netop ikke handler om kommunisme, modsat dig.

Sider