Telegram

Delors: Tysk modvilje er skandaløs

Vi er nødt til at redde Grækenland sammen, siger EU's tidligere kommissionsformand, Jacques Delors.
Telegram
29. januar 2012 kl. 15:40

Den tidligere kommissionsformand i EU Jacques Delors kalder det skandaløst at Tyskland og flere andre lande er modstræbende over for at øge størrelsen af redningspakken til Grækenland og at skabe et system med euro-obligationer.

- Det er skandaløst. Man kan ikke være medlem af det europæiske samarbejde og på samme tid sige nej til elementære krav om solidaritet med andre medlemmer inden for rammerne af eksisterende aftaler, siger den prominente franske politiker i et interview til den svenske avis Dagens Nyheter.

- Vi er nødt til at redde Grækenland sammen. Det, som er gjort indtil nu, er for lidt og for sent, mener han.

Forud for det ekstraordinære EU-topmøde mandag for EU's stats- og regeringschefer har der været stærke opfordringer til at øge hjælpen til Grækenland.

Men flere af landene i eurozonen tøver. Det gælder blandt andet Tyskland og Finland, der frygter, at det er at kaste deres skatteborgeres penge ud af vinduet.

Delors var kommissionsformand fra 1985 til 1995, hvor rammerne for euro-samarbejdet blev aftalt. Euroen blev indført i 1999.

Han afviser det som fantasteri at smide det dybt forgældede Grækenland ud af samarbejdet.

- Eurolandene må også introducere fælles euro-obligationer ... ikke for at finansiere den nuværende gæld, men for at skabe større effektivitet og forbindelse til det finansielle og monetære system, mener den 86-årige politiker.

Frankrig har støttet forslaget, men Tyskland er imod.

Delors kritiserer, at magten i EU i stigende grad koncentreres hos de store lande.

- Vi bør i stedet vende tilbage til den grundlæggende idé bag EU's succes ved at inkludere alle medlemslande i beslutningerne, siger han.

/ritzau/AFP

Opdateret 29. januar 2012 kl. 15:50

Bravo, Delors.

Morten Lustrup

Fornuftig mand.

Ja - så går det den rigtige vej !

Michael Kongstad Nielsen

Delor var en katastrofe.

Når Delors beklager sig, er der gode muligheder for at en gunstig udvikling er igang. At Delors vil spille redningsmand for både Euro og den ødelagte græske økonomi ligner tragikomik. Han har selv været foregangsmand for dén udvikling, som har bidraget betydeligt til ikke blot grækernes, men også irernes, italienernes og spaniernes tragiske situation - så den bamhjertige samaritanisme klæder bestemt ikke.

Grækernes bedste muligheder på lang sigt er at ophøre med at betale deres keditorer og lade sig erklære bankerot. Det vil gøre ondt, men det vil give landet andre muligheder. Argentina er et eksempel på en konkurstruet stat, som gjorde alt hvad IMF og Verdensbakne sagde, men gik alligevel ned. Og den græske befolkning har ikke mange grunde til at tro på den gode vilje fra teknokratiet i både egen regering og EU. Især sidstnævnte er primært motiveret af at redde røven på spekulative kreditorer og Euroen, det tragiske symbol på en falmet drøm om geoøkonomisk supermagtsstatus.

Michael Kongstad Nielsen

Enig Peter Jensen. Blot må man håbe, at
Grækenland efter en bankerot, kan samle sig sammen til en ordentlig ny start. Og det skal forberedes og tænkes igennem, hvordan. Det ved jeg ikke, om nogen har gang i, men det kunne man håbe-

Stor humor.

Der er sgu da ikke tale om at "redde" Grækenland - de synker ikke i havet. Der er tale om, at skatteydere påtager sig at betale for andres overforbrug i fortiden.

Tænk, hvis franske banker aldrig mere kan regne med at profittere på udlån til PIGIS-landende. Så må de lande muligvis balancere deres statsbudget og inddrive skatter fra deres egne borgere - gys!

Truslen er opblæst, som om det var et problem. Det er det ikke...