Telegram

Landmænd vil have kloge sprøjteafgifter

Landmænd bruger stadig flere sprøjtemidler. Deres interesseorganisation efterlyser fokus på miljøbelastningen.
Telegram
2. januar 2012 kl. 09:57

Landbrugets fortsatte stigning i forbruget af pesticider får landmændenes egen interesseorganisation til at opfordre til, at der indføres en ny afgiftsmodel for sprøjtemidlerne.

Landbrug og Fødevarer understreger dog, at de samlede afgifter på sprøjtemidlerne ikke må stige. Ifølge plante- og energipolitisk chef Søren Korsholm bør der i stedet indføres en såkaldt differentieret pesticidafgift, der er højest på de værste midler og omvendt.

- Det er vigtigt at have fokus på miljøbelastningen fremfor forbruget af pesticider. Hvis man laver en omstilling af vores afgiftssystem, så man netop har fokus på belastningen og ikke forbruget, så er det en klog måde at lave et skifte, siger Søren Korsholm.

Den plante- og energipolitiske chef henviser samtidig til, at det danske forbrug af sprøjtemidler stadig er lavt set i forhold til de andre lande i EU. Og at en række sprøjtemidlerne helt er forbudt herhjemme:

- Vi er i forvejen det eneste land med en væsentlig pesticidafgift. Og der er jo ingen landmænd som sprøjter for sjovt.

Opfordringen kommer, efter at en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at mens forbruget af pesticider på offentlige arealer er faldet markant siden 2006, halter landbruget gevaldigt efter.

Både Rigsrevisionen og Folketingets statsrevisorer kritiserede kort før jul den tidligere VK-regering for ikke at have gjort noget for at få forbruget af sprøjtemidler i landbruget bragt ned.

Det på trods af, at regeringens egen pesticidplan i årene fra 2004 til 2009 havde et mål om, at der i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt. Målet skulle nås via frivillighed fra landbrugets side.

Alligevel var tallet i 2009 2,58.

Og i 2010 viser det sig nu at have været på 2,8.

Miljøminister Ida Auken (SF) har allerede bebudet en sådan differentieret pesticidafgift, der skal få landmændene til at bruge færre og - ikke mindst - mildere midler, når de kører ud på marken for at bekæmpe ukrudt, svampe og insekter.

/ritzau/

Opdateret 2. januar 2012 kl. 10:10

De "konventionelle" landmænd har lært på deres landbrugskoler, at der er mere gift i en kop kaffe end der er i 50 tons vand !
Så held og lykke med at få landmænd til at tage sprøjtegift-problemet alvorligt !

Det er muligt, de ikke sprøjter for sjovt, men de gør det med usvigelig sikkerhed, fordi det er nemt.

Henrik Darlie

Måske det var bedre med flere kloge landmænd.

Mona Blenstrup

Gift er nu engang gift.

Og at ville have undersøgt endnu mere, hvordan denne gift påvirker det omgivende miljø betyder blot en yderligere forsinkelse af afgifterne.

Det er ofte set, at giftigheden og grundvandstruslen overhaler undersøgelserne. Sidste år fandt man en nygodkendt gift i grundvandet.

Danske landmænd ønsker sig først og fremmest frivillige ordninger, som de kan behandle med ophøjet ligegyldighed, mens de ødelægger deres egen fremtid (og vores lands..)

Landmænd vil have INGEN sprøjteafgifter.

Det har de jo bevist igen og igen.

Overskriftens første del passer fint: Landmænd vil have...
Jeg er stadig harm over at Information ikke tager fat på dette problem. (Ja jeg er også harm over at DR ikke gør det osv.).
Det er simpelthen det mest ringe.

Det er meget tankevækkende, at landbruget for 3. år oppebære en refusion på jordbeskatningen på 500 mill. kr. pr. år for at nedsætte sprøjtehyppighed og mængde ad "frivillighedens vej", når de nu igen begynder at kræve kompensation i form af en fornyet afgiftmetode.

Først lovede de 1,7 gange sprøjtning pr. år som nu er endt med 2,8 gange på trods af kompensationen givet af VK-regeringen.

At sprøjtemængde skulle være forårsaget af milde vintre, kan vel næppe passe set i forhold til de forrige 3 års strenge vintre, men nogen landmænd husker dårligere end andre, medens de alle husker at hæve kompensationen for noget der ikke er overholdt.

Der findes ikke en eneste landmand der har et OVERforbrug af noget som helst, det er der simpelthen ikke økonomi i. Mindre sprøjtegifter betyder lavere afkast per hektar. Hvis nu forbrugeren ville betale hvad det koster at dyrke økologiske fødevarer ville problemet løse sig selv.

Mona Blenstrup

Søde Chris
Der dyrkes mest til husdyrene og ike til forbrugerne på de danske marker.

Selv planteproduktion til biogasanlæg overøses med gift. Gift for at brændes af lyder enormt dumt.

@ Mona,

Ja og en økoligisk kø må kun spise økologisk korn og græs.. og økoligisk græs koster for eksempel ca det dobbelte jmf konventionelt græs..

Mona Blenstrup

Man behøver ikke købe græs, når dyrene selv henter deres foder på marken. og at slå hø til vinterens forbrug er ligeledes en god ting.

Køer behøver ikke korn, de kan ernære sig med græs og hø hvis kvaliteten er i top.