Mødrehjælp: Lov lader ikke fædre i stikken

Kritik af forældreansvarsloven holder ikke, mener Mødrehjælpen. Skilsmissefædre står bedre end tidligere.
13. januar 2012 kl. 11:45Opdateret 13. januar 2012 kl. 12:00

Forældreansvarsloven kan ikke klandres for, at danske fædre ikke får forældremyndigheden efter de fleste skilsmisser, mener Mødrehjælpen. Men der er masser af plads til forbedringer på området.

- Det er svært at kritisere forældreansvarsloven for det her, fordi de skilsmisseramte familier i langt de fleste tilfælde selv træffer afgørelse om forældremyndigheden, siger Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen, til Ritzau.

Hans kommentar falder i kølvandet på en historie, som Dagbladet Information bringer fredag.

Her kritiserer blandt andre Foreningen Far forældreansvarsloven, der blev indført i 2007, for ikke at have givet fædrene forældremyndigheden i flere tilfælde end for 30 år siden.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik endte 11,8 procent af alle børn i 2007 med at bo hos deres far efter en skilsmisse. Det tal var på 12,6 procent i 2011, mens det i 1980 var på 13,3 procent.

Men Mads Roke Clausen peger på, at tallene dækker over alle skilsmisser og ikke kun de sager, hvor der falder dom efter forældreansvarsloven.

- Hvis man ser på de afgørelser, der træffes i retten, så ender 45 procent af børn over 12 år hos deres far. Og 37 procent af børnene under 12 år ender hos deres far, siger Mads Roke Clausen og påpeger, at små børn typisk har en større tilknytning til deres mor.

- Fædrene er meget mere på banen end tidligere, hvilket er super godt, siger han.

Når tallene fra Danmarks Statistik tegner et andet billede, så skyldes det ifølge Mads Roke Clausen nærmere, at danskerne har gamle vaner, som trækker i mødrenes favør.

Der er dog flere ting, som burde ændres i den omdiskuterede lov. Mads Roke Clausen fremhæver blandt andet, at der er blevet skåret i ressourcerne i forvaltningen, siden loven blev indført.

- Hvor man tidligere hjalp de konfliktramte familier med møder, der varede to timer, og hvor der både var en jurist og en børnesagkyndig til stede, har man i dag kun mulighed for at tilbyde familierne tre kvarter med en jurist, siger han.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Sørensen

Hvis Mads Roke Clausen bare vidste en smule om skilsmisse fædres retssituation, ville han vide at ALLE fædre er skrækslagen for at modsige mor.
Dette i frygt for at mor går til myndighederne og fratager far ALLE rettigheder.
Derfor går mange fædre med til ordninger, de egentlig er i mod

Anne Marie Pedersen

Jens Sørensen, du mener forhåbentlig ikke, at der skal lovgives for det brede antal af skilsmisser på baggrund af folk, der groft misbruger systemet.

Som jeg har skrevet her
http://www.information.dk/290324

så ser det ud til, at ca. 35 % af alle skilsmisser der involverer børn, ender i byretterne. Hvis det er sandt, at afgørelsen falder ud til faderen i 45 % af de tilfælde, så skulle alene af denne grund ca. 15 % af børnene høre under faderens forældremyndighed.
Dertil kommer de tilfælde, der går via statsforvaltningerne og ikke ender i byretten. Her må det også være faderen, der får forældremyndigheden i visse tilfælde. Altså må det ske i en del mere end 15 % af tilfældene - hvis Mødrehjælpens tal er korrekte.
Men så kan informations tal, som ligger under 13 %, ikke også være korrekte.
Så der er noget, der ikke helt stemmer her.
Personligt lurer der hos mig en mistanke om, at Mødrehjælpens tal nok ikke er helt retvisende.

Erik Lillienfryd

Hvis jeg havde været dreng i dag, med samme mor, var hun røget i fængsel, og havde mistet forældremyndigheden, grundet ekstrem vold.
Derfor har jeg sat mig som mål, at være mønsterbryder.
Alle undersøgelser i dag, omtaler 'fædre', som de der udøver vold. Mødrehjælpen, samt børns vilkår har efter min mening alene fokus på 'mor' som den primære figur i børns liv, uden at se til de undersøgelser der er lavet vedrørende drenge der alene vokser op med 'mor'. Hvad der sker med disse drenge senere i livet.
Hvor mange havner i fængsel.
Hvor mange bliver misbrugere.
Hvor mange får en uddannelse.
Hvad koster det samfundet.

Men nææ nej.
'MOR her' har altid ret, og ellers giver domstolene hende ret, ALENE, fordi 'sådan plejer vi at dømme i denne slags sager'!...

I rest my case.

Jens Sørensen

Anne Marie

Der skal selvfølgelig lovgives for alle skilsmisser.
Det er der jo i forvejen.

Ændringen skal blot være at konfliktoptrappende adfærd straffes.
Hvad har du imod det ?

I dag belønnes moren konfliktoptrappende adfærd.
Det ved alle mænd.

Jens Sørensen

Anne Marie

I dit link kan man læse følgende :

"Myndighederne skal ikke kunne straffe bopælsforælderen gennem en ændring af
barnets bopæl. Barnets ret til omsorg, tryghed og social trivsel skal altid vægtes
højest."

Hermed er min tidligere indlæg bevist.
Bopælsforælderen (moren) kan gøre hvad som helst. Hun skal altid forblive bopælsforældre.
Ja, hykleriet kan vil ikke være mere åbenlys.

Thomas Christensen

Samarbejdschikane og ligeværdige forældre.

Hvert barn har ret tilligeværdige forældre...dvs. hvert barn har lige meget ret hvad enten det er mor eller far.

Hver families økonomi skal vurderes indbyrdes.

To væsentlige punkter i forældreansvarsloven men som desværre ikke bliver praktiseret i mange tilfælde hos statsforvaltningerne

Før en deleordning 7/7, 6/8 og 5/9 kan blive aktuel skal begge forældre kunne samarbejde om barnets trivsel. Hvis bopælsforældren ikke er interesseret i en deleordning pga. egne bitre personlige interesser vil "hun" være i stand til at konflikte samarbejdet om børnene og det vil se ud som at forældrene ikke kan samarbejde

Dette vil statsforvaltningnen tolke til bopælsforældrens (børnenes mor) fordel da det er hende der oftest for tildelt bopælen på børnene.

Med andre ord:
Hvis man er mor og er bopælsforældre kan hun koflikte og derved få tildelt alt, hvor samværsforældren (typisk faren) mister meget af samværet med børnene og må betale ved kasse 1.

Det økonomiske perspektiv viser også at det kan blive en ganske god forretning at opretholde et højt konfliktniveau.

3 hjemmboende børn i alderen 5-10 giver ca 60000 kr. pr. år
børnebidrag fra samværsforældre: ca 480000 pr. år
Boligsikring hvis man stiller det rigtig an. ca. 36000 pr. år
Fripladsordning ca. 30000 pr. år.

Altså 177000 kr efter skat som vil have en bruttoværdi på 344000 kr og med en løn på nedsat tid der svarer til 300000 pr år vil bopælsforældrens bruttoindkomst være knap 644000 kr.

Håber at det kan give anledning til en debat.

Godt nytår!

Nikolaj Rommedahl

Jeg har efterlyst mødrehjælpens tal mange steder, og ledt efter dem i sfi-rapporter. Jeg kan ikke umiddelbart finde dem, men kan finde andre tal der viser noget andet kan så positivt for "far". Nogen blevet klogere på hvor disse tal stammer fra som mødrehjælpen oplyser ?

Janus Vinther

Kommentar til mødrerhjælpens statistik: Mange læner sig op af statistik... Men det giver fandens dårligt lys. Som Kåre Fog nævner. De fleste sager bliver hos Statsamtet og fædrer tør ikke kæmpe videre fordi de er bange for at miste mere samret med sine børn.

Det er et meget stort problem at statsforvaltningen (og mødrerhjælpen) har en forældet holdning til hvem der er bedst til at være forældre. En moderne far er absolut ligeså god forældre som moderen.

Jeg er pissetræt af at være den der hele tiden skal ansøge om at få tid med mine børn. Min børn, især den store, savner mig meget og siger at hun helst vil være lige så meget sammen med mig som med sin mor. Men det får jeg bare ikke lov til fordi moderen ser sig selv som den primære forældre. Jeg skal bare betale ved kasse 1, får iøvrigt den kolde skulder og skal køre 40 km hver gang jeg skal se mine børn. Benzin er temmelig dyrt og det ødelægger mit arbejde når jeg skal bruge halvanden time om morgenen på at køre børnene i skole/børne-have.

Det skal ikke handle om penge og tid når det handler om sine børn. Men hvad nu hvis det var moderen der var i den situation. Tænk hvis hun betalte børnepengene til mig, hun skulle søge
om lov til at se børnene og hun skulle betale dyr benzin og køre halvanden time om morgenen for at aflevere dem i skole/børnehaven. Jeg kunne faktisk ikke finde på at sætte hende i en sådan urimelig situation. Sikke en utroligt dårlig ligestilling vi har her i Danmark. Det er fandeme en ommer!!!