Telegram

Vragede politikere søger nyt job forgæves

Det er svært at få job, hvis man ryger ud af Folketinget. Måske fordi politikere mangler erhvervserfaring.
Telegram
21. januar 2012 kl. 00:10

Flere tidligere politikere kan ikke få nyt arbejde efter at være røget ud af Folketinget. Det gælder for eksempel SF's Pernille Frahm, som har været folkevalgt gennem to årtier.

Fire måneder efter valget er hun stadig arbejdssøgende, og sådan har det været flere gange før, hvor hun heller ikke blev genvalgt, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Den læreruddannede Frahm er adskillige gange blevet afvist som "for meget SF'er".

- Jeg føler mig negativt stemplet som tidligere politiker, og jeg ved, at mange andre oplever det samme, siger 57-årige Pernille Frahm, som selv har en mulig forklaring.

- Der er en udbredt opfattelse af, at politikere arbejder meget langsomt, er meget egenrådige og bruger mest tid på at rive hovederne af hinanden. I virkeligheden opnår vi jo en lang række kompetencer, som arbejdsgivere burde være interesserede i, siger hun.

Flere politiske eksperter siger til Kristeligt Dagblad, at Pernille Frahms erfaring er udtryk for en generel tendens.

Ifølge professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er det et betragteligt, og stigende, antal politikere, der kommer ud af politik på en hård måde. Enten gennem arbejdsløshed, lavt betalte og midlertidige job eller voldsomt identitetstab.

Danmark værdsætter simpelt hen ikke tidligere politikere, som man gjorde engang. Man har for eksempel ikke længere tradition for særlige aftrædelsesstillinger som ambassadører eller store bestyrelsesposter, som man har i andre lande.

- Det er klart en problematisk udvikling, for det kan betyde, at vi ikke får de bedste politikere, fordi jobbet ikke er attraktivt nok, siger Tim Knudsen.

Ifølge headhunterfirmaet Mercuri Urval skyldes ekspolitikernes jobproblemer ofte, at de ingen reel erhvervserfaring har. Mange har end ikke færdiggjort en uddannelse.

/ritzau/

Opdateret 21. januar 2012 kl. 00:15

Brian Pietersen

Pernille Frahm, nej der tager du helt fejl

de politikere jeg stemmer på har diplomatiske evner, ser sig forhåbentligt som en del af en demokratisk process hvor de noget af deres liv får mulighed for at gøre noget konstruktivt, men de fleste af jer er jo totalt uduelige, det kan vi se gang på gang, de fleste er der udelukkende for magtens skyld og i er kun sande mestre i at ødelægge, et sådan menneske ville jeg aldrig ansætte.

Brian Pietersen

der er kun en vej frem, og det er at gøre som enhedslisten, makx 4 år i folketinget, så er det yt.

dette burde være lov, så fik i heller ikke det problem bagefter.

Tidligere var det sådan, at kandidater, der blev valgt til folketinget, ikke kunne fyres fra deres job, som i perioden var besat med en vikar. - I det hele taget er den meget omfarten på arbejdsmarkedet vist ikke noget, der har gjort nogen noget godt, så lad os få noget mere sikkerhed i ansættelsen tilbage. Folk bliver jo i hovedreglen bedre og bedre til deres arbejde, så det vil være en win-win situation.
*** Dette sidste vedrører selvfølgelig ikke politikere, der jo tværtimod er væk fra deres arbejde i længere tid ad gangen.***

Mikael Fotopoulos

Vi har for mange, alt for mange, politikere der ikke har lavet andet end at være politikere. Problemet: De ved intet om hvordan det er at være almindelig borger, dem de skal repræsentere. Og sekundært (og det er jeg ligeglad med): Der er selvfølgelig ingen der vil ansætte en person der aldrig har været på arbejdsmarkedet!

De skal bare afstå fra eftervederlaget, så kommer de straks i arbejde, det siger de samme politikere jo om almindelige lønmodtagere.

Jens Overgaard Bjerre

Hun har valgt et forkert parti. En venstrepolitiker, som havde smisket godt og grundigt for bankerne og landbruget ect., ville nok have fundet et godt betalt job med det samme.

Thorsten Lind

..og hva´med deres indre pipfugl?
Høg? Papegøje? El. bare Dronte?

Enhedslistens rotationsordning, med max 8 år af gangen i magtens korridorer, er en glimrende idé.
Mvh Th

Ulrik V. Moser

Jeg kan godt forstå en skoleleder der fravælger at ansætte en lærer der ikke har undervist i "to årtier".

Heinrich R. Jørgensen

Nutidens politikere tror ofte, at politiker er en stillingsbetegnelse og et erhverv. Vel er det ej, og det skal det heller ikke være. De, der forsøger at gøre det at være politiker til et karrierrevalg, gør ikke sig selv, eller slet ikke fællesskabet, nogen tjeneste. Tværtimod.

MESSAGE !!!!

Tim Knudsen er, som vi også kan se af flere kommentarer her, helt galt afmarcheret. At være politiker er et hverv - ikke et job.

Om disse politikere kan vi med rette sige: Op bag i job-køen, du gamle. At din erhvervserfaring ikke er opdateret placerer dig langt nede på stigen. At du selv føler dig kompetent rager os en høstblomst. Det er markedet - udbud og efterspørgsel - der styrer. Du må søge mere, tage et kursus osv. Og så er det jo tydeligt, at eftervederlaget er alt for højt. Det motiverer simpelthen ikke politikerne nok til at tage de ledige jobs.
Arbejdsløse er nødt til kvikt at lære, at de ikke er mennesker men alene bærere af varen arbejdskraft. Og at hvis de kan gøre rent og der kun er rengøringsjob, så er det det.

Nu har vi hørt eksperter, medier og politikere falde over studerende, og kontanthjælpsmodtagere - og så er det sateme dårlig timing at pive så højt, som det vi kan høre her.

Emil Edelgart

Tillad mig at give et nummer på den subatomiske violin...

"Det er klart en problematisk udvikling, for det kan betyde, at vi ikke får de bedste politikere, fordi jobbet ikke er attraktivt nok, siger Tim Knudsen."

Det er jeg nu lodret uenig i, Tim. Dels er den allerede gal med kvaliteten af politikerne, og årsagen hertil er vel, at topstyringen tvinger kandidater til at strømline egne synspunkter i en misforstået loyalitet til partierne, dels at ombudet er forbundet med en karriere-tænkning, som ikke er begrundet i den erfaring, som vælgermassen befinder sig i. Altså en distance, som ikke behøver at være nødvendig.

Problematikken drejer sig derimod om, at politikerne, af naturlige årsager, mister neutrailiten, når de melder sig i det politiske landskab. Fordi det forholder sig sådan, at politik ikke længere opfattes som forsøget på almenvellets bedste. Politikerne har med andre ord selv gerådet sig ud i at bryde den sociale kontrakt (Rosseau), og er blevet repræsententer for rene magt-relationer.

Ikke underligt at offentligheden (dig eller/og mig) og altså befolkningen ikke tror på, at forhenværende politikere deler erfarings-fællesskab med med resten af sammenhængen. Politik er blevet et redskab til at pushe ideologi, og det er alle os andre, som må leve med de fantasifulde forestillinger, som florerer i de politiske visioner, henholdsvis illusioner. Man behøver blot at nævne Anders Fogh Rasmussen som eksempel på en noget nær megaloman tilgangsvinkel til det politiske karriere-forhold.

Det er med andre ord distancen imellem magt-relationerne og offentligheden, som trænger til en revision, såfremt man ønsker politikere af en anden kaliber. Det er politikernes distancering formidlet over manglen på respekt for medspillerne i det moderne, aktive og transparente demokrati, som den er gal med. Og det handler om, at kontrol-instanserne endnu ikke er ordentligt på plads herhjemme. Der er simpelthen for langt imellem offentlighed og politikernen på den basis. Og man kommer derfor ikke udenom at inkudere magt- forholdene i diskursen, inden man konkuderer på anliggendet...

Med venlig hilsen

Heinrich R. Jørgensen

Hugo Barlach:
"Fordi det forholder sig sådan, at politik ikke længere opfattes som forsøget på almenvellets bedste."

Hvor mange levebrødspolitikere vil monstro kunne foreklare betydningen af den citerede sætning, og redegøre for samfundssynet der lå bag? Halvdelen? Mindre?

Henrik Darlie

Det var måske en idé at forlange at folk havde en vis erfaring, inden man kunne blive valgt til folketinget - udenfor politik, naturligvis. Man har jo f.eks. også en aldersgrænse, ik?

Og derfor, Tim, er det snarere over revisionen af f.eks offentligheds-lovgivningen og idet hele taget af vilkårerne for magtbastionerne (kontrollen medPET især), men tillige retspolitikken generelt, eller manglen på den, at politikerne kan tilbage-erobre troværdigheden. Som for øjeblikket er præget af eksklusivitet og priviligering. Sådan er det såmænd...

Med venlig hilsen

Forhenværende politikere, der nu er jobsøgende oplever det samme som resten af befolkningen:

Der er en katastrofal mangel på rigtige job på normale løn- og arbejdsvilkår - trist hvis man skal være forhenværende politiker før man opdager dette.

I EU-27 er der pt. 23.674.000 arbejdsløse (Eurostat) og i Danmark er der pt. 224.000 arbejdsløse (AKU, Danmarks Statistik). Europa ligger underdrejet i lavvækst.

"anmark værdsætter simpelt hen ikke tidligere politikere, som man gjorde engang. Man har for eksempel ikke længere tradition for særlige aftrædelsesstillinger som ambassadører eller store bestyrelsesposter, som man har i andre lande."

Med mindre de er gode kapitalister. Jeg tror ikke du vil høre ret mange Venstre eller Konservative brokke sig over dette.

H.Darlie : 'Det var måske en idé at forlange at folk havde en vis erfaring, inden man kunne blive valgt til folketinget - udenfor politik, naturligvis'.

Det står dig frit for i din stemmesituation at at 'forlange' - af dig selv - at du stemmer på sådanne.
Men jo højere valgbarhedsalder, jo højere statistisk set er 'erfaringen' i feltet du skal forholde dig til, hvis du mener valgreglerne skal hjælpe dig med det.

De blå politikere har det ofte noget nemmere.

Eksempelvis sørgede VKO for at de statskontrollerede mediers bestyrelser nu er besat med deres egne folk, og derfor er en ellers på alle måder talentløs Naser Khader, netop blevet ansat som studievært på P1. Det skriger til himlen.

Vibeke Svenningsen

Jeg tvivler på, hun står ringere end andre fyrede lærer med samme alder. Nu er hun jo ikke nohen vårsunge.

Brian Pietersen

Hanne, ja DR synker og synker.

Vibeke Svenningsen

Derudover, så synes jeg da p alle leder og kanter, der er godt, hvis politikere har erhvervserfaring, men samtidig mener jeg ikke, det er noget, der skal lovgives omkring. Den må hver enkelt tage med sig selv, når de sætter deres kryds. Det ville for mig være lidt udemokratisk at lovgive om, hvem der må stille op og dermed indirekte, hvem andre evt. må stemme på.

Carsten Hansen

Jeg ønsker Pernille Frahm og alle andre fravalgte politikere held og lykke med job-søgningen.
Præcis som jeg ønsker alle andre ledige held og lykke med samme.

Jeg har derimod svært ved at se at disse vragede politikere skulle have mere sympati for deres situation, bare fordi de har været politikere.

Tja, hendes venner i regeringen har jo afskaffet 18.000 indianerjob i det offentlige.

Vibeke Svenningsen

Skulle Naser ikke til Washington?

Eller Syrien....

Der foregår jo ikke forbrydelser mod menneskeheden iflg. NATO.,,,

Lise Lotte Rahbek

Det er faktisk et godt oplæg til en debat om,
hvilke talenter en politiker i grunden skal have, for at blive "de bedste"?

Hvornår er en politiker god?
Er det når hun får sin vilje igennem - eller er det når hun indgår kompromisser?
Skal en politiker have erhvervs-erfaring, eller er det bedre, at politikeren har visioner og brænder for nogle mål på nationens vegne?

Det er da i grunden en super interessant diskussion.

PS. Jeg troede osse Nasar var i USA
(gid du var i USA og blev der.. tralalala)

Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte spørger, hvilke talenter en politiker bør have?

Uegennyttighed, ærlighed, have personlig integritet, udvise samfundssind, være dygtig til at lytte og observere, være nogenlunde frisindet og fordomsfri og have intellektuel mod til at forholde sig til realiteter i stedet for fantasiforestillinger.

Ja "vragede" politikere befinder sig også i arbejdsløshedskøen - gad vide hvad deres månedlige rådighedsbeløb er på?

I går (20/1) blev det oplyst at hver tiende virksomhed i DK sjusker eller snyder samfundet for 7 mia. kr om året i skat.

Det er en indkomst på ca. 15.000 kr for ca. 39.000 i et helt år. De 15.000 er formentligt et gennemsnitsbeløb for folk der er på overførelsesindkomst - jeg selv har ca. 11.000 før skat på laveste understøttelse så de 15.000 er nok ikke helt ved siden af.

Det blev også oplyst at ca 99 % af lønmodtagerne betaler den korrekte skat. Dette gælder også folk på overførselsindkomst...

I dag kan man på DR.DK læse at "fattige" oftere lader fødevarer overskride sidste salgsdato.

Jeg troede ellers ikke der var fattige i DK!

I går var "nyheden" at studerende optager flere studieløn - særligt de helt unge ofte hjemmeboende studerende.
Det blev forklaret med dyre vaner og forkælelse.
Sjovt nok var det netop denne gruppe der fik reduceret deres SU i den seneste "reform" på området. Men nej nej det er deres livsstil der er forklaringen.

Det er et spørgsmål om proportioner.
De folk der skriver og generelt udtaler sig om "virkeligheden" lever ikke i den samme verden som jeg gør, men i et trygt rigt parallelsamfund hvor uden vinduer....

Det kan syntes grotesk at journalister i de her nævnte eksempler skal ud i perifere årsager og undlader at fortælle om de indlysende - få penge, færre penge eller ingen penge...

Hvis du hører lyden af hove i natten - er det nok ikke zebraer....!

Sider