Telegram

Ringere uddannelser skader velfærden

Vi saver grenen væk under velfærden, når vi udsulter de videregående uddannelser, lyder det fra tænketank.
Telegram
13. februar 2012 kl. 10:17

Hvis studerende på de videregående uddannelser i tusindtal begynder at opsøge og betale for privatundervisning ved siden af, fordi de finder kvaliteten på de videregående uddannelser for dårlig, så er vi ude i en trist og farlig udvikling.

Det mener vicedirektør Bjarne Lundager Jensen fra uddannelsestænketanken DEA.

Tænketanken lavede sidste år en stor analyse af uddannelsestaksterne på de videregående uddannelser.

- Den viste, at finansieringen af de videregående uddannelser siden 2007 er faldet i faste priser, så der de senere år er blevet færre ressourcer til at give de studerende undervisning.

- Det risikerer jo at trække undervisningen mod færre timer og mere storholdsundervisning, siger Bjarne Lundager Jensen til Ritzau.

Andre undersøgelser på humanioraområdet har vist, at timetallet desuden er skåret ned.

Det kommer derfor ikke bag på Bjarne Lundager Jensen, at mange studerende nu ifølge Politiken føler sig presset til at købe ekstraundervisning, fordi de ikke får nok ud af uddannelsen, som kan foregå i hold på 100 til 200 studerende.

- Men vi saver den gren over, vi sidder på. Vi burde som samfund hæve ambitionsniveauet for vores videregående uddannelser.

- Ellers får vi ikke tilstrækkeligt dygtige unge mennesker til at skabe den værdi og velstand, vi alle skal leve af fremover, siger han og fortsætter:

- Der er ikke samklang mellem skåltalerne fra både politikere og universiteter om videnssamfundet og så det, der reelt foregår i undervisningslokalerne i dag.

Han opfordrer til et grundigt eftersyn af det meget omdiskuterede taxametersystem, der giver uddannelsesinstitutionerne incitament til at uddanne så mange som muligt men ikke nødvendigvis så godt som muligt.

- Men hidtil har det været svært at få nogen til at høre på at udviklingen går mod stadig mindre kvalitet, og at de studerende har brug for garanti for et vist antal timers undervisning.

/ritzau/

Opdateret 13. februar 2012 kl. 10:25

Problemet opstod, da det offentlige uddannelsessystem i overvejende omfang tog på sig at servicere det private erhvervsliv.

@ Jonas Nielsen

Grunden til at man kritisere taxametersystemet er jo, at incitaments strukturen ikke er gennemtænkt.

Universiteterne får penge, når deres studerende består eksamener og afslutter uddannelser. Da det er selv samme universiteter, der fastsætter, hvordan pensum, undervisning og eksamener sættes sammen, driver det dem mod at skære pensum ind til benet, begrænse undervisningen til færrest mulige undervisningstimer, med flest mulige studerende og at eksamerne drives mod former, der kan eskspered flest muligt, med færrest mulige dumpede.

At kalde dette til et perfekt værktøj, kræver vist en forklaring fra din side.

For mig at se, må den helt stor ændring i systemet (så længe man ønkser at det skal være et kunstigt marked) at man adskiller køberne fra sælgerne og får en instans, der kan afgøre om der rent faktisk bliver leveret de ydelser, der bliver solgt.

Dette kunne gøres ved, at det er de studerende, der vælger de kurser, de betaler for. Således at de vil kunne tage et fx statistik kursus og betale, hvor det er bedst og på den måde skabe konkurrence mellem institutterne.

Alternativt, skal man gå bort fra markedstilgangen og kompensere universiteterne direkte for den service de yder.

Morten Lustrup

@ Jonas Nielsen

Det er muligt at de bedre undervisere ikke er ansat hos universiteterne, men af private firmaer hvor de højst sandsynligt får en bedre løn.
Men at de studerende selv skal betale for disse kurser er jo netop øget brugerbetaling, der sikrer dem der kan betale for bedre undervisning.
Hvis det ikke er til fordel for eliten, eller som minimum dem der har økonomi til at betale, hvad er det så?

Du overser, Jonas Nielsen, at det lige præcis sker alle steder og derfor blot er den sædvanlige markedsmæssige kamp om at komme først til bunden.
For universiteterne gælder: I skal være hjerteligt velkomne til at studere her, hvis I vil studere her. Hvis I ikke vil eller kan, skal I finde på noget andet. Punktum. Det er ikke kandidater, men forskning, der er universiteternes væsentligste funktion.

undskyld, jeg mener 'produkt'.

Jonas Nielsen, du lyder, som om du ikke er klar over, at alt det, du beskriver, er foregået i århundreder.

Og nej, Jonas Nielsen, universiteternes opgave er præcis at bringe viden til veje, uafhængigt af det samfund, de virker i.

Jonas Nielsen, forskning handler om at finde ud af, hvordan ting er.

Person-fiksering, selvpromovering.

Vi lever i købmandens storhedstid, hvor varens indhold er underordnet, men antallet er gud.
Det er de private charmører (psykopater) der ruller terningerne.