Bødskov forbyder kraftige luftgeværer

Fremover forbydes kraftige luftvåben, så det kræver tilladelse fra politiet eller jagttegn for at bruge dem
25. april 2012 kl. 08:09Opdateret 25. april 2012 kl. 08:20

Alle og enhver over 18 år kan ikke længere købe og skyde med kraftige luftgeværer med en kaliber over 4,5 millimeter. Våbnene kan være ligeså kraftige som skydevåben. Det kræver fremover tilladelse fra politiet, et jagttegn eller medlemskab af en skytteforening.

Det viser en bekendtgørelse fra justitsminister Morten Bødskov (S). Reglerne træder i kraft den 1. juni i år, så man ikke må indføre, fremstille, erhverve, besidde, bære eller bruge de kraftige luftvåben uden polititilladelse, jagttegn eller medlemskab af skytteforening.

Alle og enhver kan fortsat købe og bruge luftgeværer med en kaliber under 4,5 millimeter. Samtidig kan ejerne beholde deres kraftigere luftvåben, hvis de anmelder det senest et år efter den 1. juni 2012, da bekendtgørelsen gælder.

Ejerne skal dog have tilladelser på plads, hvis de vil bære og bruge våbnet.

Justitsministeren mener, at det er alt for farligt, hvis de meget kraftige luftvåben florerer frit i landet.

- Derfor er det vigtigt, at politiet nu får kontrol med de kraftige luftvåben. Vi skal ligesom vores nabolande have de kraftige luftvåben ind under våbenlovens kontrolordning. Det betyder, at de kraftige luftvåben fremover vil kræve en våbentilladelse, siger han.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

Hvad er det at i vil forebygge med de våbenlove???..... er der mange der dør pga. at de bliver beskudt fra lange afstande??
hvis en vil skade en anden, kan mange bruge deres krop, en gaffel, kniv, osvosvosv....

hvad er formålet??? jeg forstår det ikke.

Se feks forholdet våbenmæssigt mellem Amerika og Canada, f.eks. i "Bowling For Columbine"... eller find det i statistik.

man vi ligner selvfølgeligt langt mest Amerikanrne, desværre.

Det er godt nok helt iorden at dæmme op for Venstres forsøg på at amerikanisere og forråe vores lille samfund...

Brian Pedersen siger:
"Hvad er det at i vil forebygge med de våbenlove???….. er der mange der dør pga. at de bliver beskudt fra lange afstande??
hvis en vil skade en anden, kan mange bruge deres krop, en gaffel, kniv, osvosvosv…."

Brian - Det handler om at beskytte børn og unge. Du overlader vel heller ikke dine småbørn dine brugte barberblade !

Michael Pedersen

Frandsen: At vi ikke gør det er vel netop et argument imod forbud? Medmindre du altså mener at barberblade også bør forbydes?

Jesper Frandsen:

"Brian - Det handler om at beskytte børn og unge. Du overlader vel heller ikke dine småbørn dine brugte barberblade !"

Nu er luftvåben ulovligt at besidde hvis man er under 18år, så hvilke børn og unge er det lige du mener denne stramning beskytter?

Gad vide om det nuogså bliver ulovligt at spille hardball eller paintball, der er projektilerne også over 4,5mm.

Hanne Gregersen

@Mette
Alt kan bruges i det kontinuerlige infantile angreb på de onde mennesker i Venstre - suk suk !

Det har ingen praktisk betydning - ta' over Sundet og køb et dejligt luftgevær med knald på, men symbolpolitik er jo kommet for at blive :o)

Michael Pedersen

Dalager: Det ville være en forbrydelse jf. "indføre, fremstille, erhverve, besidde, bære eller bruge de kraftige luftvåben "

Hanne Gregersen

@Pedersen --- yes yes, men dem som vil have en "skyder" med slag i, skal jo nok skaffe den uaget alle Bødskovs fine intentioner - det var blot pointen.

Grethe Preisler

@)Thomas Dalager - yes yes, og dem, der vil køre racerløb på offentlig gade og vej i deres toptunede motoriserede befordringsmidler, skal jo også nok finde ud af dét uagtet færdselslovens bestemmelser om fartgrænser.

Jakob Johannsen

Silvan har igennem de sidste 10 år har solgt over 150.000 5,5 mm luftgeværer til omkring 250 DKK i Danmark, som fra den 1. Juni hermed er ulovlige at benytte med mindre man har jagttegn eller anden godkendelse.

En silvan bøsse kan levere en anslagsenergi omkring 10 joule på en god dag. Vendes bøssen rundt og benyttes som bat kan den levere 200 joules.

Politiets tjeneste pistol leverer omkring 550 joules En god jagt riffel omkring fra 2000 til 3500 joules....

Det her er lige så dårligt gennemført som knivloven.

Glæder mig til at de første personer bliver fængslet for at have skudt dåser sammen med ungerne i sommehuset

Morten Rasmussen

Suk...

Så har jeg lige bestilt et kursus til jagttegn. Der skal installeres et våbenskab, boltet fast i gulvet. Det bliver i nærheden af 6.000 kr. Hvorfor? Fordi jeg har 4 luftrifler i 5,5 mm. Tre af dem har stået mig i lige under 20.000 kr, men det er de nu nok ikke det værd tilsammen.

Mundingsenergien på den kraftigste af riflerne er 40 Joule, hvilket er 0,072 gange så kraftigt som Politiets tjenestepistoler. Det er ikke legetøj, men de er heller ikke kendt som den kriminelles foretrukne værktøj.

Jeg bruger dem til at skyde til måls på privat grund. Det sammen med venner, men under ordnede forhold, og med et sikkert bagstop. Det er slut nu. For det er hermed forbudt at skyde med dem på andet end godkendt bane og jagt.

Jeg er en af de heldige som bor i nærheden af den eneste bane i Danmark, som er godkendt til luftvåben over 4,5 mm. Hvad resten af luftskytterne i Danmark gør må guderne vide. De bliver ramt skævt og uretfærdigt hårdt.

Jeg ser heller ikke frem til som skatteborger skulle betale de 430 kr i realomkostninger, det koster politiet at registrere hvert af de - nu tilladelsespligtige - våben.

Og til Jesper Frandsen:
Mine våben er, som så mange andre forsvarlige brugeres, forsynet med aftrækkerlås, netop for at gøre alt for at undgå at uskyldige kommer til skade.

Morten Rasmussen

@ Grethe Preisler
Den slags 'kraftige' luftvåben som du mener er en nyudvikling, har fundes her til lands siden 1700-tallet. At du mener at det er noget nyt, er fordi den dovne journalist har 'glemt' at informere dig om det.

Fakta er at luftvåben ikke er blevet kraftigere. Et andet at man har groft overdrevet deres mundingsenergi. De er ikke i nærheden af politiets tjenstepistol.

Find mig 3 forbrydelser som involverer luftgevær over 6,35 mm i danmarkshistorien, gennem disse sidste tre århundreder.

Du er et offer for sensationsjournalistik.

En dag kan det være din hobby, som medierne driver klapjagt på, hvor du er minoriteten, som ikke kan komme til ordre. Således kan vi knuse hinandens små lykkestunder en efter en.

Jeg mener at tv viste et klip med nogle personer der i haven øvede sig i at skyde muslimer hvis det skulle blive nødvendigt.

Man anvendte meget store kalibre luftgeværer.

Mon det er grunden?

En ven gjorde mig opmærksom på denne hjemmeside, hvor en video viser en amerikaner på jagt skyde og dræbe et vildsvin med ét skud fra en 4,5 mm Gamo luftriffel.

http://www.gamousa.com/videos.aspx

Hvor er vi nu henne Bødskov?

Morten Rasmussen

Jeg ønsker lige at pointere det bizare i lovgivningen:

Ingen af mine rifler har nogensinde skudt på noget levende. De har aldrig været i nærheden, og det har heller aldrig været mit ønske.

Med den nuværende lovgivning, tvinges jeg til at tage jagttegn. Jeg får ikke lov til at skyde mine rifler mere end 6 gange om året privat - med mindre det er på dyr.

Mine rifler koster 20.000 kr stykket. En jagtriffel koster lidt over det halve. Og nu er der samme tilladelses- og opbevarings-krav til dem.

Hvad tror I der sker?

Det er bizart at blive tvunget til at blive jæger på denne måde.

I den kraftige udgave af luftvåben kommer trykket fra komprimeret CO2, og de kan matche mindre skydevåben, men det har ikke så meget med kaliber at gøre.

Mads Kjærgård

Det er jo det glade vanvid, mange kinesiske luftgeværer på 5,5 mm med en halvsløv fjeder og en mundingshastighed står der ikke rundt omkring i danske hjem og sommerhuse? Du kan dårligt skyde hul i en sodavandsdåse med en og nu er de lige pludseligt klassificeret som farlige rifler? De er solgt i en meget lang årerække og der må i 100000vis af dem.
Det virker vanvittigt for det jo ikke kalibern i sig selv, men mundingshastigheden der er det afgørende!
Men det viser med alt tydelighed, hvordan love bliver til i Danmark. Pressen bringer en sensationel og delvis usand historie og politikerne begynder at løbe.

Mads Kjærgård,

hvad skal vi så bruge det kinesiske bras til? Disse ubrugelige rifler er som så meget andet kinesisk bras en ødslen med værdifulde og ikke fornyelige ressourcer der burde kriminaliseres.

Mads Kjærgård

Jamen lige præcis! De er intet værd og at de har en kaliber på 5,5 gør dem jo ikke til livsfarlige rifler, og rigtigt mange har et stående som de har købt for sjov! Men nu er de altså lige pludselig livsfarlige rifler, som skal registreres og stå i våbenskab og det viser præcis hvor meget de har tænkt sig om! Det jeg tænker på er, at hva sker der hvis du glemmer at melde din gamle kineser, får du så et år i spjældet, hvis du bliver opdaget. Det er da vanvid! I øvrigt så er det da forbløffende få ulykker heller hændelser man hører om ang. luftgeværer, virker som en overflødig paniklov, Da jeg først læste det tænkte jeg at de måtte dreje sig om nogle meget få geværtyper, idet jeg mener loven måske kunne give mening i enkelte tilfælde.

Peter Jespersen

Igen kan man klukke lidt af Venstres modstand imod denne lov - når man tænker tilbage på deres egen "knivlov".

Man kan i det hele taget klukke af det meste juridiske arbejde der foregår på borgen.

Jægerne skulle også forbydes. Alt hvad der har med våben at gøre skulle være forbudt af alle.
Politiet skulle heller ikke have lov til at have våben og militæret skulle nedlægges.

Morten Rasmussen

@Per Jensen,

Din holdning er ret fasistoid: Alle skal gøre som jeg. Du har sikkert en ide om at vi som har (luft-)våben, er gale mordermaskiner som ikke kan vente på at se blod.

For mig er det en meditativ tilstand at skyde. Alt andet forsvinder, og der er bare ønsket om at sætte haglet perfekt i skiven tilbage.

Få gange opstår følelsen af, at man ikke kan misse. Man ved at haglet sidder perfekt, før man har lavet sit aftræk. Og det gør det. Denne følelse er lykke for mig. Jeg har ondt af de som ikke har oplevet dette.

Er jeg virkelig så ond, at du vil knuse dette for mig?

Thorsten Lind

Jeg kræver et forbud mod takstræer, nøddehegn,
blomsterpinde samt snor!
Enhver idiot bør ikke kunne fremstille
LIVSFARLIGE flitsbuer i en ruf...
Mvh Th

Ps. Moderne politikere helmer ikke,
før hele befolkningen er hjernevasket
til überparanoide, lallende idioter!

Morten Rasmussen

@Thomas Holm,
Der er ingen vindere i midterblokken SF,S,V og K. Det her er ikke en sag om blok-politik, men om paniklovgivning.

Det handler om at en sensationsjournalist på TV2 har pisket en stemning op. At man har malet min hobby sort som Brejvik. At en justitsminister har fulgt en folkestemning, og at alle er tabere som følge.

Vi bliver alle fælles om at betale de 430 kr pr registrering på de, af justitsministeriet anslåede, 800.000 våben. Altså en bøde til dig og mig på 3,4 mia kr over skatten.

De katte som er blevet anskudt med luftgevær, er blevet det, med de luftvåben som ikke er omfattet lovgivningen. Det kommer vi desværre ikke til at se en nedgang i.

Tilbage har vi en flok nævenyttige borgere, som nu føler at de sidder i et mere sikkert land. Uden grund som sædvanligt.

Sider