Nu fortæller Breivik om Utøya-drabene

Breivik advarede mod sin egen beretning, før han startede med at fortælle om Utøya-drabene.
20. april 2012 kl. 14:37Opdateret 20. april 2012 kl. 14:40

Fredag eftermiddag startede det, som nordmændene har frygtet allermest i straffesagen mod Anders Breivik:

Massemorderen fortæller om sin massakre på øen Utøya.

Breivik går skridt for skridt frem i beretningen - detalje for detalje - og fortæller, hvad han gjorde, da han ankom til sommerlejren med båden MS Thorbjørn den skæbnesvangre julidag sidste sommer.

Før Breivik begyndte sin beretning, kom han endda med en advarsel til tilhørerne:

- Jeg anbefaler dem, som ikke behøver at høre på, om ikke at gøre det. Det bliver en del grusomme skildringer, lød fra den drabs- og terrortiltalte nordmand på anklagebænken i Oslo Byret.

Han fortæller, at han iklædt sin falske politiuniform og med ladt pistol og automatriffel under armen tog over til øen ud på eftermiddagen.

Dækhistorien var, at han kom fra politiet på en rutineopgave i forbindelse med bombeangrebet mod regeringskvarteret tidligere på dagen. Imens gjorde højreekstremisten sig mentalt klar til kamp.

- Jeg var hundrede procent sikker på, at jeg skulle møde kraftig modstand på øen, og at jeg måtte kæmpe mig forbi bevæbnede vagter, fortæller Breivik.

- Jeg følte, at noget kom til at ske. Jeg var næsten paralyseret. Jeg tænkte, at jeg har så utrolig lidt lyst til at gøre dette, tilføjer han.

Den 33-årige nordmand fortæller flere gange fra anklagebænken, at han tænkte for sig selv, at det var "nu eller aldrig".

69 mennesker mistede livet på Utøya.

/ritzau/NTB

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Det er faktisk ganske interessant at høre mandens egne tanker omkring sine ugerninger.

De viser nemlig, at manden faktisk IKKE var fuldstændig følelseskold og kynisk. Hans samvittighed råbte højt og indtrængende til ham helt frem til det afgørende 'point of no return', hvor han løsnede de første skud. Herefter blev myrderierne hurtigt rutine.

Hans egen samvittighed blev det første offer. Herefter var vejen ryddet for uhindret gru.

Breivik demonstrerer m.a.o. at der skal en kollosal selvovervindelse til, for at gennemføre den slags handlinger - og den overvindelse kom fra hans ideologiske indignation.

Endnu en detalje, der understøtter min klare følelse, at Breivik overhovedet ikke er sindsyg.
Han er bare usædvanlig ekstrem og rabiat, i en grad, der er moderne vesteuropæisk kultur helt fremmed - men ikke den 'kultur', han paradoksalt nok var mest inspireret af - Al Queda.

/O